kan.....

Fordi jeg har styr på den krikke jeg sætter mig op på.

Fordi jeg er 2 split sek. forud for hesten.

Forfalder sjældent til at gøre noget på rygraden..

Fordi jeg tror på mig selv i alle omgange med hest.

Ser slet IKKE alle de farligt ting du nævner i dit skræmme ridsen op..

...fordi jeg ikke vil undvære samværet med min elskede hest. Hun er mit et og alt, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden heste.

Jeg har elsket heste siden jeg var en lille 6 årig pige, og jeg elsker stadig heste og omgangen med dem.

Min hest har været en slags gratis psykolog hjælp under min skilsmisse, hun har ihvertfald givet mig ro, og mulighed for bare at nyde samværet med hende, og lukke alle andre tanker ude. Dette er også en grund til, at jeg aldrig ville give afkald på at have heste i mit liv.

Om heste og ridning er farligt, kommer vel an på hvordan man specificerer farligt...

Jeg tænker selvfølgelig på hvordan, jeg omgås heste så jeg bedst mulig kan undgå ulykker, men jeg tror altså også på at man må tage nogen chancer nogengange.

Hvis jeg skulle holde mig fra alt,der er potentielt farligt, ville mit liv godt nok blive trist. Så ville jeg jo ingengang kunne gå en tur langt vejen eller køre i min bil.

Jeg blev jo som mange herinde ved smidt af for et halvt år siden og brækkede ryggen. Familien troede at nu skulle det være slut med at ride, men nej!

Jeg må godt nok først ride igen i 2010, men når tiden kommer står min hest (som var den skyldige) klar til mig.

(Ok, jeg snød så lidt idet jeg i sidste uge kom til at ride en kort skridttur på en fremmed lille II´er, men det siger vi ikke til nogen)

Hvordan tør jeg: Jeg er af andre ryttere og diverse undervisere gennem tiden blevet opdraget til at det er almindeligt at falde af en gang i mellem.

Og udsagn som "man skal falde af 100 gange, før man er en god rytter" hørte vi ofte i de første ponyår.

Jeg er efter udsagnet stadig ikke en god rytter

Det er almindeligt at falde af en gang imellem:

Oftest går det godt og man slipper med et blåt mærke, og nogen gange går det galt.

Desuden så er passionen for hestene også en vigtig faktor i dette spørgsmål.

Jeg er ikke bange for heste, og synes heller ikke andre bør være det, men man skal behandle dyr med respekt for deres natur -det gælder også heste.

Bedre er det mig ikke muligt at formulere det, men ser frem til at læse andres indlæg

ikke er bange for dyrene, jeg har respekt for dem og derfor opfører jeg mig ikke dumt med dyrene, men tænker altid lige lidt forud for hvad de gør, så deres reaktioner ikke kommer bag på mig...

Jeg mener at den fejl de fleste gør når det går galt er at de glemmer respekten for det de har med at gøre og den er afgørende.....

Annemettems: Det du skriver, kan jeg kun nikke genkendene til

Især "Hvis jeg skulle holde mig fra alt,der er potentielt farligt, ville mit liv godt nok blive trist. Så ville jeg jo ingengang kunne gå en tur langt vejen eller køre i min bil."

Indlæget er nok også mere fordi det undre mig at så mange her på HN ser fare alle steder, eller det lyder det da tit til i div indlæg

Især et svar i en anden af mine tråde hvor en mener at jeg skal lære min søn at heste er store, farlige, letskræmte dyr.

Ja, det undre mig at man har den holdning, når man har heste som hobby.

Så altså, det er også kun her på Hn jeg læser om alle de farlige ting.

Dog er jeg stadig bange for heste, på nær mine egne, efter nær at ha brækket ryggen m.m. pga en fremmet hest en gang, og ja, jeg stod "bare" ved siden af den, og snakket med den...

Hilsen

Annette

Hov glemte, jeg er ikke bange, fordi jeg generalt syntes heste er farlige, men fordi jeg blev overrasket over hvor let det kan gå galt, med dyr man ikke kender, også selv om man omgåes dem med respekt.

Og så er jeg bange for at det kan ske igen, og hvad så hvis jeg ikke er heldig denne gang.

Derfor omgåes jeg kun mine egne heste, og andre få udvalgte på nærthold, og berunder andres på afstand

Hilsen

Annette

Jeg har altid haft hest, kan ikke huske et liv uden. Men jeg fik også den første i dåbs gave

Jeg mener ikke man skal være bange for hesten, men man skal bruge hovedet og tænke sig om HELE TIDEN. Man skal lade være med at udsætte sig selv OG hesten for hovedeløse opgaver, opføre sig som om man kan det hele.

Jeg er udmærket klar over at de er farlige, har lige brækket ryggen, da jeg faldt af hesten for 14 dage siden

Men jeg elsker heste og har redet siden jeg var 5 år ( er 35 år)

Unghesten bliver dog skiftet ud, med en mere stabil hest, måske en islænder, men ride det skal jeg nok komme til igen

Fordi min hoppe tror på mig - og jeg på hende.

