Ja idag er det nøjagtig 2 år siden jeg kyssede Chess på mulen for sidste gang og dækkede hende til med en pressening.
Det var en af de hårdeste dage i mit liv, og der går ikke en eneste dag uden at jeg tænker på hende, i en eller anden forbindelse.
Hendes billed er som startside på min computer, hendes navn står på noget af mit rideudstyr, osv.
På den ene side er det mærkeligt at der allerede er gået 2 år og på den anden side, syntes jeg det virker så ufattelig lang tid siden jeg gav hende dette sidst kys.....
Hun er bare savnet noget så frygteligt 
Jeg har altid drømt om at få et sted hvor jeg kunne have hestene hjemme og for 2 mdr. siden gik min drøm i opfyldelse, der fik vi vores drømme gård, med plads til hestene.
Det er selvfølgelig fedt at have min anden hest Meister hjemme på gården og jeg nyder hvert øjeblik af det, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke og ønske at det kunne og skulle have være Chess der gik rund derude på marken nu.
Dette har fået tankerne og savnet af hende til at fylde rigtig rigtig meget.
Så idag har jeg mindedes hende ved at se på nogle af de billeder jeg er så heldig at have af hende, fra da hun som 6 mdr. gammel blev min første hest, de 6 år jeg havde glæden af hende, til hun inden hendes 7 år fødselsdag alt for tidligt måtte forlade mig Tiden gik alt alt for hurtigt......
Jeg vil dele nogle af disse billeder af hende og huske jer på at nyde hver eneste dag i har sammen med jeres skønne heste.
Billede fra salgsannoncen, hvor jeg faldt for hende.
6 mdr. gammel endelig min....
Fræk lille plag...
Som ridehest på vores første tur i byen, til HN-Træf.
Voksen og kort håret på gå tur....
Så viste vi der ikke var langt igen og de sidste billeder til minderne blev taget.....
Et af mange kys, som jeg ville ønske jeg stadig kunne give hende....
Tak for at i kiggede med 
