Foreslå, at du opgiver den brune baggrund, og i stedet maler baggrunden orange- tonet op mod gulorange og rødorange for at skabe spil og liv i den. Som det er nu er det dødt/fladt. Så kan du skitsere akrobaterne op mod den orange baggrund blot i kontur- og se, hvad der sker. Lav dem større- og drop krimskramset- billedet falder fra hinanden- ikke bare fordi, der er megen tom plads, men stilmæssigt passer det ikke sammen.
Man skaber spænding ved ikke at placere motivet lige i centrum- men to ting i hver ende trækker billedet fra hinanden.
Nu er jeg ikke "dekorationsmaler"- jeg maler, hvad jeg har lyst til, ikke efter om det passer til en bar plet på væggen. Men vi er jo forskellige. 
Men jeg tror, det bliver godt, hvis dine akrobater bliver meget større- og ikke på den ensartede brune baggrund. Konturen kan evt være brun. Det er rigtigt at kontrastfarver fremhæver deres kontrast, men de skal bruges varsomt og i små mængder for at accenturere. Lys blå/tyrkisblå på orange grund bliver ubehageligt at se på- lige som grøn og rød.
Men i det her tilfælde: Hold det enkelt, gør det stort og i varme farver- så bliver det godt. Find dine store pensler frem, det har jeg lært til store lærreder- i detaljerne kan man så fedte med de små, men der sker noget oppe mellem ørene, når man går op i str xl pensel. (10 og derover). 