Det er helt fantastisk at tænke på der allerede er gået et helt år med Calle. Jeg købte ham d. 19. September 2008 men kunne ikke få ham hjem da det var umuligt at finde en staldplads der opfyldte mine krav til hestehold. - Pludselig fik jeg tilbudt en plads hos en kending jeg havde redet for de sidste par år.
Havde skrevet i min ønskeannonce at jeg p. t kun søgte heste på Sjælland, men fik alligevel en henvendelse ang. en 5års på Fyn. Jeg valgte at tage af sted.
Her er nogle af billederne jeg fik tilsendt da han var til salg:
Her fra da han kom 'hjem'
Første gang jeg red hjemme var han umulig, og da jeg steg af(ærlig talt, lidt skræmt) lagde han sig ned på banen. Og der lå han bare. Jeg råbte og skreg i ren panik efter en af pigerne oppe i stalden, og som jeg stod der og skabte mig rejste Calico sig op igen - "Hvad f… står du der og råber for.."
Jeg fandt hurtigt ud af han var en herre af egne meninger…………
Her ses vi på en 'normal' dag på banen (dag nr. 8)
Men 'hjem' blev det da og meget langsomt begyndte vi at finde hinanden; den gang syntes jeg vi var pot og pande, men sammenlignet med forholdet vi har nu.. så var dengang jo ingen ting.
Her er lidt vinterbilleder:
Her et opstillings billede fra engang i Januar 09
Som foråret kom, gik ridningen fremad:
Vi fik vores stævne debut (Calle's første)
..og fik blod på tanden, så startede endnu en gang 2 uger senere:
Grundet uddannelse har ridningen desværre ikke været så intensiv den sidste måneds tid, men han kan da stadig
I sidste ende, var Calico alt det jeg ikke søgte.. Men han blev mit hjertebarn. Og følelsen af hans åndedrag i mine øre når han lægger mulen på min skulder, eller lyden af hans vrinsk når jeg fløjter efter ham… ja, det kan slet slet ikke beskrives..
..og han skal have lov at blive 50 år, lige her hos mig.
Hilsen Nanna Og Calico.
Min var i hvert fald ikke, men har heller ikke fortrudt det et sekund.
