Det er vist nok meget almindeligt, at når man kommer til et årsskifte, tænker man tilbage på det forgangne år og spørger sig selv om, om man fik opnået de mål man havde sat sig.
Det har jeg i hvert fald spurgt mig selv om - og nej, jeg fik bestemt ikke nået de mål jeg havde sat mig, og det blev på mange måder et meget anderledes år, end jeg havde troet det ville blive. 
Jeg havde f.eks. troet, at det ville blive Cæsars og mit store stævneår, hvor vi skulle ud at give den gas på div. stævnepladser rundt omkring. Det startede også fint, men så gik det meget hurtigt ned ad bakke, og Cæsar er nu hygge-, nusse- og skovturspony.
Træning hjemme på banen i marts 2007. Cæsar var her begyndt at blive rigtig god:
April 2007. Cæsar og Erling får sig et kram:
Her nedenunder, varmer Cæsar og jeg op til vores første LB1.
Cæsar var super at ride og glad for at komme ud og vise sig frem.
Desværre viste det sig, da vi kom ind på selve banen, at den var enorm dyb, hvilket er det værste Cæsar ved og har det med at gå i stå. Så jeg tænkte, at det nok ville gå rigtig skidt.
Men Cæsar er jo Cæsar, hvilket betyder en pony ud over det sædvanlige, hvad alt godt indebærer. Så vi fik en 1. plads, hvilket jeg på ingen måder havde regnet med. Jeg var bare SÅ stolt af min fantastiske pony. 
Cæsar og jeg til undervisning i juni 2007:
Gode gamle Cæsar, 18 år gammel. Juni 2007:
Cæsar og jeg på opvarmningsbanen til endnu et stævne. Juni 2007
Her var der et eller andet der generede Cæsar mens jeg varmede op. Sadlen og trensen blev taget af og på flere gange, men jeg fandt aldrig helt ud af hvad det var, der var i vejen. Så to min. før jeg skulle ind og ride mit program, valgte jeg at trække mig:
Cæsar i juli 2007:
Cæsar ved den nye striglebom:
Cæsar som lærepony for min søn Daniel på 5 år:
Nu begyndte det at gå ned ad bakke for Cæsar. Han gad ikke rigtig mere og var meget svær at holde i et fornuftigt tempo, både under træning og i skoven. Jeg skulle for hvert skridt han tog, fortælle ham at han skulle gå videre, for ellers gik han simpelthen i stå.
Vores andet sidste stævne, gik ikke videre godt. Der var ingen gnist at spore hos Cæsar og for første gang til et stævne, var han slet ikke den gode gamle "her kommer jeg og er jeg ikke bare lækker" pony.
Vi fik dog en 3. plads, men jeg var ikke videre tilfreds med vores indsats og havde en fornemmelse af, at dette var begyndelsen på slutningen.
Her varmer vi op til vores andet sidste stævne. Oktober 2007:
Det sidste stævne som jeg var til på Cæsar, gik totalt i vasken. Der var ingen fremaddrift overhovedet og Cæsar virkede som en rigtig gammel og træt pony.
Jeg valgte derfor til den efterfølgende undervisning, i samråd med min træner, at sige tak for nu. Cæsar havde gjort det godt, men trængte nu til at blive "pensioneret". Han ville og kunne ikke mere.
Jeg har så efterfølgende redet og gået en masse ture med Cæsar for stadig at holde ham igang. Men det siger ham ikke så meget. Han vil meget heller hjem og vender selv om inden der er gået 4 min. Hans tempo er som en snegls.
Men jeg håber dog at der kommer lidt mere liv i ham igen til foråret, men jeg tror ærlig talt at han er blevet gammel og bare vil slappe af.
Mht. Renault, havde jeg også her store planer, om bla. at få noget undervisning på ham og få ham godt igang med dressuren.
Men sådan skulle det heller ikke gå, da han fik konstateret en slem gaffelbåndsskade og har nu stået stille ude på folden siden maj 2007.
Erling og Renault på tur i januar 2007. Egentlig er det Erlings hest, men da han har døjet utrolig meget med dårlig ryg er det mig der rider Renault normalt:
Jeg selv har siden vi købte Renault, haft en del kommunikations vanskeligheder med ham når jeg red. Han spænder op og løber.
Men på et tidspunkt begyndte det at gå rimeligt, og jeg gik i krig med dressuren, hvor jeg førhen mest havde redet ham i skoven. (Min mand havde så taget ham med til undervisning, før det gik galt med hans ryg).
Jeg nåede dårligt nok at få Renault i form, men prøvede tilgengæld lige at snuse til hvor godt han egentlig kunne gå, inden Renault fik konstateret en gaffelbåndsskade i det ene forben i maj.
Her prøver jeg på at ride Renault, på en lille smule hæderlig måde i april 2007:
Renault i april 2007:
Cæsar og Renault:
Renault i juni måned:
Min datter var i slutningen af 2006 begyndt at få eneundervisning på vores mindste pony Zariba, hvilket jeg selvfølgelig troede hun ville blive ved med i et godt stykke tid.
Jeg var endda så småt begyndt at glæde mig til den dag, hvor vi kunne ride en tur i skoven sammen, måske i løbet af foråret 2007. Men nej. Interessen for ridningen forsvandt og Zariba blev stille og roligt foldbums igen.
Zariba giver den gas på ridebanen i januar 2007:
Zariba i maj måned:
Æv, hvor jeg fortrød at hun var blevet klippet, men da hun svedte helt ekstremt meget, da vi havde kørt hende frem og tilbage til undervisnig, var der ingen anden udvej end at klippe noget af den tykke vinterpels af.
I maj, blev det til en lille tur:
Og i juli blev det til endnu en tur:
Tilgengæld var Papaya i fol med en, i mine øjne, super fantastisk lækker palominohingst, og her var da noget jeg var helt sikker på, at hun skulle fole altså. Hvad det så blev, var jeg ikke så sikker på og ventetiden var ualmindelig lang. Dog håbede jeg stærkt på at få et palominoføl, og krydsede fingre for at det ikke blev mørkebrunt, hvilket jeg slet heller ikke regnede med, da jeg mente at sansynligheden var meget lille.
Men det viste sig, at blive det mest fantastiske mørkebrune hingsteføl man kunne tænke sig, og jeg har slet ikke ord for hvor meget jeg holder af ham og hvor pragtfuld og smuk jeg synes han er. Hans navn er Mulelundens Mr. Cashew
Papaya i 9. måned:
Papaya kigger ud af løsdriften som vi havde lavet om til en stor foleboks:
Nu er det snart ved at være tid til folingen:
Min smukke hoppe:
SÅ skete det endelig d. 9/5 at vi fik Cashew at se:
Første gang på fold:
Tiden gik hurtigt og her er Cashew blevet 4 mdr. gammel:
Cashew har nu vokset sig stor og stærk og er nu 8 mdr. gammel i morgen, og måler 133 cm. i stg.
Billederne her nedenunder er fra d. 30/12 2007
Ja, det var så mit år 2007 med hestene, i grove træk. Håber ikke I har kedet jer alt for meget. 
Tænkte nok du blev glad. 
Også selvom han blev mørkebrun og ikke palomino. Sikke nogle dejlige aftegn han har - og et flot navn kan vi vidst godt blive enige om 