Heeej
Kedet mig lidt, så lavede lige et Lukas igennem tiden indlæg

Lukas har jeg redet i et år, og jeg vil sige det er gået meget op og ned. Det var i slutningen af August 2005, at jeg begyndte at ride Lukas fast. Han var lige begyndt at gå til bidet i skridt, men det var overhovedet ikke stabilt.

Alt i alt kunne man sige han var en fed pony der kunne gå foran vogn og hygge rides.

- Desværre ingen billeder, men det var skam heller ikke kønt.

19 september.

Jeg havde allerede der fået lavet et stort stykke arbejde med Lukas. Han gik utrolig fint, og var faktisk rimelig stabil i traven.

Dog var det kun en perioder, og han begyndte at løbe, tage bidet, og bare være ret hård i munden.

Dog fik vi startet et stævne på Strøgården. Det gik bedre end jeg havde forventet, men heller ikke så godt igen. Vi red LC1-trav til 57,7%

Den 15 oktober begyndte vi at få undervisning af Astrid. Lukas var virkelig gået ned af bakke, og hele timen endte med at vi skridtede!

Men det gik langsomt frem, men fordi han var så hård i munden endte med vi med indspændninger. Dem gik han med i rimelig lang tid, for hver gang vi tog dem af gik han op med hovedet.

Den 20 november blev undervisningen rykket, så det var om torsdagen og i ridehus. Jeg red stadig med indspændninger, men vi begyndte langsomt at tage dem af. Det hjælp, men han var stadig hård.

Vinteren kom, og ridningen blev mindre og mindre, men jeg greb dog alle chancer der var for at ride Lukas når det ikke var frost. Jeg fik dog redet hver torsdag.

Lukas blev langpelset, og en rigtig klump at se på. Ridningen var ikke det store, ikke alt for store fremskridt, men de var der. Dog kunne jeg ikke ride så meget, fordi endten var det frost, eller så måtte han ikke svede for meget.

Den 3. Febuar var vi ude og starte på Kildebønde, og det gik sku ikke helt så godt. Han var sød under opvarmning, men lige så snart vi kom ind i det ridehus vi skulle ride i, flippede ham, og han løb som sindssyg, tog bidet, og var en helt anden.

Vi red LC1-Trav til 55,9%

Langsomt blev vejret bedre, og man kunne ride mere, jo bedre vejret blev, jo mere blev Lukas frisk, og han begyndte på at ville smide mig af HVER gang jeg skulle ride. Jeg prøvede at få min veninde til at ride ham lidt når vi begge var på gården, men hun kunne heller ikke få ham til at lade være med at løbe.

Jeg blev mere og mere bange for ham, og til sidste red jeg ham kun hver torsdag, til undervisning, og så nogenlunde hver anden dag, men det blev ikke meget mere end højst 15 min, for så begyndte han at bukke, løbe eller andre ting, og så ville jeg simpelhen ikke ride mere.

Det endte med at jeg for det meste bare kom og striglede ham og lukkede ham ud på banen, hvor han så kunne løbe rundt.

Selvom jeg var bange for at ride ham, var båndet mellem os stort, og han fulgte mig rundt på banen, over spring osv. Han betød også rigtig meget for mig og jeg holdt virkelig af ham, men jeg brød mig bare ikke om at ride ham, kun til undervisning.

I april begyndte jeg langsom at springe undervisning over, og mistede helt lysten, overvejede faktisk helt at stoppe med at ride. I hele maj, fik jeg slet ikke redet undervisning, og jeg tror faktisk at jeg at jeg kun var på gården højst 8 gange eller sådan noget.

I starten af Juni, fik Karina så skubbet til mig, og jeg måtte cykle op på gården en tirsdag aften, pakke mig ind i min sikkerhedsvest, og ret nervøs sadle min pony op, for at regne med at blive smidt af. (Og puhu hvor var Lukas blevet fed i mellemtiden) Jeg var ikke meget for det, men han gik sku fint. Han drillede, og prøvede at løbe op til lågen, men Karina mente jeg skulle blive ved.

Jeg blev hverken smidt af, eller mere bange. Mest fordi han ikke løb, fordi det var så varmt.

Torsdag den 7 juni begyndte jeg på undervisning, og nej det var virkelig ikke kønt, og min ridelære lød ret opgivende ?! Men hun fik sku banket nogen ting ind i hovedet, og selvom der var utrolig mange ting der skulle rettes, og at Lukas hele tiden skød skuldre fik jeg lysten igen.

Jeg tog kampen op, og det blev MANGE svedige timer!

Men det gik skam også fremad. Ponyen var stadig fed, men jeg synes det gik så godt, så jeg begyndte lidt at tænke på stævne, men jeg lagde hurtigt det væk, da det blev sommerferien og jeg skulle fire uger på feire.

Han var blevet super fin, og gik bare så godt inden jeg tog på ferien.

Efter fire lange ugers ferie, skulle vi tilbage til træning, og puha min pony havde fået opladet en masse krudt! Dog løb han kun, ingen buk eller noget, så var dybt tilfreds. Men han løb, rigtig rigtig meget!

Jeg havde et stævne i hovedet jeg gerne vil starte, så havde simpelthen lidt travlt med at få trænet. Men de fire første dage efter ferien gik skam ikke så godt, fordi han løb. men om torsdagen til undervisninge var han en helt andet, og gik bare så utroligt godt! Så min undervisning gav mig lov til at starte den 8 september på Engtofte.

Jeg red og arbejdede virkelig for at få det hele til at gå, og jeg var jo også startet i 9.klassen så at skulle passe en pony på fuldtid og lektier var rimelig hårdt. Men vi klarede det og Lukas blev rigtig fin. Dog en uge inden stævne skulle jeg en uge til Tyrkiet, så Lukas skulle igen stå stille.

Han gik ikke specielt pænt op til stævne, så regnede slet ikke med noget til stævne, og var faktisk utrolig nervøs!

Men stævnet gik bedre end al forventning. Han var så sød, var nogenlunde stabil, og løb ikke en gang overhovedet! Og vi fik hele to rosetter med hjem!

Vi red til 60%(2.plads) i Rideprøve 1 , fik helt tåre i øjnene, for havet slet ikke regnet med det ! I LC1-trav red vi til 64% og blev første uplaceret (5.plads)

Nu kæmper vi hårdt på at kunne starte en LC1 inden 2008.

Jeg er utrolig stolt af de fremskridt Lukas har gjort i al den periode jeg har kendt ham, og regner med der kommer mange flere (:

Håber i kan se forskel.