Jeg er ikke bange for heste overhovedet, jeg er ikke bange for at trække med en fremmed hest (lever nu også af det, så der er ingen vej uden om), heller ikke for at sætte mig op på en fremmed hest, MEN jeg ved bestemt godt hvornår jeg IKKE bør gøre det. Alle mine års arbejde og erfaringer med heste har givet mig et knivskarpt øje og fornemmelse for deres kropssprog og signaler, og det er min sikkerhed idag. Jeg ved hvad jeg skal gøre i de forkellige situationer og jeg har en god fornemmelse for hvor deres grænser går, og lytter man til den og respektere den grænse, så går det som regel helt smerfrit Min bedste erfaring er, at et sekunds uopmærksomhed kan ende galt, det er her ulykkerne opstår.

Hvad andre angår, mere eller mindre uerfarene hestemennesker, kan jeg sagtens følge dine beskrevne "spøgelser". I denne gruppe opstår der rigtig mange ulykker pga manglende indsigt og forståelse.

jeg tør at ride fordi:

jeg kender min hest

den er ordenligt opdraget

den er godt trænet ( og ja der er i min verden forskel på god opdragelse og træning)

jeg kender mig selv både stærke og svage sider

jeg har en god potion erfaring til at aflæse potientielt "farlige" situationer

og så sidst men ikke mindst fordi jeg elsker heste og at være hos dem og arbejdet med dem.

derfor "tør" jeg ride

Jeg tør ride min dræberhest, iført rustning, vel at mærke, (Man skal jo ikke tage chancer med sådanne lumske menneskeædende psykopatpattedyr) fordi jeg bestikker den med kage.

stille, for jeg har da om nogen fået kam til mit hår (lad lige være med at checke min profil i den anledning, det er en talemåde for kopper) - men jeg rider netop fordi det er farligt. Mister man kontrollen, selvbeherskelsen, instinktet, reaktionsevnen, forudseenheden, fornuften, følingen, eller glemmer man erfaringen og dens årsager, så er det farligt. Så .. jeg rider for at udfordre mig selv på mange planer.

Den 3-hjulede blev for kedelig, så fik den to hjul og blev for kedelig, så fik den motor og blev for kedelig, så røg den ud i vildmarken og blev for kedelig, og så røg jeg op på en hest (tak Eva), og det er endnu ikke blevet for kedelig, og jeg tror jeg dør af alderdom før det bliver det

Fordi jeg er en dybt uansvarlig teenager

...jeg har taget en beslutning om, at jeg ikke vil leve mit liv i frygt

og jo, jeg kan bestemt godt blive lidt betænkelig når 500 kg viril hingst rejser sig foran mig i protest over ikke at måtte bedække en brunstig hoppe før han får "lov", men så længe jeg koncentrere mig om opgaven og ikke lader mig forstyrre af venindesnak, mobiltelefoner og andet fjas, føler jeg mig rustet og klar på næsten hvad som helst.

Det handler om omtanke og respekt for opgaven tror jeg.

- der er så mange før mig, der er sluppet levende fra det.

Gurli.

... jeg vælger at gøre det med omtanke.

Jeg er altid forudseende - jeg er opmærksom på vores omgivelser, på hestens humør og på hans reaktioner når vi er ude.

Og med det minimerer jeg risikoen for at han gør noget uventet.

Derudover vælger jeg at bruge almindeligt sikkerhedsudstyr - sikkerhedsbøjler, ordentligt fodtøj og en god hjelm - og dermed minimerer jeg risikoen for alvorlige skader HVIS der skulle ske noget jeg ikke kunne forudse. For uanset hvor velopdragen hesten er, og hvor rutineret rytter man selv er - så kan alle heste snuble!

Jeg er ikke bange for heste. Men jeg vælger at omgås dem med forsigtighed. Jeg render ikke bare hen til fremmede heste uden at spørge ejeren om jeg må, og jeg er altid opmærksom på hestens og på min egen adfærd når jeg er hos ham. (for det er jo ikke kun i ridningen der kan ske ulykker - men også i almindelig omgang med hesten)

Jeg vil ikke lade mit liv styre af frygt - men vælger alligevel at tage basale sikkerhedsforanstaltninger i min dagligdag.

..med Marie i at det er dyr der skal behandles med respekt. Det er dyr og de tænker ik logisk, de "overlever" på instikter. Selv rolige heste kan blive skræmt, derfor forstår jeg ik det er så moderne at ride uden hjelm!!!

jeg begyndte at ride lang tid før jeg overhovedet var klar over at jeg ikke er udødelig.

Hvis jeg ikke var begyndt som barn, var jeg nok aldrig kommet op på en hest.

Fordi jeg ikke ser hesten som farlig, ser den som et stort stærkt dyr som man skal have respekt for, men som samtidig er utrolig nem at kringle rundt, når man ved hvordan.

har haft med heste at gøre i snart tyve år, men er 7-9-13 aldrig kommet rigtig til skade. er blevet bidt, sparket, mast, trådt på, faldet af nok 200 gange, er styrtet m hest et par gange.. men det er jo hvad der sker nu sker det meget sjældent, den slags. og samværet med hestene er det bedste jeg har i mit liv, så vil bestemt ikke undvære det !