Er tom for ord.......

Meget stærk video - og håber ved Gud, dine ønsker om at dø og komme op til din hest, er en måde at udtrykke dig på og ikke noget du seriøst overvejer!!!

Men altid trist at miste

nu må det altså stoppe...

jeg ville også blive enormt ked af det hvis min hest gennem 10 år blev aflivet, men du har jo psykiske problemer hvis dintekst i videoen passer...

Den er blevet aflivet og den HAR fået fred.... nu bør du også få fred i sindet....

tab er altid svært men dit virker overdrevet og jeg håber du skaffer hjælp til dig selv, eller hos dine forældre....

selvmordstanker over en hest er måske lige i overkanten....

FÅ HJÆLP!

syntes godt nok du er lidt hård i munden. Der er folk der ikke kan accepterer det, jeg er den ene. Nobi var den hest der reddet mig. Da jeg startede på hende var jeg pigen der blev mobbet, pigen der ikke turde sige noget, og ja var hjemme hele tiden, da jeg ikk turde gå ud. Jeg har hele min barndom måtte græde mig i søvn på grund af mobning. Så kom nobi, og fik nogle føelser frem i mig jeg aldrig har haft før , ikke engang til mine forældrer. (har ikke noget bånd til min familie, da vi har mange problemer) og der kom nobi, og fik det gemte smil der var inderst inde i mig frem, og når jeg var hos hende turde jeg være mig selv, og jeg var for en gang skyld god til noget, og der var endelig nogen der acceptererede mig, uden jeg skulle have min facade fremme. Da jeg mistede hende, ja jeg følte mit hjerte blev revet ud. Jeg følte den første uge, der var koldt der hvor mit hjerte sad (og nej, det ikke bare noget overtroisk l*rt) og da jeg så i forvejen havde problemer i mit liv, som jeg fik ordnet hos psykolog, var det ikke lige frem det bedste der skete. Jeg midstede al form for tro på sand kærlighed. jeg har ikke elsket nogen siden, andet end min bedsteveninde. Jeg har ikke ville lukke nogen ind i mit liv, og hendes fald fra aflivning kører på døgndrift inde i mit hoved, og ja det gør en "psykisk syg" . jeg har prøvet at få hjælp, men kan ikke, da jeg bryder sammen bare tanken om det hele, så de har måtte opgive. Mine forældrer ved godt det meste af det, og har lært at accepterer det. Ja jeg beder til hende hver aften, og det bringer tårerne frem så jeg ender med at græde mig i søvn, og ja det er hårdt, og hver gang jeg prøver at komme over hende, mindes jeg om hende, og hvor meget jeg savner hende kys.. hvor meget jeg savner at føle hende under mig. hvor meget af hvordan hun var jeg begynder at glemme, og så bryder jeg sammen atter igen.

Hvis du stadig ikke forstår at jeg kan have det dårligt over BARE en hest, ja det jo op til dig. men syntes det hårdt sagt af dig. Kan godt være nobi har fred, men som der står "så står den anden sjæl tilbage mere sårbar end nogensinde" . sandt som det er sagt, og det giver jo ikke mig fred.

Hapset fra din HG

"ja jeg er villig til at gå til healer, da det er pisse hårdt at leve livet med depressioner, og selvmordstanker konstant."

Whaat? Jeg forstår virkelig godt det med at tabe nogen, tro mig jeg har været igennem det hele når det kommer til tab, men aldrig er det kommet så vidt at jeg har tænkt selvmordstanker.

Ligesom louise kan jeg kun foreslå psykolog hjælp, da det savn du lider er taget ud over det ekstreme.

Det er en meget hård video synes jeg... Misforstå mig ikke, men det er ikke så meget det at du savner hende, men måden du skriver det på... Selvfølgelig er det hårdt at miste, og den dag jeg igen selv står i situationen, vil jeg da også blive enormt ked af det. Men hun har fået fred nu og har ikke ondt og hun er helt sikkert kommet godt afsted, for du var jo hos hende

Men mener du ordene bogstavelig talt, synes jeg seriøst du skal få snakket godt med en så du kan få ro på dette område..

Synes dine videoer er så fede lavet. Men som de andre siger så er de også hårde. Pga. det du skriver.

Men jeg kender lidt til dine tanker og følelser.

Der er nogle ting der tager lang tid at komme sig over! Og hver gang jeg ser dine film bringer det tårerne frem. For jeg kan sætte mig ind i mange af dine tanker!

Men som jeg har skrevet til dig før.

