Når man har en datter på 3½, der er helt væk i heste -Klart moderens skyld Og man ikke selv har mulighed for at have bare en lille bitte pony, så er det så dejligt at der findes alternativer

Frederikke startede på rideskole i august sidste år og kastede straks sin kærlighed på denne lille ponyhoppe

Åh ja, der er blevet digtet sange om ponyen og hver aften skulle der siges godnat til billedet med ordene: Jeg savner dig.

Så da den lille pony fik dårlige ben og måtte gå på pension, var det lige en anelse svært at få Frederikke til at forstå hvorfor de ikke kunne ride sammen mere. "Mor hun er jo min bedste ven"

Heldigvis er der på rideskolen en anden sød lille ponydreng, som hun fandt ud af også kunne blive en god ven og smilet er nu tilbage

Faktisk synes hun han er så sød, at jeg uden besvær fik fanget disse billeder. For når hun ikke sidder på ham, skal han have kys og kram hele tiden

Kys kys

Missionen lykkedes...Frederikke fik en ny ven

Vi er glade for at komme på rideskolen, alle er så søde og hjælpsomme.

Men Fredrikke har en anden kærlighed... Han er bestemt ikke en lille pony, men han er lige så god som han er stor. Min pige har kendt ham altid og været med på besøg siden hun var lille baby.. Resultatet er at hun elsker denne hest og ikke er det mindste bange for ham.

Så en stor tak til Vickie og Faurholst Devito, som altid har tid til en lille pige, som bare gerne vil nusse, kysse og kramme hesten over alle heste.

Nusse nusse på den lille mule

Nogen der sagde højdeforskel?

Det der med at strigle hele hesten kan godt være lidt svært...

Nej hun lider ikke af højdeskræk

Er der nogen af jer andre, der lige som os har fundet alternativer for at kunne være sammen med de skønne heste?

Vis endelig billeder, stor eller lille, lad mig se om vi er de eneste, der ikke selv har mulighed for egen pony/hest, men heller ikke kan undvære dem

/Anette