Puha ja idag er det et år siden min dejlige guldpige trak vejret for sidste gang.
Golden Destiny - Hun havde så ondt min pige. Jeg kunne - VILLE ikke tilbyde hende at ha så ondt.
Så jeg ved at det var det mest rigtige at gøre. Selvom det gjorde så ondt i mit hjerte.
Der går ikke en dag uden at jeg tænker på hende. Heldigvis er det positive minder.
Mest underligt er det nok eller rettere jeg er underlig....
Hver dag når jeg siger farvel til Fabi siger jeg også farvel til Golden. Siger at hun skal passe godt på Fabi.
Jeg har en følelse af at hun er der og hører mig.
Eller så er det bare mig der er tosset.
Min pige lever i mit hjerte og det vil hun altid!
Golden var min første hest. Hun var min bedste ven. Min trofaste!! 
Savner hende!!


Og det aller sidste billede jeg tog af hende.
Det er taget med mobil.. 3 timer inden dyrlægen kom 