Du bliver nød til at leve videre, så du kan udføre det dig og Nobi har arbejdet med. Det i har lært hinanden. Så se så at få det bedre

Hvorfor er det lige man skal tiltrække opmærksomhed på sådan en måde?

ked af at sige det, men det er så typisk for små børn at gøre sådan noget.

ak ak, jeg føler for din taben, men føler mere for de mennesker der måske kender dig og tror du har tænkt dig at tage dit liv.

hvis man truer med at atge sit liv er det et råb om hjælp, intet andet.

ellers flot video.

som jeg skrev til dig på HG, kan jeg 100% følge hvordan du har det... har selv været igennem det med min hund, og det er stadig hårdt, et år efter....

jeg synes at NÅR folk ikke kan sætte sig ind hvordan det er, når man har været SÅ knyttet til et dyr... så skal de bare holde deres mening for sig selv...

nogen (der i blandt også mig), knytter sig utrolig meget (FOR MEGET ja), til sine dyr... og når dyret dør/aflives, tjah så forsvinder en del af mennesket også....

jeg frygter den dag min hest skal væk... for så tror jeg, at jeg får det lige som maya....

men maya... jeg synes det er en rigtig god ide at søge en clairvoyant som kan tage kontakt til nobis sjæl... for at DU kan få fred... nobi har fået fred... og jeg er sikker på at det eneste der "piner hende" lige nu, det er at DU er så ked af det...

Håber du finder en dygtig clairvoyant som kan tage kontakt for dig, og fortælle dig at nobi nu ER fri for smerter, og hun har det godt...

Jeg syntes du har lavet en rigtig flot video, og jeg forstår dig sagtens.....

Det du oplever er konsekvensen ved at elske ubetinget.... man kan blive noget så ked når det er slut....

Så er det op til dig, at tilhøre de levende, at være her, få lavet dig et godt liv, i vished om, at din hest ikke har ondt, ikke har grimme oplevelser, men derimod render glad rundt på en grøn mark...

Håber ikke det har skræmt dig så meget, at du ikke tør binde dig ingen, da det er en del af livet, at elske og miste... desværre.....

... og du må ikke føle, at jeg nedgør dig eller siger, at det du har mistet "bare er en hest". Mit liv gik i stå, da jeg mistede Abdullah, men jeg havde så en anden hest ligesom du har Vito. Det fik mig selvfølgelig videre i livet, men savnet er den dag i dag stadig stort. I dag har jeg så Sedoj, der mere end fylder Abdullahs sko ud, hvad det angår, det som han giver mig, men Abdullah har selvfølgelig stadig sin helt egen plads i mit hjerte.

Hvis du er interesseret i at læse mere om den historie, så er den her: www.susanne.hvitfeldt.eu/ default.asp

Men prøv at tænk på, hvad du egentlig tilbyder Nobi, når du går og har det, som du har det. Nobi kom ind i dit liv af en årsag - og den årsag har du selv fundet. Hele dit 2. indlæg beskriver grunden til, at Nobi kom ind i dit liv.

Nu er hun væk i sin fysiske form, men hun er altid med dig i dit hjerte. Og der forsvinder hun aldrig fra. Men at vælge at se bort fra glæden ved at have haft hende i dit liv, så gør du hende ikke ære. Du gør ikke hendes grund til at have været i dit liv den ære, som det fortjener.

Glæd dig over de gode minder, og græd ikke over, at hun er væk, for hun er aldrig længere væk, end i dit hjerte. Er dit hjerte kold og væk, så er minderne om Nobi også kolde og forsvundet. Tårer og sorg er ikke et fair minde at have om Nobi vel. Mindet burde være glæde, stolthed, ære og du burde være beæret over at mødt hende, og have hende i så lang tid, som du havde.

Find dit hjerte igen og saml det. Nobis minde skal ikke være i tusinde små stykker, men burde være i et samlet hjerte. Dermed får du også langt mere ud af hendes minde, for du skal ikke samle puslespillet hver eneste gang du tænker på hende. Og brikkerne bliver ikke væk fra dig, som de er i gang med nu.

Mist ikke alle dit hjertets brikker, for hver gang en brik forsvinder, tager den lidt af Nobi med.

Jeg er enig med andre i tråden om at hvis man udstiller sig selv i en sådan grad som du gør, er det et højt råb om hjælp...

de som inderligt vil begå selvmord gør det i stilhed....

du råber om hjælp, og jeg håber du finder det for din egen skyld.... for der vil komme større tab i dit liv end din hest....

Ja det kommer Maya måske til at opleve, men lige nu er det største tab for hende trods alt tabet af Nobi. Prøv dog at forstå hendes sorg.

Hun siger selv, at hun ikke har haft den store kontakt i familien, så derfor er tabet af Nobi at sidestille, hvis ikke værre end at miste f.eks. hendes mor og far. Sådan føler hun det, og der er da ingen, der skal komme og fortælle hende, at hendes sorg er forkert. Det er da det frækkeste man kan gøre.

