Som nogen måske ved, er min hest Amigo ikke den mest rolige og afslappede hest i verden.
Han ser spøgelser hvorend vi andre aldrig ville kigge, græsstrå er voldsomme snigere, sten er tigre på lur og vindstød er farligt hestespisende vind!
Som i nok kan udlede af dette, så kan han være ret spændende at ride - ikke en dag er ens 
Her til aften var Michael og Emma så med ude ved Amigo.
Jeg troede jo jeg skulle ride rundt og træne lidt, mens de kiggede på, og så kunne Emma evt. komme op at sidde når jeg var færdig.
Men nix, det skal være NU MOR, jeg vil ride NU!
Så måtte mor her jo rykke lidt i stolen og give plads til den kommende OL rytterske.
Nu kommer der sikkert en masse anmærkninger om hendes manglende hjelm på mit såkaldte vilddyr.
Bare skyd - jeg glemte måske at nævne at selvom han er et vilddyr så stoler jeg på ham, jeg ved hvordan hans humør er og om han er "sikker" at ride på, hvilket jeg vurderede idag.
Desuden er min hjelm alt for stor til Emma, så det ville ive det samme om hun har den på eller ej.
Men evt. næste gang vil jeg da sørge for at hun har sin cykelhjelm med.
Troede som sagt ikke at hun ville ride "så meget" som hun gjorde.
Nå undskyldninger nok, her er et par fotos:
PS. Emma bliver 2 år til august.
Amigo er en fuldblodsaraber på 19 år.
Hvaa mor skal jeg ikke lige styre de stykker reb der hva'
Moar, slip jeg vil selv!
Jiii der ud af...
Så red vi en lille tur hen af grusvejen, med hjelm.
Øv at mulen mangler på Amigo.
Nå smid en flink kommentar til min rytterske - og så bare hæld al lortet af på mig - bare i taler pænt om min mullepige 
