Nu blev det min tur til at sige farvel til min elskede dreng 
Selvom jeg selv har taget beslutningen sidder jeg her og tuder som en lille skolepige. I 1 år har vi kæmpet os fra en uridelig & umulig "gedebuk",til en godt gående & meget kærlig hest.
Desværre har jeg i samråd med mine undervisere måtte indse at hesten brændte mere for dressur & jeg mere for spring.
Men hvor man dog opdager hvor meget man elsker sit "barn",når enden er nær. Jeg har fundet en utrolig sød & dygtig dressur rytter til ham,og ved at han vil få det som blommen i et æg,men indeni er jeg knust

Var oppe og aflevere ham selv her til aften,og tårene piblede frem da jeg satte ham i sin nye boks. Hans nye ejer er super rar og ved jeg altid kan komme og hilse på ham,og fik da også nogle kram af dem. Men nøj hvor gør det ondt.
Hvorfor skal det være så hårdt. I mit hjerte ved jeg det er det rigtige,men mit hoved spiller mig et puds.
Ih måtte bare ud med det... Jeg håber i kan bære over med mig.
Er der andre der har det på samme måde,selv har taget valget,men grædt en kamp indeni+ 
Her lidt billeder af årsagen til dette indlæg...


Og to fra 26/5-07 Vi fik vores første roset,til vores 3 ude ude stævne:-)


God vind i fremtiden lille skat-din mor er hos dig på sidelinien 
Venligst Sabrina