Krydser fingre for at Freja snart er hjemme i sin kurv igen.

trist, Tanja .....vi fandt Freja for en 20 min. over i haven tæt på stakittet, død.

Jeg er bare så ked af det, jeg vil ønske at jeg ku have gjort noget.

Sådan som jeg har beskrevet hun lå, så tyder det ifølge vores dyrlæge, hun har fået hjertestop....

Men det bare så underligt at se hende ligge der, helt kold.

Tårene triller ned af mine kinder.

6 dejlige år har vi haft med Freja.

Og nu er bare de slut.

Jeg er bare så ked af det.....

Hun var helt frisk i eftermiddag, da jeg kom hjem og løb ud sammen med Lucy.

Igår hyggede Freja og jeg sammen.

Det er mærkeligt at man begynder at reperete det man lige har gjort med hende.

Men jeg vil bare savne hende.

I morgen begraver vi hende et sted oppe i haven

Jeg har altid vidst at jeg blev ked af det, den dag vi skulle sige farvel. Men her fik jeg ikke lov til at sige Farvel.

Nu håber jeg hun har det godt, hvor hun er nu

Ej Lotte

Puh det er da et ubehageligt fund. Stakkels jer, det eneste der måske kan trøste lidt er at hun da umuligt kan have lidt, det er åbenbart gået ret hurtigt.

Jeg føler med dig.

Trøste knus til dig

Heidi

er det dog trist

Det er bestemt ikke det man venter, med så ung en hund. Du må trøste dig med, at det er gået hurtigt.

Kæmpe trøstekram fra mig...

Freja ....det er bare så uvirkeligt.

Jeg har grædt meget, og kan også mærke at det hele trænger sig på. Det kommer bag på mig, at jeg tager det så hårdt.

Jeg har altid vidst at jeg vil blive ked af det, men så ked af det....

Jeg ku ikke sove mere, har haft svært ved at falde søvn.

Vores anden hund Lucy, gik i går aftens ud i garagen og tog "afsked" med Freja der hvor hun ligger.

Vi kunne se på afstand hun og gik og snusede til hende og da hun havde gjort det, stod Lucy uden for garagen, ligesom "er du sikker, på at vi ikke skal have Freja med ind?".

Så jeg kaldte på hende.

Her til morgen da Lucy skulle ud og gøre sine fornødenheder, ja så var det kun for det, hun søgte ikke over mod garagen.

Nok om det sørgelige her er lidt om hvordan Freja var....

Hun var højt elsket imellem børn. Jeg ved ikke hvor mange gange Brians søskendes børn har gået tur med Freja og hun gjorde det gerne. Hun elskede når der kom på besøg, hun prøvede altid at få kontakt til dem der kom. Hun var altid glad og logerende med halen. Hun var en god og omsorgsfuld ven for vores anden hund Lucy, da hun kom til os.

I de første par dage vi havde Lucy, prøvede hun intens at lære hende at kende, forsøgte ihærdigt at ville ting med hende.

Jeg kunne se hun havde lidt vanskeligt med at finde hvordan hun skulle tackle en 8 uger gammel hvalp, så jeg satte mig ned en enkelt dag og overværede deres leg. Korrigerede hende, når hun blev for voldsom.

Og dagene efter, så fandt Freja ud af hvordan hun skulle tackle Lucy, og sådan har det være siden.

Hun var glad for Lucy's selvskab. Nogen gange hvis jeg lukket døren mellem baggang og køkken, gik hun selv hen og åbnede den, så Lucy kom ind.

Da hun var lidt yngre, elskede hun at lege sne, i det hele taget elskede hun når vi var ude alle sammen.

Hun elskede at gå på opdagelse i naturen, gå og snuse sig frem, og nogen gange fangede hun en mus. Men hun gjorde dem aldrig noget.

Min bedre halvdel, gik til hundetræning med hende indtil hun var omkring 4 år. Det var ikke selve træningen hun var glad for, men det at komme ud og lege sammen med andre hunde. Og hun vidste altid hvad der skulle ske i de 4 uger, når Brian tog hundelinen og halsbånd og gik ud mod bilen.

Vi plejer hvert år, at tage til stranden ude ved Søndervig, det nåede vi desværre ikke i år. Freja elskede det, kom ud til nye ting at snuse, og bølgesprøjt med skum, det var guf.

Hun sad også og hylede med, hvis jeg sad og sang efter radioen eller et andet, det lød så sjovt når hun forsøgte at "synge" med.

Ja, vi har haft mange gode oplevelser med Freja.....hun vil blive savnet i rigtig lang tid. Dagen i dag, bliver det sidste farvel når hun bliver begravet. Det er måske den ikke mest smukkeste plads vi har fundet til hende, men når vi tænker nærmer over det, så var det en af hendes ynglingssteder og gå og "snuse" efter spændende ting. Hun bliver svøbt i sit tæppe som hun har haft siden hun var 4 uger gammel, halsbånd og snor ....

