Jeg har ønsket mig en shagya siden jeg i 1990 arbejde på et stutteri i Schweiz, der avlede dem - faktisk med en supergod dansk-avlet hoppe som den vigtigste avlshoppe. Den smukke sorte hingst Bahadur er et barnebarn efter den danske hoppe og så jeg ham blive født, mens jeg var på stutteriet: www.bahadur.ch/bahadur.htm
Min egen shagya AC Hallech købte jeg i august efter at have redet part på ham i 1½ år. Det er det bedste køb jeg nogensinde har gjort. Han er meget kærlig, meget arbejdsvillig og lærenem. Han har knyttet sig meget til mig og er bare en totalt glad gadedreng. Han har en ren ox'er som mor og shagya-hingsten Ghazir som far. Ox-hoppen har nok gjort at han er en lille smule mere varm end shagyaer normalt er. Der er et par billeder på min præsentation og flere her: www.equinity.dk/hallech.html
Shagyaen er blevet kaldt det bedste af to verdener: Fra araberen har den udstråling, intelligens og udholdenhed (det var en shagya, der vandt VM i distance i Aachen). Fra de ungarnske kavalleri-heste har den bl.a. mod og lidt mere højde/drøjde end ox-araberne.
Shagyaerne er ofte multitalent-heste, der kan lidt af det hele. Den østrig-ungarnske kejser brugte dem som køreheste og i vore dage bliver de ofte brugt som militaryheste - de "rækker" lidt længere end ox'erne, fordi de som regel er højere og mere 'hestede' at ride. Desværre er der ikke så mange shagyaer, så det ville være dejligt, hvis flere fik øje på racen 
Hallech er ikke så høj som en shagya burde være - 1.52 - men det er meget sjovt at sammenligne ham med den ox'er han bor ved siden af. Den er 1.51, men de ser meget forskellige ud.
Hvis du gerne vil se mere til shagyerne, er der Påskestævne på Karenagården i Haslev den 5. april (www.karenagaarden.dk/). Desuden er der stort jubilæumsskue på Vilhelmsborg til august, men det er vist lidt langt at køre for dig.
Spørg endelig hvis der er mere du vil vide...