en tråd som denne.

men hva pokker vi tar vel ikke skade af at fortælle det igen vel?

min værste oplevelse med en hest?

ved ikke rigtigt men det var nok da jeg sparang tempospring med min 3 pony.

lige pludselig syntes den det var blevet for højt og bremsede så jeg fløj ud over hovede og ned mellem de to bumme ( det var en okser)

og vis jeg ikke havde holdt fast i tøjlene ville jeg havde haft støtten i hovedet. men tøjlen og hesten trak i støtten så den røg den anden vej.

jeg havde undt i halebenet 3 uger efter eller sådan noget (det er et stykke tid siden)

.

det var min "værste" oplevelse

tøsen blev bange for 3 uger siden og jeg fik (heldigvis mindre) hjernerystelse + brud på 4. halshvirvel (AV).

Men alle heste kan jo blive bange det er risikoen med de dyr og især et nyt sted og når det blæser meget og hun har jo ikke været redet meget

Jeg takker bare min skaber for at det ikke gik værre, jeg har da min førlighed intakt trods alt

Og hun er nu dejlig den tøs er hun og trives godt og tager alting så pænt - ville ikke undvære min "lille pige" for noget

Min absolut værste oplevelse...

Det må være sidste december til springundervisning... det gik RIGTIG godt, og vi hoppede ALT hvad der blev sat foran os, men pludselig blev der lagt nogle gule kasser ind i et spring samtidigt med at det blev lavet til en trippelbarre...

Jeg red på 3-4 gange uden held - det var SÅ farligt synes Charlie...

Nå så fjernede vi den ene bom så det var en okser... Jeg vendte hesten og ville ride på, men han var HELT uenig og bukkede kæmpe stort så jeg næsten røg af...

så stod han stille (som han plejer indtil jeg kommer på plads), men LIGE inden jeg kom tilbage i sadlen lavede han endnu et KÆMPE bukkespring og kastede mig lige ind i barrieren så min skulder gik af led sådan at min overarmsknogle sad ude FORAN mit kraveben!

Vi var ikke sikker på om kravebenet var brækket eller andre skader var sket, så jeg blev hentet i en ambulance...

Lægen sagde at det var MEGET heldigt at jeg havde haft sikkerheds vest på, for ellers var kravebenet brækket, og andre ting kunne være sket...

Det tog "kun" 4 måneder før jeg kunne ride normalt igen (før jeg måtte begynde på nedsidning)... Og jeg er stadig mærket af det... jeg kan ikke bruge højre arm til de samme ting(må ikke muge ud), og skal stadig stoppe med det jeg laver hvis jeg begynder at "kunne mærke" det...

Mvh. Louise AP

En af min værste oplevelser var da jeg red en lille 3er pony.

Til en undervisnings time i spring havde lige fået en rigtig saddel at ride i var før vandt til en ponypude, det resultere i at jeg selvfølgelig falder af ponyen og da den lander på jorden rammer den min Hånd AV for pokker men hvad gør man så op på heste igen og springe videre.

Min værste oplevelse var nok da jeg for tre år siden, red undervisning på min lille 2 èr pony (dressur) hvor hun pludselig væltede i galloppen og landede ovenpå mig. Jeg blev hentet i ambulance, men der var heldigvis ikke sket noget alvorligt.

Min anden værste/sværeste oplevelse var da jeg d. 10 januar måtte sige farvel til min dejlige 1er pony, Sokken, efter han havde været syg/rask i mange måneder, og tog flere ture frem og tilbage fra landbohøjskolen.. <`3

Min værste oplevelse er..

Da jeg var ude og ride en tur i skoven på Golden(Fabis mor).

Hvor vi skyder genvej for at komme over på en sti og pludselig står jeg på jorden - og skal lige siges jeg sidder på ryggen af Golden.

Opdager så at vi er sunket i et mudderhul...

Og vi sank stadig.

Jeg ved ikke hvordan vi kom op. Jeg ved bare jeg gik i panik og da jeg kom til mig selv stod vi oppe på vejen. Godt mudret til. Golden havde dælme mudder helt oppe på krydset!

Jeg hoppede af hende og så stod vi lige en halv times tid hvor jeg bare rystede. Golden var vist også noget chokkeret.

Så red vi hjem...

