Så blev jeg pludselig hesteejer igen - jeg havde egentlig opgivet tanken, men da jeg for ca. 14 dage begyndte at tænke på at nu ville jeg altså godt eje Cosmos, ja så kunne jeg ikke rigtig tænke på andet.
Jeg ringede til hans ejer, fik snakket med min mormor, ringet til forsikringsselskaber og i mandags blev der ringet til dyrlægen. Han ville komme og handelsundersøge ham fredag, så hele ugen har jeg gået og været nervøs
Torsdag nat kunne jeg ikke sove, lå og gentog for mig selv at han ikke bestod bøjeprøven, jeg fik faktisk overbevist mig selv så meget at jeg var meget rolig fredag morgen og formiddag. Til frokost smuttede jeg fra arbejde og tog ud til Cosmos og så begyndte nerverne at komme igen. Ejerne kom lidt efter mig og vi ventede ikke længe på dyrlægen. Han begyndte at undersøge ham og alt var fint, så kom bøjeprøven og jeg var forberedt igen - men han bestod den med glans
Så nu er jeg en glad(og lidt fattigere) hesteejer...
Her er lige et billede af årsagen til alle mine dårlige nerver:

Andre der lige er blevet hesteejer?