Vores lille Clyed er jo ikke en børnepony.... Han var godt nok købt til formålet i sin tid (ca 4 år siden), men viste sig hurtigt ikke, at være egnet - så istedet tilkørte jeg ham og han blev derved min pony.

I nærheden af børn lagde han ører og truede med både bid og spark.

Han har dog aldrig rørt min datter - men jeg har også vogtet over ham som en høg, når hun var tæt på ham.

Det har været forsøgt med større børn - men bare det at strigle kunne de ikke. Og mange voksne (ikke hestemennesker) har mærket hans tænder .

Han har jo det her skønne udtryk og alle synes jo han er SÅ kær og kan ikke holde fingrene for sig selv - det kan de så efter første forsøg....

Personligt har jeg ingen problemer med den lille rod - han elsker opmærksomheden og kan han få lov, at arbejde....så er han virkelig i sit es

Nå men børnepony er han jo ikke.... - men øhhh enten har han glemt det eller også har det bare taget ham 4 år, at acceptere min datter???

Her forleden havde jeg ham inde i en stor boks mens vi ventede på smeden...

Min datter på 5 går ind til ham.

Jeg vælger ikke, at sige noget, men stiller mig således, at jeg hurtigt kan gribe ind, hvis han begynder, at true.

Men det eneste jeg ser er en glad pony der ikke bliver sur over hendes tilstedeværelse.

Jeg spørger om hun vil strigle ham...det vil hun gerne og heller ikke her begynder han, at true på nogen måde .

2 dage senere prøver vi igen....for jeg skal da lige se om han bare havde fået solstik eller sådan noget....

Men sørme om ikke det igen går godt !!!

Han bliver striglet og Jeanne giver ham lidt foder - og går herefter rundt med ham inde i stalden...ud og ind mellem striglere og spande.

Hun trækker ham selv på fold og han følger hende så fint!

Så måske der alligevel gemmer sig lidt børnepony i ham ???

Det var virkelig skønt, at se de to fungerer sammen!

Snart skal jeg til, at begynde at køre med ham igen - det glæder jeg mig rigtig meget til.

Han ELSKER det !!

Bare lige en lille succes historie her fra os!