Tænk hvis man gik hen til en, der havde mistet sin mor eller far, og var noget så ulykkelig over det, og så siger til personen "vent du bare til at du får børn, og hvis du så mister en af dem, så vil du forstå, hvad sorg er. Du vil lide større tab, end din far i livet." Helt ærligt...

Maya udstiller sig selv her på nettet, men det er hun dælme langt fra den eneste der gør. Langt ældre og voksne kvinder og mænd fortæller om deres sorger, utroskaber, vold i forhold mv. Maya taler trods alt "kun" om sorgen over tabet af en hest. Og det burde hun da kunne dele herinde på HESTEnettet i fred og ro.

Mener man virkelig, at hun er så langt ude, at hun skal have at vide, at det er spild af tårer og at hun vil lide langt større tab i livet, end man vil skrive nogle trøstende ord, så burde man altså holde sig fra hendes tråde. Og man kan altså godt give en opsang på en pæn måde....

Maya er udemærket godt klar over, at hun er syg, at hun tager dette tab for hårdt. Det skrive hun selv. Så jeg tror næppe hun har behov for at høre det fra andre også i en sådan tone, som hun rent faktisk frabeder sig i hendes 2. indlæg her i tråden.

Undskyld Maya - ved godt at du kan snakke for dig selv...

Jeg forstår hendes sorg, min opfordring er også at hun får hjælp...

hvis man laver et indlæg på nettet, skal man da være forberedt på at ikke alle deler samme mening som en selv...

men der er jo heller ikke nogle, der tvinger en til at svare i en tråd. Og når man så ovenikøbet bliver frabedt at svare på den måde, så kunne man vel tage det til sig... ??

Oplsag og billeder er jo heller ikke som sådan til debatter. Her er kan vise billeder, gøre reklame for hjemmesider osv. Hvis Maya vil have en debat om, hvorvidt hendes sorg er rigtig eller forkert, så havde hun nok oprettet en debat om det. Herinde viser hun en video.

Men det er selvfølgelig nemmest at træde på dem, som ligger ned, for så er man fri for at skulle løfte foden så højt....

hvis det er mig der bliver hentydet til så læser i jo ikke hvad jeg rent faktisk skriver...

jeg siger ikke hendes sorg er forkert, men opfordrer hende til at søge hjælp....

jeg syntes det er forkert at man pyldre om sådanne mennesker som er i et sort hul. det er ok at være forstående, men hun skal da have hjælp...

til dem der siger jeg søger opmærksomhed - nej

dem der siger det er råb om hjælp - nej

jeg startede ikke en debat om at jeg havde et problem, men der var en der tog fat i det, og følte derfor at jeg blev nød til at fortælle hvorfor, så der ikke var misforståelse. Min tråd var startet til minde om nobi, at folk så ligger mere vægt i de hårder ord, og der derfor startes en debat om det kan jeg ikke gøre for.

og vil sige tak for alle de varme ord, og hjælpende ord. Men jeg ved godt at nobi har det godt, men det er svært nu hvor JEG så ikke har det godt, derfor mit valg at jeg vil til clairvoyant, da jeg jo ØNSKER at hjælpe mig selv videre i livet, men har simpelthen ikke været i stand til det. Jeg har ikke selvmordstanker nu, erko snakker jeg ikke rygter, men da jeg havde, var der ingen der vidste det nej. men da jeg som sagt ikke snakker meget med familie, og jeg ikke vil ligge det over på venner, har jeg haft mange søde på HG der har snakket mig igennem meget, (og det er jeg evigt taknemmelig)

jeg vil som andre sige at min sorg ikke er forkert, når der er sket det som der er sket. Jeg kan heller ikke forstå det, og som jeg skriver i min video, troede jeg aldrig det ville blive så hårdt som det blev. men der lå noget bag mig og nobi's venskab, der for mig var/er overnaturligt, og ikke til at forstå. udover det havde jeg en hest der betød meget for mig, og jeg byggede et unikt venskab med, som spejlede sig op af det jeg havde med nobi, men på en anden måde, og efter nobis død var han alt. Få måneder efter måtte jeg også sige farvel til ham, da han også skulle over regnbue broen, derfor er det erko ikke nemt for mig, og jeg har bare ikke kunne håndterer det, og vil selv sige jeg har været igennem alt for meget, i min alder, dog prøver jeg stadigvæk at klare det (:

vdr psykolog har vi prøvet det, og har gået det til i meget lang tid, hvor jeg gik der en gang om ugen . og min mor og far har prøvet at få mig tilbage til hende, men jeg kunne ikke. sad bare og grad, og kunne intet sige, så vi måtte stoppe igen.

