hun er altså også bare rigtig sød! Var det ikke hende du fik et fint hingsteføl på?

Jeg savnede at ride pony så meget, at jeg faktisk har købt en igen. Eller det gjorde jeg for 2 år siden, som føl. Nu er han blevet 3 år, og det er skøøøønt at være tilbage på ponyryg Vi skal helt sikkert ud og konkurrerer mod de store heste, selvom de sikkert kommer til at grine af os

Her min gamle pony Dog med min lillesøster i sadlen:

og her er ponyen jeg har nu

Jeg savner det også så meget! heldigvis avler mine forældre ponyer, så jeg omgås dem så tit som muligt.

jeg har ikke så mange billeder af ponyerne på min computer (det var inden digitalcamera rigtig blev udbredt ), så det bliver pralebilleder af min gamle låne pony Sha cinti:

Jeg synes jo selv at det var igår, men min ældste lillebror er snart 18, så som man kan se på billedet, er det jo en del år siden

Jeg synes også ponytiden var skøn, men må nu indrømme at jeg ikke helt har forladt ponyerne

Har både ponyer og heste og ponyerne starter jeg bare i hesteklasserne bare for at komme til stævne med de dejlige små basser.

Så selvom jeg er for gammel starter jeg stadigvæk også stævner på mine ponzer. hehe

Det er nogle lækre ponyer i har.

Her er mine ponyer.

Ja så minder den ene af mine heste også om en forvokset pony, hvilket jeg jo godt kan li. hehe

Savner det også i stor stil!!!

Red kun hyggestævner mest dressur men også lidt spring og distance de sidste år. Har redet distance på ponyen efter mine ponyår. Men nu er han blevet for gammel...

Mazda er 26 år. Jeg har haft ham siden han var 18 år, så det er 8 år han har stået her på gården. Han bliver her til det sidste.

Til vores sidste dressurstævne.

Distancestævne

Nu bliver det bare til lidt hygge.

Har en stor hest, men han er en lige så stor kylling som jeg, så rider ikke stævner på ham. Derudover synes jeg man skal ud og ligge alt for mange penge i en hest for at kunne ride med selv på LC niv. mod hestene.

Så lige nu rider jeg lidt små stævner på min mors islænder, så jeg er stadig "pony"rytter

Jeg svaner også nogen gange de gode pony år hvor man kunne starte sin dejlige lille 2er pony i dressur og spring.

Jeg har dog kun forladt ponyen til fordel for min hoppe på 150 i stang, så det er jo ikke så slemt.

I 2006 forsøgte jeg mig med en stor dejlig fredriksborg på 168 i stang, men jeg er altså bare ikke til de store heste og solgte ham igen efter 2½ år.

Så nu nøjes jeg med at ride min mini hest til små distancestævner og hvor er det bare fedt

Her er allerførst lige et billed af min første pony som jeg havde fra 1989 til 2006. Mikkel var bare den bedste i verden

Min dejlige 2er pony Nino, som jeg havde fra 1998 til 2002. Hvor vi bl.a. vandt distriksmesterskabet i 2000, klubmesterskabet 2000 og 2001, samt deltog 5 gang i DM i dressur.

Han var den bedste lærepony man kunne ønske sig, selvom han gav en kamp til stregen med jævne mellemrum.

Her er så min mini hest Chess og min kommende ridepony (hvis hun holder målet)Saga.

Årh jeg savner mine ponyer helt vildt!!!!

Jeg har desværre kun billeder på computeren af den ene pony (ja min ponytid var før digitalkameraet ), men det var også den smukkeste af dem

Senita var efter Sortaki og født i 1988. Hun blev desværre aflivet i 2000 pga en skade, der gjorde, at hun ikke kunne bære sin egen vægt på højre bagben Hun var lynhurtig og en fighter på springbanen og havde en fantastisk evne til at redde mig. Hun havde et voldssomt temperament og hun var kendt for at være så tosset, at man ikke kunne andet end at holde af hende Hun har betydet ubeskrivelig meget for mig og jeg savner hende stadig...

