Det er en meget langvarig og desværre (i mange tilfælde) en umulig opgave at få en hund til at holde op med at hyle når den er alene hjemme, når først de er begyndt. Har igennem årene selv overtaget "kasseret" gratis hunde, hvor de tidligere ejere i begge tilfælde ikke var så venlige, at fortælle den egentlige årsag til at hunden skulle skifte hjem.
Den første en ung han gravhund på 10 måneder, prøvede vi med hundelufter, kemisk kasteration (for at se om det virkede inden vi ofrede en egentlig kasteration), hundelufter mv. Alt sammen desværre forgæves, da vi modtog en skriftlig klage fra beboelsesejendommen besluttede vi, at aflive hunden, da han ikke skulle ende som kastebold mellem et væld af nye ejere. Aftenen før aflivningen fandt vi (igennem et af rideklubbens medlemmer) et par der lige havde fået aflivet deres lille hund, som boede i hus og hvor den ene part var hjemmegående. Derved fik Mickey et nyt og blivende hjem.
Dernæst fik vi en Cocker Spaniel, jeg har haft Cocker før, og ved hvor meget de kræver i motion og pelspleje mv. Så vi tog imod Hannibal. Men selvom Hannibal var dagligt med i stalden, blev aktiveret via hundetræning, hylede han alligevel lige så snart vi forlod hjemmets 4 vægge. Forholdet til under- og naboer stod sin prøve. De fleste havde ondt af hunden, men selvom de vidste, at vi gjorde hvad vi kunne, var det ikke holdbart i længden. Endnu engang tilsmilede heldet os, Hannibal havnede hos en ældre dame til et af vores vennepar. Derfor hører vi stadig nyt om Hannibal. Hannibal bliver dagligt luftet i adskillige timer i Søndermarken sammen med alle hans venner, han er i dag kasteret og der er blevet forsøgt med alene-hjemme-tilvænning i et meget langsomt tempo, desværre også forgæves. Hannibal kan den dag i dag (hvor han nærmer sig de 9 år) stadig ikke være alene hjemme uden at hyle.
Jeg håber, at det vil lykkedes for din bror, at finde et egnet hjem. Kan han ikke det, syntes jeg det er mest humant over for dyret at aflive det. Har set så mange frustrerede hunde, der har været i 2-3 og endda 4 forskellige hjem, og enkelte har så afsluttet deres (uværdige syntes jeg) liv hos dyrlægen alligevel.
Det gør mig så trist at folk tror, at (specielt unge og energikrævende) hunde kan være alene hjemme dagligt imellem 8-10 timer.
Derudover burde folk sætte sig ind i, hvilken hunderace de ønsker. Nogle hunde kræver megen motion, andre en mængde pelspleje, måske skal den endda trimmes/klippes, hvilke kan være en bekostelig affære alt efter hunderacen/erne.
At man vælger en blanding af en labrador (formel 1) og en dalmatiner, der for begge racers vedkommende kræver utrolig meget motion og aktivering, og samtidig tror at den kan være alene hjemme i op til 10 timer det forstår jeg ikke.
Jeg tror, at hvis folk gad og sætte sig lidt mere ind i, hvilken hunderace/er de vælger, om den passer til en, evt. til en hel familie, så kunne vi undgå de mange ulykkelige skæbner der sidder rundt omkring på div. internater og venter på en ny ejer. Og endelig (som passer til årstiden) lad være med at give et dyr i julegave, med mindre det er 100% gennemtænkt/talt.