Men igen, tak for alle de dejlige ord og "råd", uden i ved det, hjælper det mig meget.

Jeg forstår dig fuldt ud..

jeg ville da godt nok også været

meget ked hvis jeg mistede min dejlige

pony.. men det jo klart du bliver så ked

når nu du blev mobbet og ikke rigtig havde

et specielt godt forhold til dine forældre,

men da nobi så kom kunne du smile rigtig og være

glad. jeg håber du kommer ovenpå igen.

Jeg sikker på nobi har fået fred. han ønsker bare

du har det godt det er jeg helt sikker på

men selvfølgelig må du ikke have selvmordstanker

der er helt sikkert tusinde millioner der ville savne

dig . og nobi vil da helt have du lever alt den tid

du kan..

Det er et år siden Maya, kom nu videre. Undskyld det lyder hårdt, men hvis du virkelig har det som du har, så få hjælp!

Det er da utroligt du skal skaffe sådan en klam opmærksomhed på hestegalleri og herinde.

Snak med nogle folk omkring dig, i stedet for det her pjat!

rikke; puha da var? hvorfor har du så ondt i røven?

du kan sku' da bare lade hver med at bruge tiden på det, og så endda kommenterer? og hvis du gad læse længere oppe, er det ikke mig der kommer ind på disse emner, jeg savner skam bare min hest. Og nej hvis du IGEN læser, så er videoen lavet fordi det er præcist et halvt år siden. syntes altså lige du skulle vaske munden med sæbe, så vi kan holde tonen ordenligt.

og ja ved godt der står et år i teksten (skrive fejl!!), men hvis du ser videoen, står der et halvt år.

Kære Maya

Jeg kender ALT til, at savne sin hest.

Jeg tog afsked med min vallak, Ghandi, for 2½ år siden og der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på ham. Han satte virkelig et skønt aftryk i mit hjerte og i min sjæl. Han hjalp mig igennem en meget svær tid og det vil jeg altid huske.

At se hans blik og sjæl forsvinde i hans øjne var mega hårdt, men jeg vidste at han nu kunne trække vejret normalt igen (han var syg) og løbe afsted sammen med de andre heste. Dette gav mig ro i sjælen og mod til at tage mig af mine andre heste. De gav mig overskuddet til at fortsætte som hesteejer og jah...med livet. De to nærmest skubbede mig videre i livet og overtog Ghandi´s "rolle" i mit liv. Havde jeg ikke dem dengang, så havde jeg ikke hest i dag.

Men jeg fortsatte med de andre, men gjorde selvfølgelig det jeg ikke skulle. Jeg sammenlignede min hoppe, Cherie, med min vallak, hvilket absolut ikke var fair, for Cherie vil aldrig blive Ghandi. Og det skal hun heller ikke, for så vil Ghandi ikke forblive unik i mit hjerte.

I dag har jeg knyttet et bånd til begge mine heste. Det har taget tid med Cherie, men nu er det der og det kommer til at gøre ligeså ondt, at sige farvel til hende en dag. Men det er det værd og jeg ved, at jeg vil være stærk nok til at klare mig videre.

Så jeg syntes, at du skal kaste din kærlighed over på Vito og gemme dit unikke bånd med Nobi i dit hjerte. Gem alle minderne i dit hjerte. Tænd evt. et lys på hendes fødselsdag og den dag hun tog herfra. Det gør jeg...det giver mig fred

Samtidig vil jeg virkelig opfordrer dig til, at tage kontakt til din psykolog igen. Vis ham/hende din video eller skriv ned, hvordan du har det og hvor hårdt savnet af Nobi er og vis det til ham/hende. Det er tit mere sigende end det du selv sidder og fortæller, for du holder det garanteret inde...eller noget af det. Det ved jeg, at jeg gør...

Håber på, at du får fred i din sjæl, for tro mig, Nobi har fred i hendes

Ved ikke om jeg giver mening, men håber virkelig det bedste for dig.

Nu må i sgu stoppe, pigen er ung og hun har det svært...

Et er at jeg ikke selv har prøvet at føle så stor en sorg ved at miste et dyr, men jeg mistede min far da jeg var 14 år og havde det præcist som Maya.

Det er svært at miste og især hvis man er ung og ikke har et kærligt og støttende bagland der tager sig af en.

Maya jeg har faktisk tit tænkt på at om du måske ikke skulle skifte Vito ud med en "ridehest". Han er super sød, men jeg tror ikke han kommer til at opfylde det "specielle sted" nogen dyr gør.

Jeg ville ønske for dig at du fandt en ny soulmate, for det kan godt lade sig gøre.

Og så syntes jeg det vildt professionelt af din psykolog at droppe dig, fordi du er ked af det, hva pokker er det for noget