Fik lyst til at lave en tråd med mit føl fra sidste år, da jeg hver dag glæder mig over hun klarede den ovenpå en dramatisk ankomst..
Historien om hende følger her: Hun blev født 26/3-09 og det var 4 uger før termin, min hoppe havde vist tegn på foling aftenen før så jeg var meget obs på hende.
Kl 21.45 fik jeg min far herover da jeg kunne se at der var noget galt, normalt har hun smuttet føllene ud, men ikke denne gang.
Min far og jeg måtte hjælpe og vi hev og hev for hver ve og det føltes som om der gik alt for lang tid, endelig fik vi hende ud, hun trak ikke vejret fik jeg råbt til min far, hvorefter han får svaret, der kommer et føl mere!
Jeg var helt rundt på gulvet, men var igang med at få den første til at trække vejret, HELDIGVIS begyndte hun efter et par minutter at trække vejret selvom det føltes som en evighed.
Desværre var den anden ikke i live, han var ellers en skønhed ligesom deres far, men da vi havde forsøgt at få liv i ham, uden held, gik vores fokus tilbage på det lille skravl som nu var spil levende og for alt i verden VILLE OP og stå 
Desværre kunne hun bare slet ikke og hendes mor var MEGET mærket over den hårde fødsel, så hun rejste sig bare og slikkede hende lidt og lagde sig så bare ned i 45 min total udmattet 
Lille føl kravlede bare rundt, men hun havde bare ingen kræfter i sine ben, så gode råd var dyre, for hun skulle jo have sin råmælk og jeg havde ikke andet en en 20 ml sprøjte ved hånden, så det var noget bøvlet.
Heldigvis kom min søde nabo efter et par timer til hjælp med datterens sutteflaske og så blev der malket ordentligt ud, og hun drak livligt.
Dyrlægen blev kontaktet og han sagde eneste jeg kunne gøre var at sørge for hun fik flaske hver anden time, og jeg skulle holde hende varm, ,og ellers bare vente på hun fik kræfter til at kunne stå på sine ben og kun vende hende så hun ikke fik trykninger, men det klarede hun selv, for hun kæmpede konstant for at komme på benene..
Dette scenarie stod på i 5 dage, ud hver anden time og malke hoppen som heldigvis var en stjerne!
Jeg fik hende på benene hun var bare SÅ lille, men med min hjælp fik jeg narret hende hen til hoppens patter og hun tog den i første forsøg!
Nøj hvor var jeg lettet, nu kunne jeg "bare" nøjes med at hjælpe hende op hver anden time og hoppen blev også noget mere glad for hende da hun begyndte at patte.
Under hele forløbet havde jeg overvågning på og i kan godt nok tro at det var et skønt syn da jeg 3 dage senere så på skærmen et lille føl der selv gik rundt i boksen! Endelig kunne jeg få lidt søvn 
Efter 10 dage prøvede vi at lukke dem i folden, der var noget spænding på da føllet fulgte mig og ikke sin moder og røg direkte i tråden. Men hun fandt hurtig ud af at den 4 benede faktisk var hende mor.
Det var til stor fare for trafikken at have dem ude, folk stoppede deres biler og gik ud og tog billeder af det lille bitte føl med hundedækken på, det var ret underholdene men der var godt nok trafik kaos i et par uger 
Sommeren kom og de kom på sommer græs og så begyndte hun for alvor at vokse, og hun nød sommeren på græsset med sine pony venner.
I Oktober kom tiden til at sige farvel til sin kære mor og hun skulle stå på egne ben, dette var ikke noget som faldt i god jord, hun startede sin første aften med at springe over bokslågen og gå på opdagelse med store sår på begge bagknæ og piber til følge 
Men efterhånden accepterede hun da at hun ikke skulle bo hos sin mor, og hun har bare vokset sig stor og stærk. Hun er yderst lærenem og elsker at stå og blive børstet og få opmærksomhed.
Idag er hun en livskraftig og en fræk spilopmager som jeg takker hver dag for at jeg fik lov at beholde!
Hun er et føl som jeg har drømt om i mange år, hendes mor Tenna Will, havde jeg i 16 år og hendes far, Alv Peacepipe, har jeg passet og rejst med i Frankrig og var så heldig at hans ejere forærede ham til mig da han stoppede som væddeløber, så glæden var stor da jeg endelig kunne få et føl efter de 2 heste som har betydet allermest for mig!
Hvis i har læst det hele, så siger jeg tak, jeg ville bare hylde mit fighterføl som har fået navnet Sweet Peace og håber i vil ligge en lille kommentar til billederne 
Vh
Maj-Britt




En måned gammel:

4,5 måned gammel.



6 md gammel:

8 md gammel:

januar/februar 2010:







Og hendes forældre som jeg skylder alt:
Her hendes mor Tenna Will


Og hendes far Alv Peacepipe:



Tak fordi du så den færdig
