Sikke en dejlig dag 
6 uger har Manitou gået med ro pga. halthed på sit ene bagben, i og med han har en skade på forben, røngtenforandringer i hovseneben ... ville jeg have styr på det bagben med det samme, så afsted til røngten, som heldigvis IKKE viste noget
- Vi fandt frem til at det var kodeledet der var generet og nok en "akut" foldskade han har lavet.
så fik han ledbehandling og beordret boksro i 3 uger.. Det var ikke noget der helt passede herren, jeg skulle skridte med ham hver dag og til sidst havde han SÅ meget overskudsenergi så han stejlede, sparkede efter busser osv.
For det første så gav det lisom ikke mening at holde ham i ro, med de voldsomme udskejelser han så lavede på vores gåture, og så var det jo heller ikke helt ufarligt for hverken mig, ham eller den øvrige trafik... så efter 2 uger var det fold igen... efter 3 uger mønstrede vi ham igen og han var stadig lidt halt... Så begyndte mor her at være rigtig nervøs 
... endnu en ledbehandling og 3 ugers "foldro" igen...
Vi var så afsted til endnu et tjek igen i dag... og med ondt i maven af spænding og håb... fik vi longeret ham på ridehusbund... Det gik fint så ud på hård bund... Jeg foreslog Dr. dyr at vi bare sprang den del over, nu det gik så godt, hun var ikke helt enig 
DET GIK OGSÅ FINT... han var endda SLET ikke halt på sit forben (hvilket han burde vise en smule på hård bund)... Så nu er det genoptræning stille og roligt - og så håber vi han holder... ihh, hvor er jeg bare nærmest lykkelig
Jeg ved godt det er noget af en roman jeg har fået skrevet, men har jo slet ikke turde skrive nogetsom helst om det før nu
Den dejlige supermule så i morgen, skal vi ud på vores første lille skridttur i 7½-8 uger
- Men jeg venter lige et par dage med det...