Min væreste oplevelse:

En dag hvor jeg havde sovet med min veninde, stod vi op og besluttede os for at tage ud at ride. Jeg skulle så låne en af hende heste, en Traver. men da vi kom ind i skoven, skulle vi lige rundt om et hjørne og så have en ordentlig fræser. lidt før hjørnet satte vi i trav, og den hest jeg red travede lidt stærkt, og så i svinget faldt han. Slog en koldbøtte og landede på mig. Jeg besvimede og så blev der tilkaldt en ambulance. Jeg kan ikke huske så meget, for jeg var ikke rigtig vågen på noget tidspunkt, men jeg kan huske at forskellige folk spurgte hvor det gjorde ondt osv. det viste sig så til at min hofte var gået af led. Avs! Så det blev 2mdr uden at sidde på en hest + at der var 100 andre ting jeg ikke måtte. feks selv tage tøj og sko på. Men lidt da jeg fik at vide på sygehuset at jeg måtte ride, købte vi nogle ridebukser og så ud at ride

Puuh, 2 mdr uden heste er laaang tid!

Det var nok min væreste oplevelse, men har prøvet før at hesten har væltet osv uden der skete noget. HELDIGVIS!

rideoplevelse var på min tidligere hest.

Vi skulle ned gennem en nyanlagt skov for at komme ud på en lækker lang grussti.På vej gennem skoven værgerede hesten sig flere gange for at gå videre og jeg var godt knottenfor der var intet at se.

Men næsten nede ved stien lå en død mand. Han havde været død nogen tid(dage).Jeg ringede selvfølgelig 112 og fik besked på at forblive på stedet indtil de ankom og havde afhørt mig.Min hest var en fuldblod og vi var vant til en lang galop på grusstien,så han var total umulig at holde tilbage.Efter mere end ½ time med venten og afhøring kunne jeg ride videre på en hest der var gennemblødt af sved.

Annette

Min værste oplevelse:

Jeg var til springstævne, på en rideskolepony jeg aldrig havde siddet på før ...

Vi var fejlfri i hovedrunden, og i omspringningen, indtil sidste spring, hvor han stopper og vender direkte 180 grader rundt.

(det der kommer nu, og indtil jeg fik mig rejst op igen, kan jeg ikke huske, det er noget mine veninder og min mor fortalte mig)

Jeg får overbalance, falder af og hamrer hovedet ind i barrieren, og besvimer. Jeg vågner ved at hesten ligger på mig, fra hoften og opefter. Jeg begynder at skrige, til jeg ikke har mere luft, og besvimer så igen. Hesten kunne ikke komme op, for den lå "i spænd" ved barrieren.

Så kommer der nogen og flytter ham.

Det værste der skete var at jeg bed næsten igennem min underlæbe, og skrabede mine hænder da jeg røg ind i barrieren.

Folk sagde, at alt stod stille, indtil jeg begyndte at skrige, for så "vågnede" folk op...

Bestemt ikke en sjov oplevelse!

Kopsa: Gud! Ej hvor en skræmmende oplevelse!

Hejsa.

På trods af at jeg har redet længe og har redet vildt er jeg aldrig kommet galt af sted - alligevel jeg har dog en rigtig slem oplevelse med en hest.

Hesten var Lea, og jeg havde passet hende i 2 år, da jeg fik det forfærdeligste opkald nogensinde om at hun var død - de kunne ikke rejse hende op. Jeg troede at jeg selv skulle dø, den hest var mit liv. Da jeg så en uge efter tog mig sammen til at tage derud, var jeg alene derude, og ville rydde op - ejeren var blevet indlagt og dem der passede stedet (der var stadig 12 heste) passede det praktisk talt ikke. Jeg tog en kost og gik i gang med at feje halmen fra staldgulvet - da var det så jeg fik øje på blodet fra Lea. En stor pøl! Nærmest i panik hentede jeg en spand vand og prøvede at få det væk. Det var bare ikke nok. Jeg måtte hente en strigle, så lå jeg der på alle fire på Leas og min strigleplads og vaskede hendes blod af med vores strigle! Jeg fik det på fingrene, på tøjet... Og så lugten! Den sødlige lugt af friskt blod! Jeg rystede og kunne næsten ikke tænke, var nærmest i chok - især fordi jeg ikke vidste hvor blodet kom fra. Jeg fik de værste forestillinger om hvordan Lea måtte have lidt! Da jeg endelig havde fået blodet fra gulvet og troede jeg var færdig - da jeg så bare kunne gå ind i hendes boks og starte forfra! Det var smurt op af boksdøren!

Udenfor lå det også, blodpletter i sneen og jeg fandt mit træktov knækket og en beskidt grime... Det var ikke bare min værste oplevelse med en hest - nej, det er den værste oplevelse nogensinde. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende: at skulle ligge på alle fire og skrubbe blod væk fra hesten der var ens liv. Blod man ikke ved hvorfor der er der.