Landsstævne Vilhelmsborg 1999

Landsstævne Baunehøj 1998

Beklager mine ben - man var vel ponyrytter

Jeg synes jo helt bestemt, at hun var den smukkeste pony i hele verden

Jeg var også vild med ponytiden ...
Faktisk så vild at jeg valgte at beholde min dejlige pony , og tilmed trække et føl på hende som så skal være min nye lige så dejlige ridepony

Her ses Anastasia , Dansk Sportspony på 11 år , og jeg

Og her hendes datter og mit fremtidige ridedyr Ability , Dansk Sportspony på 2,5 år

Jeg rider stadig stævner på Anastasia en gang i mellem , selvfølgelig mod hestene , og regner bestemt også med at Ability skal vises frem på stævnepladserne når den tid kommer

Savner og savner, jeg har et omvendt-omvendt forhold til min ponytid. Jeg har mine ponyer endnu, og jeg kunne aldrig drømme om at skilde mig af med dem Men mht. konkurrencetiden er det tilbageblik med meget blandede følelser. Min mindste pony viste sig at være kat. 3, netop som vi havde fået placering i LA1 til C-stævne og blevet spurgt om ikke nok vi ville være med på hold til distriktmesterskab. Holdet blev nr. 2, og hvis vi havde været med og redet til de procenter, vi plejede, kunne vi have kaldt os distriktmestre

Min 2. pony var kun 5 år gammel da vi begyndte at ride stævner, og han kom lynhurtigt op på LA-niveau, men desværre var han så nervøs, at vi sjældent kom hele vejen rundt på banen. Jeg har kun en enkelt gang redet ham hvor vi kom rundt; der fik vi 67-68%. Resten af tiden har vi kun et par gange været oppe omkring 60% - det er bare så trist når man har en hest som er godt gående på hjemmebane og bare mangler rutinen i at se verden.

Anyway, her lidt billeder, først af den mindste. Hun har spat i begge bagben, og jeg rider hende derfor et par gange om ugen for at det bliver holdt nede. Hun er 17 år gammel, og friskere og gladere end hun nogensinde før har været:

Et billede fra vores sidste stævne som pony-team:

Og så et billede fra i sommers (selvom vi er gamle og kun motionerer for hyggens skyld kan man jo godt friske lidt af de gamle kundskaber op igen Som det fremgår er jeg i øvrigt blevet en bedre rytter, som får endnu mere ud af min hest end jeg gjorde i pony-tiden):

Og så lidt af min store pony, vi har startet to stævner på hjemmebane her i sensommeren. Han har allergi og er derfor ikke blevet redet i årevis, men han er symptomfri pga. sin vaccine og vi er pt. på et LC-niveau. Fra vores pony-tid:

Og så fra stævne midt i september:

Mine ponyer bor hos mig indtil den dag de skal hentes af Daka. Det bliver der ikke lavet om på, og der er ikke andre end mig, der skal ride på dem. Den lille har jeg haft i 13 år, den store i 8. Jeg hænger ikke fast i ponytiden bare fordi jeg hygger mig med ponyerne, i modsætning til hvad mange tror. Jeg har en ung DV på 4 som skal være min kommende dressurstjerne. Der skulle helst ikke blive nogen begrænsninger i forhold til manglende størrelse eller slut på konkurrencer pga. min alder. Så jeg GLÆDER mig bare så meget til at have god tid til alting med hende, fordi der ikke er noget man skal nå

Ja tak, det kender jeg da kun alt for godt xO

Nu står den på egen hest, snart forhåbentligt, men ponyer.. ja dem er der altså bare et og andet ved - men det bliver nu også vildt spændende endeligt at få sin egen og så ride den op

Denne smukke New Forest pony red jeg for min ridelære.. den blev solgt i forrige uge :| Tud tud. Fantastisk, hun startede d. 04 dec. med at have mig som rytter.. der kunne hun intet og var mega umulig.. Gennem vores fælles ponyår blev det til klubmester titlen i spring og et udestævne, en fremvisning v. Claus Munkedal hvor vi sprang 1.20 oxer, kææmpe bred. Den var SÅ utrolig den pony! Sprang alt, tøvede ALDRIG. Og så var hun bare det sødeste lille nussehovede! Suuk xO