Ja efter en periode hvor jeg har været låbet død i træning og pasning og koldt vejr og det kedelig mørke, er jeg nu på ny igen lbev vild med at have hest. Ikke forstået på den måde at jeg har været ked af at have hesten. Men lysten og nydelsen har været lidt begrænset i noget tid. Bla fordi træningen gik i stå.

Nu har jeg fået et kærlig spark og jeg er begyndt at se på kære Bailey med gladere øjne. Jeg troede først det var Bailey som var blevet gladere og mere vågen. Men jeg opdagede at det eneste som havde ændret sig var mig og mit syn og lyst og humør.

Jeg har i denne måned haft Bailey i mit liv i et år. Det var denne måned jeg startede som part på ham. Den gang var han ulden pelstot som intet havde lavet. Andet end at have rytter på og tulle lidt rundt. Han kunne ikke finde ud af at stå på 3 ben (få renset hove) Trav signal fandtes ikke og heller ikke galop. Ingen balance og lang uplejet man og uldpels.

Måske ikke lige en skønhedsåbenbaring som man vil mene man umildbart ville falde for.

Selv om jeg ALDRIG har kunne lide fjordheste og aldrig før har reddet på dem eller haft lyst til dette, så fik Bailey tilsniget sig en plads i mit hjerte. Det resulterede i at jeg sagde ja til at købe ham efter 1,5 måned som part og 1 April blev de sidste papire ordnet. RIGTIG min hest..

Jeg har ikke mødt nogen som ikke har synes var bare lidt sød. Dyrelæger synes han er lækker og de skal alle sammen nusse ham lidt ekstra. Han har da også stået model for de sædvanlige fordomme. Jeg har bare skyndt mig at putte vat i hans ører.

Enkelte som generelt bare ikke er til fjordheste synes ikke han er noget. Men alligevel har de måtte ligge sig på knæ for hans charme. Han er hesten som folk ikke kan lade være med at nusse og kysse med når de går forbi ham på staldgangen. (Okay torden og lyn hvis man overser den lille hest skal man da opleve, han skal nok gøre opmærksom på sin eksitens )

Jeg er yderst glad for at jeg sammen med ham har opdaget at fjordheste på mange måder er kvikkere end mange andre heste. Desværre opfattes dette som stædighed. Han har lært mig at konsekvens og timing er alt afgørende.

I dette år med Bailey har jeg ændret ridestil. Dette gør også at forholdet til Bailey er helt specielt i og med jeg har fået bedre forståelse for hestesadfærd og indlæring og biomekanik. Trods at jeg havde en periode hvor jeg var usikker på hvilken vej jeg skulle gå så er han altid glad og er lærer stadig hurtigt.

Jeg fortryder stadig langt ind i mit hjerte jeg fik en beridder ud da han ikke engang var fyldt 4år som mente jeg skulle placere og kontrollere hans hovedholdning via tøjlen. Pga Baileys ændrede adfærd fik han kun lov at komme engang og efter denne episode har jeg forsøgt at arbejde så målrettet som omgivelserne tillod mig mod at forbedre min viden på det indlæringsmæssigplan. Det har dertil været en KAMP på en kompentent underviser som havde de nødvendige kompetencer og ønskede træningsemetoder. Men heldigvis har jeg fået en træner forærende. Og jeg skal lige love for af det var en effektiv halvtime. Han er ultra følsom og jeg har fået lært ham at gå frem for et klik med stemmen.

Samtidig har jeg og min mand fået et samlingspunkt. Selv om det dog stadig er mig som går højst op i ridning og heste, så tærper manden teori og har også lært at longere og rense hove...

Ja jeg kunne fortsætte med fortællinger om min dejlige uld fund.

Til ære for dejlige Bailey og tillykke til mig og ham og os sammen er her nu en masse billeder

Bailey efter den første studsning da jeg blev hans part.

Efter nogle ugers jord arbejde så kunne man rent faktisk godt ride på dyret uden at flyve af og slå hovedet....

Bailey blev klippet og blev reddet regelmæssigt. Vi sprang på et tidspunkt 60cm.... Og jeg er da også røget af, hvilket bare gør mig mere stædig og målrettet.

Det gik godt fremad. Vi fik reddet på vej og vænnet ham busser, lastbiller og traktorer. Men firhjulstrækkere er han stadig ikke helt vild med.

Vi longerede også.... NEJ det er ikke indspændninger han har på Og jeg ligner en sur citron..

Vi øvede og øvede isør frem signaler på dette tidspunkt..

Så kom foråret og han skulle tilvendes græs. tjaa.. Han blev lidt små fed...

Desværre pådrog Bailey sig en foldskade. Han er hårdfør så han gik i 1,5 måned og var halt on/off. Flere kiggede på ham. Da jeg så ringede til dyrlægen og fik tid var rent gående også blev det ved. i ja næsten 2 mdr. Ren i mønstring osv... Til sidst blev dog for meget for bette Bailey. Vi tog efter et tjek til Faxe dyrehospital som behandlede ham med binyrebarkhormon i knæleddet. Han havde knæledsbetændelse. Prognosen var at han muligvis havde en minidsk skade og at han skulle have mindst 3 behandlinger.

Her er Bailey på sin sygefold

Men Bailey snød alle. Jeg ved ikke om den var den skamrosning han modtog eller den væmmelige trailerlæsning på tilbage vejen. Men da vi kom til kontrol var han rentgående på blød og hård bund og i bøjeprøve. Hans gik velvilligt frem og ingen minidsk skade...

Bailey var glad for at måtte komme på fold med de andre og kunne få græs

Så vi kunne endelig langtsom begynde genoptræningen..

Bailey fandt det bedste græs på folden og det var gemte det de hemlige steder..

Men så kom et nyt problem snigende... SOMMEREKSEM

Bailey var helt klart et oplagt mobbeoffer...

Men vi kunne heldigvis ride videre. Det meste af sommeren efter genoptræningen tilbragte vi i skoven. Med vand, stejle, bakker, marker, mudder og mørke...

Det er ikke altid man lige kan få ride billeder fra skoven. Men vi har da et enkelt...

Bailey og jeg kunne nu tage turen hjem i haven. Det var rigtig hyggeligt og naboerne skulle da også lige se hvad der skete... Bailey var nu mest glad for græsset...

Desværre skulle vi starte mere eller mindre helt forfra efter skaden. Han mistede balancen og galop foregik kun i skoven på markerne. Men skov tur og bakker og vand er nu også god træning for de unge muller. Og da jeg ikke har nogen intention om at han skal gå LA som 5års så tager vi det bare helt stille og rolig..

Sensommer:

Som sagt så har manden lært at longere...

Bailey har helt bestemt en lækker krop... SEEE Manden longere...

UHM...

Han er ikke altid lige køn. Men man kan da ikke andet end smile på den ene eller anden måde... Her bliver han lavet til dynefyld...

Ungerne er da også glade for ham. Selv om jeg ikke betegner ham som børnepony endnu...

Et vinter billede:

SMIL OG SE GLAD UD

En vinter klippet krop...

Jeg har også mødtes med hende som har avlet Bailey og fået en masse føl billeder. Dette her er ikke til at stå for:

Nyd billederne. Taget af jordens bedste hestebarnepige:

Og når enden er god....

Numse numse

Tak for et dejlig år min dejlige BaileyBølle.....