Hej med jer.

I dag er virkelig en SKOD dag på alle måder, ja det vejr der er lige uden for mit vindue afspejler meget godt hvordan jeg har det...

Derfor må jeg simpelthen gøre et eller andet der bare gir en smule mening, og så faldt jeg over nogle billeder, godt nok et par år gamle, og måske også vist før, men alligevel..
Jeg selv kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da jeg så dem, måske I også vil få et smil frem, så er jeg til lidt nytte i dag trods alt...

Her er de så - stiklingerne og deres mor:





Og her er de små igang med at spise sig store og stærke:


Og her en af de små helt tæt på. Bemærk at den ligger på min hånd, godt nok iført arbejdshandske, men alligevel. Bette myr..


Med til billederne hører en ganske dramatisk historie...

En dejlig augustaften for 2 år siden begyndte en af hundene at gø og pjatte i noget buskads i haven, der fandt vi så pindsvine reden.
Vi holdt godt øje med moren og de små, og fik tit lov at se når de diede hos hende.

En aften vi kom hjem, vandrede pindsvinemor fortvivlet rundt ude på gårdspladsen, det var helt tydeligt at noget var galt. Jeg skyndte mig om til reden, og der var der et hanpindsvin der var igang med at rasere reden, den havde allerede brutalt bidt hovedet af den ene unge.
Jeg fik fat i hanpindsvinet og puttede ham i en kasse og så ind og ringe til Pindsvinevennerne.

Her fik jeg alle de oplysninger og alt det hjælp jeg havde brug for og fik efter hendes instrukser samlet ungerne sammen og installeret i en hesteboks.
Moren måtte først komme ind til ungerne senere, da hun sikkert var meget stresset og kunne komme til at gøre dem fortræd.

Genforeningen gik uden problemer, og for at gøre en lang histore kort så havde vi fornøjelsen af disse herlige væsner hele det efterår og den efterfølgende vinter hvor de gik i hi i vores hønsehus.

Det var både en glædelig og vemodig dag da alle 5 vågnede op til foråret og vandrede videre ud i verden, moren og hele tre hunpindsvin og en enkelt lille han.

De var simpelthen så kære..

Mvh

Winnie