- Heidi

Jeg red engang tur på en stor 5 års vallak. Den blev pludselig meget bange for en knallert, som kom bagfra. Hesten sprang over grøften, som var ved siden af os. Uheldigvis var der et pigtrådshegn på den anden side af grøften. Hesten løb ret langt med tråden siddende på bringen. Da den efter lidt tid, var ved at vælte pga. trykket fra hegnet, røg jeg af med en hjernerystelse som følge. Hesten derimod fik fremføringsmusklen samt hovedpulsåren skåret over ind til knoglen! Hesten blev aflivet, da den aldrig ville blive rentgående igen samt at den havde mistet alt for meget blod.

Der gik over 6 år, før jeg red ved en vej igen.

Mvh. Anne

min værste oplevelse: jeg havde lige været hjemme ved en veninde og sove, vi havde redet der ud, da de bor på en gård kan vi godt have hestene der. for at komme hjem til hende skal man over en STOR vej, hvor biler og traktore og lastbiler kører mega stærkt og ikk tager hensyn til noget.!

når men på vej der hen går det fint, og der ikk noget, (vores heste er meget trafiksikre) på vej hjem kommer vi også fint over det værste stykker af den store vej. men da vi så næsten er forbi den store vej, kommer der en stor bus og stopper lige bag os (jeg var bagerest)den laver den der lyd de laver når de stopper, den der puste lyd. og så er min hest helt oppe og køre, men for så nogenlunde styr på ham. men da bussen så gasser fulstændig op, og kører VILDT hurtigt forbi os, springer min hest ned i grøften ved siden, og lige ind i hegnet som står lige på den anden side af grøften, han springer lige ind i hegnet og springer den øverste tråd (der var strøm i) og får den viklet rundt om benet og ind i halen, og så løber han ellers bare der ud af inde på folden..

og da vi så er ved at nå til enden af folden har jeg fået ham lidt ned igen men åbenbart ikk nok, så han løber ind i hegnet igen og så flyver jeg af og han laver en koldbøtte over hegnet. mens den anden hest der red sammen med var løbet langt væk.

der skete ikk noget alvorligt med nogen af os, hesten fik en skræmme på benet og jeg fik et chok og nogle hudafskrabninger.

pyhh en vild tur, er glad for der ikk skete mere.

Det var den for 2 måneder siden, er det vidst ved at være;)

Jeg var ude ved min veninde, vi skulle ride på hendes nye hest, og den var lidt bange for de andre heste der, så dem lukkede hun ind, på den store fold, også begyndt vi at løbe.. Hendes nye hest er meget folk "syg".. Såe.. Den løb afsted med mig, løbene efter i trækketovet.. Og de råbte at jeg ikke MÅTTE slippe.. De bor i en skov, lidt tæt på en meget trafikeret vej.. Men da jeg havde taget 3 skirdt i løb, gjorde det SINDSYGT ondt i mit knæ.. Det var hvert 3 skridt jeg tog, gjorde det ondt, og man, det kan bare ikke beskrives..! .. Så løb den op af en salgs sti,hvor jeg håbede på at den ville løbe om i deres have, men næ nej, da den havde løbet 3 meter hen af stien, vender den, og Der, kunne jeg bare ikke mere.. Jeg gav slip på trækketovet, og satte mig ned og græd.. Den løb ned i skoven, og heldigvis fik de den fanget... Imens var jeg gået ind i deres hus, men min venindes lille bror.. Også kom de ind, og spurte hvad der var sket og sårn..

Jeg haltede, og det gjorde mega ondt, jeg fik noget is på det, også gik vi, ud og ordnede hesten. Selvom jeg nu ikk rigtigt lavede noget...

Jeg var til læge dagen efter, og han sagde at jeg skulle køre på skadestuen.. Da vi kommer der ind, siger de at den er forstuvet, og at der vil gå ca. 6 uger for det nok er iorden igen.. Så jeg gik der i 6 uger og ikke dyrkede idræt.. Red selvf;).. Men da der var gået 7 uger synes mine forældre godt at jeg kunne være med til idræt.. Men, men, men.. Da vi varmede op, skulle jeg stoppe brat, og det kunne min knæ bare ikk.. .. Det kan ikke forklares igen hvor ONDT..! Det gjorde.. Så jeg var til læge her idag, og han sagde at det var minisken.. Så skadestuen vil ringe inden for de næste 14 dage, også skal jeg komme ind så de kan kigge på det, også skal jeg nok have en kikkret operation. ..

