Ja, normalt forgår min stævneridning i lidt højere tempo. Men denne weekend stod den på dressur ude på Amager. Vi skulle ride LA1 og LA2 - nogen programmer jeg knap har vovet mig ud i som ponyrytter.
Men hva pokker, vi fik to stabile programmer og jeg fik øvelse i at ride inde på banen hvilket var det vigtigste 
- At dommeren også synes det så fornuftigt ud, var selvfølgelig alle tiders 
Vi red 63,5 % i LA1 og fik en 3.plads
Vi red 67,5 % i LA2 og fik en 1.plads
(ud af 14 ryttere med 4% ned til 2. pladsen)

Jojo - jeg er skam ganske stolt af min military pige 
Så må vi se om vi kan gøre lige så god figur i næste weekend hvor vi skal ride individuelt DM i military, selvom målet her som udgangspunkt er god, fornuftig og effektiv ridning.