Må jeg præsentere: Nørregårds Pocahontas.
Hoppeplag på 1 år og 8 mdr. efter De Dagda fra Bakholt (Irish Cob) og Madonna (DV blanding).
Pocahontas er pt. 146 cm, så hun bliver ikke verdens højeste hest, men det passer mig nu meget fint.
Hun er allerede staldens prinsesse og har ry for at være noget af det rareste.
Jeg hentede hende i mandags, og bliver gladere for hende hver dag.
Pocahontas har taget flytningen i stiv arm og lader til at have fundet sig til rette i de nye omgivelser. Hun spiser og drikker fint, og virker rolig og nysgerrig.

Tager du billeder af mig, eller hvad?

Er der mon noget her der kan spises?

Se lige mit smukke hår.

Kommer du snart og strigler mig?

Ja ja jeg kommer nu.
Tak fordi du ville være med på en kigger, og høre lidt om min lille Pocahontas.
Hilsen Maria