Ellers er jeg entlig aldrig kommet til skade med hest.. (7,9,13)

Den første virkelig grimme og livstruende oplevelse havde jeg på en traver, som jeg red lidt for hyggens skyld. Jeg havde redet på hesten nogle måneder langs vejen og den sagde intet til trafikken. En dag, da vi rider ud fra gården, kommer der en står GUL lastbil - korn og foderstof - og der panikker hesten. Den stikker af i galop, løber foran landsbilen, der kommer nærmere og nærmere. Han prøver at undvige os og trækker ud i rabatten, hvor jeg kan høre at han rammer træerne, der står i læbælten. Samtidig er hesten nu på siden af førerhuset og jeg hører at hun sparker ud efter fordækkene. Så griber panikken mig fuldstændig, da jeg har en bekendt, hvis hest brækkede benet, ved netop at sparke på dækkene af en lastbil. Så jeg pisker den stakkels hest til den løber fremad og ud på en mark på den modsatte side. Der hopper jeg og bondemanden kommer og siger, at " nå jaaa. Den kan ikke lide gule lastbiler!!!" Jeg red den ikke siden.

Den anden grimme oplevelse var 14 dage efter jeg havde været på dyggen af Lutteur 1. gang. Vi var alene i et ridehus og han går frem idet jeg stiger op. jeg lander bag ved sadlen og DET skal man nok ikke gøre, når man har en nytilredet hest. Jeg falder af, lander på benene, men forkert. Det giver en høj knæklyd og jeg falder sammen. Min højre fod vender den forkerte vej ud fra kroppen. Jeg har ingen telefon og der er ikke nogen på stedet. Kun en mand i stalden 150 m. væk, der larmer med en maskine. Jeg råber om hjælp og venter længe. På et tidspunkt får Lutteur tøjlen om forbenene og er ved at bakke henover mig. Heldigvis var det klik-tøjler, så jeg får dem afmonteret. og kravler/maver ud på tilskuerpladsen. Her finder jeg 2 skovle, jeg kan bruge som krykker. Så "går" jeg 200 m hen til stuehuset og får hjælp. Resultat: Et stk. knust ankel, en méngrad på 10 %, 4 operationer og ialt ca. 1 års sygemelding. NU STÅR LUTTEUR STILLE NÅR JEG SIDDER OP!!!

øv trist tråd...

min værste oplevelse var da macon blev aflivet!

havde lånt en super dressurhest macon... havde haft ham ca ½ år... blev totalt forelsket første gang jeg så ham! Aldrig har jeg redet så dejlig en hest! Ikke nok med at han var dygtig han var også godheden selv - det bedste sind nogensinde!!!

Elskede virkelig den hest!!

Natten til vores første stævne, blev jeg ringet op og blev bedt om at komme ud til stalden... og der stod macon, med hudløse øjne på størrelse med tennisbolde, sår over det hele... han havde meget kraftig kolik - fordrejning af tyktarmen!

han kom hen til mig og støttede hovedet op ad mig, som om han søgte trøst - straks efter gik han i chok og man kunne slet ikke komme i kontakt med ham!!

Den dyrlæge der havde vagt den aften var overhovedet slet ikke til hjælp... han gav ham noget smertestillende og gik så lidt rundt og kiggede på de andre heste i stalden... WHAT?!?!

Foreslog han skulle indlægges og dyrlægens svar var: "det lyder da som en god ide - nogen der har en telefonbog???"

-men ingen kunne tage ham ind - vi kunne få sendt ham til malmø.. ja tak kl 2 om natten!!

Endelig efter 2 timer (!!) kom der en anden dyrlæge ud og aflivede ham! Jeg blev hos ham og holdt ham, mens det hele skete!

da jeg var ude og prøve nogle heste,

Satte jeg mig op på en, den virkede rigtig sød, det var den også. En trav hest...

Og så satte jeg i trav, og jeg er ikke van til travheste og så spurtede den så hurtigt jeg aldrig har prøvet før I TRAV som et travløb! og det har jeg vist fundet ud af det går hurtigt!

Så boom jeg faldt af, og brækkede skuldren, og kunne ikke ride i 2 måneder perfekt, men lige efter de 2 måneder var gået kom jg på ridelejr Og der var heldigvis ikke noget problem, selv om min læge sagde nej til det. men det vil jeg! ...

