Til ære for Lisa (Herkules), tog jeg i dag nogle nye billeder af Hubben, som bare har gået og drevet den af det meste af sommeren.
Han har været lidt trist og slukket, og jeg er ret sikker på, at det delvist har været kedsomhed, og udbrændthed efter en hård vinter, med utallige trailerturer (pga sneen) til ridehal, og lidt ufin, presset ridning, fordi han skulle være klar til rideprøven i marts, hvilket han da også blev og bestod.
Jojo, nu sidder I nok og tænker at jeg er pylret og giver dem for meget personlighed osv, men her hos mig, vil jeg altså gerne have, at hestene har det lige så fonrøjeligt som mig, og det gælder selvfølgelig ikke mindst Hubben.
Nu er vi så gået i gang igen, helt forfra faktisk, med løs legende træning på ridebanen, og det giver pote, for jeg kan igen spotte den glade, barnlige og fjollede Hubben, og den gnavne, triste lille røde djævel, er så småt ved at være kvalt igen 
Lur mig om ikke jeg snart befinder mig på ryggen af ham igen...
Nå, men her kommer så nogle lidt kedelige, ensformige, men spritnye billeder af Hr. Hubben Hinkesten:
Der skridtes varm:

Og lystigt går vi i gang. Det er dette udtryk jeg har ledt efter, se hvor han nærmest smiler 

Og han søger mig igen:

Og leger med mig:

og olietønden:

Og se selv Lisa, gallop 



Og han leger mere med mig:




Og ber om tilladelse til at komme nærmere:

Og se Lisa, også gallop den anden vej hehe....:






Tak fordi I så med 