Århhh de heste, de heste.. De få kravler altså helt derind, hvor ingen andre kan komme, nogensinde...

Har ikke så meget andet at sige end, hvor lyser kærligheden ud af dine billeder Connie!!!!

Og I mødes igen, den dag ved regnbuebroen.....

Gud hvor jeg dog bare kender dét .. Lige netop følelsen af at savne noget så inderligt .. Jeg har måtte sige farvel til to - og selvom det er 3 og 4 år siden er savnet stadig det samme og sorgen ikke mindre .. Men selvom savn og sorg ikke bliver mindre - bliver det trods alt nemmere at leve med savnet og med sorgen - det gjorde det i hvert fald for mig og det samme håber jeg at det gør for dig

sikke en smuk hest!!!

og sikke du fik mig rørt til tårer

en trøste krammer til dig!!

det var han helt sikkert, og jeres gode forhold stråler ud af dine billeder.

Blev helt rørt over din tekst og dine billeder. Tiden flyver afsted -tænk der allerede er gået 1 år.

Nyd de dejlige minder du havde med din skønne hest.

Kære Connie,

Jeg forstår, at du savner din Zeppelin. Han ser meget dejlig ud, og din kærlighed til ham stråler ud gennem billederne.

Du har givet ham en værdifuld gave, nemlig din hengivne kærlighed. Den har han med sig, der hvor han er nu.

Mange varme tanker til dig fra Esma.

Puha, hvor må det være frygtelig hårdt! Får helt ondt i maven på dine vegne - tænk at det allerede er et år siden

Han var bare en lækker, lækker hest

Jeanette:Åh ja, de heste. Jeg savner ham virkelig SÅ inderligt...det er het vildt. Det er jo ikke følelsen af at savne en hest, for ny hest fik jeg jo hurtigt efter hans alt for tidlige død...men jeg savner min betroede ven. Ham jeg havde svoret jeg ville gå igennem ild og vand for, og som jeg troede jeg skulle blive meget ældre med. Han var sådan et hjertebarn, man skulle sætte sig tilbage og SE...når først man SÅ ham, var han den største ener. Men ja...vi ses igen min elskede og jeg..og vi skal være sammen altid derfra..

Krumm: Ja, følelsen er SÅ hæslig..men lige netop i dag, har jeg tilladt mig selv at give mig hen til smerten...det måtte blive en underlig dag, med smertelige minder. Uanset hvor meget jeg husker på de gode minder jeg har om ham i mit hjerte, får jeg en følelse af tomhed oveni...for han er jo uigenkaldeligt væk, ham min prins.

Lancome: Åh ja han var så smuk, med sin lysbrune pels og ravnsorte, store man.. Er bange for mine følelser står så frit til skue, at de flår et par tårer ud...men jeg savner bare så meget...især her på årsdagen.

Bettina: Vores forhold var noget helt, helt specielt...han var så unik...vild, stolt og varm...men også blid, nænsom og utroligt klog og hengiven...den dejligste sheik. Jeg forstår heller ikke der er gået et år...tiden er bare revet væk og alligevel står mindet om hans aflivning alt for lysende tydeligt. Jeg værner om og nyder mine minder, men der er altid en bittersød eftersmag...han burde have været i mit liv endnu.

Klokkeblomst: Tak for dine altid søde og hjertevarme ord!!!!!!!Vores kærlighed var kæmpe...jeg håber han bærer den med sig hvor han er nu..og ved at vi skal ses igen en dag.

Sascha...Det ER bare hårdt.. Jeg savner ham og mangler ham, og har til tider lidt dårlig samvittighed overfor Zahrah fordi det er ham jeg savner. Jeg elsker ikke Zahrah mindre af den grund...der går intet bort fra hende...men det er savnet af en hel speciel ven, jeg bærer rundt på...Det der med at kende en hjerteven ud og ind, og forudse alle hans mimikker og reaktioner...og at der altid alligevel var plads til overraskelser på godt og ondt. Den grimme overraskelse, var så hans spat, som dyrlægen sagde, jeg nok ikke kom til at mærke mere til fordi den var så lille...i løbet af små 5 måneder, var der rimeligt store knuder på begge bagben, og hans halthed var tydelig at se i alm skridt...min lille Zeppe

er der allerede gået et år, synes det var igår jeg læste at smukke Zeppelin ikke var mere. Han var en smuk og stolt hest, nød altid at se dine billeder af ham, fordi det lyste ud af dem hvor skøn han var og hvor meget du elskede ham.

Trøst dig med at han igen kan flyve afsted uden smerter, jeg er sikker på han savner dig, men er taknemmelig for at du fjernede hans smerter.

Stort knus til dig

Naja

Connie, som de fleste andre er jeg også overrasket over, der er gået et helt år.

Din smerte, dengang var SÅ stor, at jeg læste dine ord og tårene trillende ned a kinderne!

Jeg ved, at du i dag er ok, at smerten ikke er så voldsom, men savnet dog ikke mindre!!

De varmeste knus og tanker

Connie

SeniorHeavy: Nej det er ikke til at fatte...et helt år. Han er stadig stærkere end nogensinde, som minde i mit hjerte. Der er heste der passerer forbi, og så er der en som ham der borer sig ind i en.

Ja...gudskelov er han fri for smerter nu.. Han havde ikke fortjent mindre.Tak for dine søde ord om ham/os, jeg er glad for at nogen kan huske ham.

Mrsheaven..Connie:Tak for dine altid dejlige ord. Jeg er klart kommet over på den anden side af hjertekvalerne..smerten nu kan slet ikke samenlignes med den der var, især op til hans aflivning. Men ja...savnet består. Gudskelov har jeg fundet en ny bedste ven i Zahrah som er så helt igennem fantastisk..og ja...jeg ER ok ...mere end ok, for har også en tro på at vi alle mødes igen

Årh, jeg vidste jeg aldrig skulle have åbnet sådan en tråd.

Jeg husker udemærket alle dine tråde om din dejlige hest, og dine overvejelser om han skulle have fred.

Jeg var nemlig selv i samme situation, omend der gik et halvt mere før min Tahko fik fred.

De ting du beskriver, jeg kender så absolut følelsen. BAre chancen for et sidste mulekys eller en sidste galop.

Puha. Så løb følelserne af med mig.

Sov godt smukke Zeppelin, jeg håber at du, ligesom min Tahko har det bedre hvor du er nu.

Trøsteknus,

Anne

Tusind tak Anne..tror man skal "have været der", for præcist at kunne føle den savn og længsel der bare er ved at tage livet af en indimelem..Jeg tror de leger sammen nu, og græsser fredeligt side om side med de mange andre hestesjæle...ham og Tahko..

Tårene løber ned af kinden. Det er ikke mere end en månden siden jeg måtte sige farvel, til mit et og alt.

Det rørte så dybt det du skrev, for på samme måde har jeg det.

Det er så svært at sætte ord på den dybe sorg. endu svære at forklare andre det, især folk uden for hesteverden.

Er sikker på at de har det godt på de evige Jagtmaker.

Bell-ami: Åh...et gør mig usigeligt ondt at høre. Kan alt for levende sætte mig ind i hvordan du har det.!!!!!!

Jeg er også sikker på, at de har det helt fantastisk der på den anden side af regnbuen...til vi ses igen..