Vi føler selv at vi har gjort alt for Freja, både med hensyn til at hun havde plads at boltre sig på, et foder osv. Men at vi gengældte hendes ubetingede kærlighed til os. Vi fik altid en dejlig velkomst af hende om morgenen, og kunne hun se sit snit til det, så gik hun logerende ind og vækkede Brian med hende snude og hylede lidt foran ham. Det kunne jo være han vil kæle og give hende lov til at komme og putte i sengen, bare lige få min.

Lige nu ved vi ikke helt hvad vi skal med Lucy, da hun altid har været sammen med Freja. Hun har været lidt alene imellem, men aldrig længere tid ad gangen. Den næste tid, må vi se om hun kan være alene. Og kan hun ikke det, bliver vi nød til at finde et nyt hjem til hende. Men nu må vi se, nu skal vi lige hav lov til at komme og tabet af Freja.

Og til dem der har svaret, ja det er for tidligt for en hund at dø i en alder af 6 år. Det kan vi kun blive enig i.

Men som dyrlægen sagde, vi har formentlig ikke kunne gjort noget.

Det er noget der er opstået Akut, og det må vi holde os til - selvom vi går og tænker og tænker på, om vi kunne have gjort noget.

Tak for alle jeres svar....

puhh en grum oplevelse. Det virker helt grotesk at hunden kan få hjertestop bare sådan ud af den blå luft uden der på forhånd har været tegn på noget. Sikke da en oplevelse.

Det er ikke fordi jeg skal karte rundt i det el noget- men måske hun er søgt væk netop fordi hun kunne mærke der var noget under opsejling. Dyr søger jo ofte væk fra os hvis de ved de skal dø så at sige - jeg evd dog ikke på dette punkt så meget om hunde som jeg gør om katte- men det avr en mulighed tænker jeg lidt

Igen det er ikke min mening at karte rundt i det, men jeg er nødt til at spørge hvorfor i skal af med den anden hund hvis ikek den kan være alene?? Det var ikke en mulighed at finde en ny ven til den?

Historien er i hvert fald meget væmmelig så at sige. Puh jeg tør ikke tænke på hvordan jeg ville reagere på det hvis det avr mig.

Trøste krammer herfra.

Ja jeg har kun mine formodninger, men nok man ikke har set hvad der er sket, så kan man kun gisne.

Angående vores anden hund. Min bedre halvdel har snakket om en ven til hende, men nu må vi se. Jeg har ikke lyst til en anden hund lige nu. Der skal være plads til at komme over Freja.

Lige nu er der mange følelser der på højkant, men vi må jo også være realistiske, det er jo ikke sikkert kan med den nye hund. Og så skal vi til at aflevere den tilbage.

Nu vil vi have lov til at være kede af det....

men tak for din bekymring.

Mvh. Lotte

jeg tror ikke der vil være et problem med mindre den er sær ligesom vores- de kan nemlig kun lide sig selv

Jeps og vi gør det alle forskelligt. Jeg gør det bedst ved at skynde mig og hente et nyt kræ hjem med det amme. Ikke at jeg glemmer det bortkomne- men det blir for mig nemmere at håndtere det på den måde.

held og lykke i hvert fald.

Lotte, det er jeg godt nok ked af på jeres vegne

Hvor må det bare være ufatteligt hårdt. Vi har haft vores lille labs i en 6 ugers tid, og kunne slet slet ikke forestille mig at undvære ham.

Kæmpe trøste knus herfra.

Åh nej dog!!! !!!

Varme tanker herfra!!!

Jeg hader aftnerne lige nu. Jeg bliver ked og har ikke lyst til at sove.

Om dagen går det fint, fordi jeg er beskæftiget.

Lucy er ved at få en hverdag, men vi kan godt se at hun mangler Freja.

Hun har været så dygtig i de timer hun har været alene hjemme, når vi har været på job. Intet er ødelagt.

Jeg har lagt gnaveben og et plastikben med godbidder ned til hende, så hun er aktiviteret.

Vores nabo går også over og kigger til hende.

Jeg er så småt ved at kigge efter en kammerart til Lucy. Men det er kun ved kiggen. Vi har ikke været ud at se på hund.

Jeg er ikke helt sikker på mig selv, om det skal være en labrador igen.

Men ellers så går det nogenlunde her.

Hvor er det trist at høre Det værste er når ik man får sagt farvel og på en måde forbedereder sig på det...

Jeg håber du en dag kan mindes hende med et smil og tænke tilbage på den tid i havde sammen, for vi ved jo desværre den aldrig kommer igen

I søndags fandt jeg selv min dejlige kat kørt over og det er stadig ufattelig hårdt Mange siger det bare er en kat og det må man forvente.. Ja men når aldrig har set katten ved vejen og hun var bange for biler, så er det man tænker: hvorfor?

Vi har andre dejlige katte, men hende her var en helt specielt for mig

Tanker og trøst herfra

er en trist historie. Frygteligt at miste sin hund må den måde og så i så ung en alder.

Og så lidt pjat oveni al sorgen:

Hvordan ser en forældet 4 års hoppe ud - mener du ikke forædlet?

Line .

Det må jeg lige have ændret. Ej det var da en griner oven på alt det triste.

Tak for din opmærksomhed.

Tak for Jeres venlige kommentar.

Mvh. Lotte