Efter at have tigget og bedt i mere end 1 år, har jeg nu endelig fået "lov" til at købe en ny hest. Eller hest og hest...hun er jo kun 1 år, så en plag er vel mere rammende.
Det er meningen at hun skal bruges til avl.
Lidt om hende: Skimmel med gennemløbende blis, hvid sok vb og hb. Er ikke særlig tam, og har ikke været ret meget i hænder. Født ind i Dansk Varmblods springhesteprogram.
Far: Corratus DVH 814.
Mor: Pittegårdens Cornelia. Kåret DH og selv B-hest i spring. Efter en skade som 6-års blev hun trukket ud af sporten, og brugt til avl.
Morfar: Cornetto DVH 593.
Mormor: Derlavina Attrup. Kåret EDS.
Nå men her er billederne:

Uhhmmm...masser af dejligt græs, og jeg er jo lige ved at dø af sult, efter en køretur på hele 10 km.

Iiihhh altså...jeg kan da godt lige kigge ind i kameratet, men vil da hellere have noget mere græs.

Hej med dig, hvad er du for en fisk?? Nååe...det er dig der er Pepsi, jeg blev godt nok advaret imod dig, men du virker da sød nok...

...måske ikke så sød alligevel (Pepsi er lige i hælene på hende)

10 min. senere så det sådan her ud.
Alt i alt er det sådan set gået over al forventning. Køreturen hjem gik faktisk stille og roligt. Hun gik lige op i traileren uden overhovedet at stoppe, eller kigge. Jeg styrede bare lige hovedet fremad, og så fulgte hun med. Ret fantastisk, når hun aldrig er blevet trukket med før, eller har set en trailer. Den første km. stod hun noget uroligt, men derefter stod hun bare og kiggede ud, og skrabede i bunden med forhoven en gang imellem. Selv da vi skulle have hende ud igen, var der ingenting. Hun bakkede faktisk bare stille og roligt ud af taileren, mens Henning (min kæreste) skubbede lidt til hende. Så stod hun og kiggede sig lidt omkring. Der var 100 m. nede fra vejen og op til folden, og hun fulgte bare pænt med Henning, mens jeg gik bagved hende. Den eneste gang hun sagde noget, var da hun så de 2 andre.
Min vallak er blevet lukket på et stykke græs ved siden af, for at han ikke skal springe på hende. (For det gør han, hvis han kan se sit snit til det).
Pepsi var endda henne for at ville nusse hende. Carola fattede bare ikke helt hvad det gik ud på, så det endte med at jeg stod ved Carolas hoved og holdt løst fast i grimen med den ene hånd, og kløede Pepsi med den anden, mens Pepsi så kløede Carola.
Carola syntes det var lidt mærkeligt, men prøvede ikke på noget tidspunkt at slippe væk.Hun virker yderst fornuftig i hovedet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun hurtigt bliver et lige så stort nussehoved som de 2 andre.
Allerede nu må jeg faktisk røre hende over det hele, uden overhovedet at have fat i hende.
Jeg har så også besøgt hende mange gange hos avleren, før jeg hentede hende, så hun også kunne lære mig at kende.Godt at han kun boede 10 km væk.
Alt for nu. Håber på en lille kommentar.
Billederne er ikke alt for gode, og jeg håber at kunne tage nogen der yder hende lidt mere retfærdighed en dag.
Hilsen Mette.