Vores "nye" kat Julius, eeelsker at slænge sig på sofaen foran fjernsynet, og gerne så meget, så vi andre ikke kan være der. 
Se bare her:

Zzzz... 


Her ser han tegnefilm sammen med Daniel:

Vi er ellers bare SÅ glade for vores dejlige kat Julius, som vi "fik" i december. Det er helt utroligt så godt han er faldet til her i familien, og han kommer også rigtig godt ud af det med vores anden kat Duchess, som vi jo havde i forvejen. 
Her ligger Julius og Duchess og putter sig ude i løsdriften:

Faktisk er Julius blevet så hjemvant, så han selv lukker sig ind og ud af en af vores døre. 
Her den anden dag da jeg red rundt ude på ridebanen, sprang Julius glad rundt ude i haven og legede. Men da jeg efter at have redet færdig, gik ind med sadlen, så jeg at bryggersdøren stod på vid gab. 
"Gisp", tænkte jeg, "har vi haft indbrud, imens jeg har redet"???
Der var så ingen i huset og alt så helt normalt ud, bortset fra, at Julius lå ude på det varme badeværelsesgulv og gassede sig... 
Har I andre også oplevet nogen søde og sjove ting med jeres katte?