Jeg er nysgerrig over, hvilket prisleje min hoppe ligger i. Jeg er ikke selv så meget ind i hestepriserne for tiden, men har da godt set, at de er faldet meget.
Hesten jeg ønsker vurderet er:
Race: Irish Cob/Tinker.
Navn: Bigumsgårds Dina.
Far: Holms Hurricane.
Mor: Shakilas Gipsy.
Født: Maj 2004 (dvs 6 år).
Højde: Ca. 1.55 cm.
Hun har stamtavle/hestepas (eller hvad det nu hedder) fra Irish Cob Society.
Hun er selvfølglig passet med smed, dyrlæge, vaccinationer m.m.
Hun går uden sko.
Hun er chippet.
Jeg købte hende af avler ved fravænning som 6 mdr´s.
Hun har aldrig været syg i den tid jeg har haft hende.
Hun var med på Roskilde Dyrskue i 2007 som håndhest i show.
Hun blev tilredet i 2008 med hjælp fra berider.
Hun var med "Gipsy Show Horse Team" på Det Fynske Skue, Landskuet i Herning og ved Horse (rideudstyrsbutik)i 2009.
Hun har været til træningsstævne i spring (70 og 80 cm).
Jeg har tidligere modtaget undervisning i dressur og spring på hende, men efter jeg blev gravid i 2009 har hun stået en del stille.
Hun er meget glad for at springe og har en god teknik. Hun springer fint 1.30 cm med rytter (også nu, hvor nu ikke er i topform).
Hun er ikke bange for trafik, traktorer, lastbiler m.m., men hun er opmærksom på tur, og kan godt blive forskrækket.
Hun er ikke racetypisk i temperament. Hun er noget mere varm og opmærksom, og ikke en hest for den nervøse rytter. Hun er jo også stadig ung. Kræver man ikke noget af hende, er hun dog ikke varm at ride. Men selvom hun er en opmærksom hest, så kan hun også være helt kold og ligeglad i andre situationer.
Hun er ikke kåret, men det kan hun stilles til. Det er dog ikke noget jeg har ønsket, da jeg ikke mener, at hun er racemæssigt egnet til avl. Hun er en smuk hest, men ikke en smuk racetypisk cob, som jeg plejer at sige 
Ønsker man en god ridehest er hun til gengæld rigtig god. Hun har en dejlig gang, er lækker at ride, har en skøn galop. Men som sagt er hun ikke i topform, og det påvirker jo også prisen.
Hun er i fol med Holms Wannabe Gypsy (Max van de Kuilenweg) og skal fole 2011.
Vurderingen må meget gerne være uden føl.
Hold da op, det blev ellers noget af en smørre! 
I 2006 (for at vise hende med lidt mere hår end hun har nuværende):