Mvh

Laura

Den værste oplevelse jeg har haft er nok da min tidligere hest fik tarmslyng, det startede bare med at han havde kolik og vi fik en dyrlæge ud, der nu gjorde de ting man gør når en hest har kolik(dog var det ikke den dyrlæge jeg plegede at bruge og jeg synes der var noget mærkeligt ved ham og han sagde at hvis det ikke blev bedre var det ansager næste gang, hvilket man jo normalt ikke sige til en hest der "bare" har kolik) og jeg begyndte at trække med ham i ridehallen, han så ud til at få det bedre(men han havde jo fået smertestillende) og jeg blev ved med at gå med ham i håb om der ville komme noget @!#$, efter et godt stykke tid kom han ind i sin boks igen, men efter bare kort tid ca. 5 min begyndte han at ligge sig ned igen, jeg havde lige været syg og var godt udmattet efter den første gå tur, men tog ham ind i ridehallen igen(normalt ville mine forældre være meget søde til at hjælpe med den slags, men de var til Linje 3 show så kunne ikke hjælpe. Jeg begynder at trække med ham igen men han får der værre og dem der ejer på ridecentret kommer ud for at hjælpe mig og ca. 10 min efter er der ringet efter dyrlægen igen(ham jeg plegede at bruge) og jeg stod inde på midten af hallen og græd som pisket de andre prøvede at holde min hest oppe på benene selvom det var meget svært det så ud som om benene bare ætsede under ham, det var et mareridt. da dyrlægen kommer giver han noget smertestillende og mærker på/i ham og konstatere tarmslyng nu står jeg så og skal afgøre om han skal opereres eller aflives, det skal så lige siges at det faktisk er min mors hest og mine forældre skulle selvfølgelig betale hvis han skulle opereres, jeg ringer derfor til min mor igen igen, men de er på vej hjem i en veldig fart og det føltes som flere timer inden de var der og min mor græder og ser ham bare ind i hans store brune øjne og sagde at han skulle opereres(16årig hest med spat i bagbenene) hun var ligeglad opereres skulle han kl.01.00 blev han opereret puha den værste nat ever..

Min værste oplevelse i forbindelse med heste, var da jeg som barn red en new forest. Jeg var nybegybder og skulle skridte hende af uden sadel. Hun stak af med mig, og jeg faldte af på vejen. Ridehjelmen blev ødelagt, jeg forstuvede min arm og halvdelen af mit ansigt + min ene arm var ét stort sår.

Egentlig er det jo ikke noget alvorligt, men det er den oplevelse der står værst for mig, selvom jeg har oplevet mange andre ting med heste som har været langt værre. Men som nybegynder blev jeg ret bange, og derfor har det været min værste oplevelse!

Det var i november måned jeg var godt igang med at ride min ung hest til..

En dag var jeg ude at ride med en veninde, først varmede vi op, og så tænkte vi at det kunne være sjovt lige at få nogle galop ture ude på marken, da vi så ikke gad det mere, red vi ind på ridebanen..

Da jeg havde skrittet lidt rundt der, ville jeg have hende over i trav, det var hun så ikke med på, så hun stejlede næsten lodret, for jeg kunne mærke at hun var lige ved at vældte ned over mig da jeg faldt bagover, jeg tog fra med min højre albue, hvor jeg bare kunne høre inde i mig selv at det sagde "knek knek" derefter kom jeg på hospitalet, hvor det så viste sig at jeg havde fået brækked min højre arm to steder og den var gået af led..

så blev jeg opereret og fik to skruer i (på 12cm), som jeg så fik opereret ud her i september.

Det skal lige siges at hun er 1.74 i stg!

ps. Det hvad jeg lærte af det, var at man skal aldrig overdrive ridningen med ung heste.

Var da min rideundervisers hest tog biddet og løb afsted med mig i halsbrækkende galop.

Uanset hvad jeg gjorde, så satte han bare farten op.

Jeg kunne jo se forude at vi ville komme til et 90 graders sving, og ellers ville vi ryge ud på en mark.

Sonne (hesten) valgte at tage svinget med sindsyg fart, og jeg var ved at ryge af.

Jeg prøvede at få fat i tøjlern, og havde besluttet mig at hvis jeg fik fat, så hev jeg hans hoved helt ind til bringen, for at få ham stoppet.

Det lykkedes ikke og jeg faldte af ham.

Dog vidste jeg tilsyneladen hvordan jeg skulle falde, så jeg landende i grøften uden den mindste skramme, andet end at jeg var vildt chokeret over det.

Da Alex havde fanget Sonne (han red på Stjerneskud), så hoppede han af Stjerneskud og hjalp mig op på hende, så jeg kom til at ride efter det.

Alex red så Sonne, og fandeme om han ikke også stak af med Alex.

Alex fik ham dog stoppet, og jeg siger jer, jeg har aldrig hørt Alex skælde en hest så meget ud.

Han gik hjem med Sonne ved siden af sig, til Sonnes store misfornøjelse.

Jeg har aldrig redet Sonne siden.

Alex har, men stoppede kort efter da Sonne kylede ham af to gange hvor den sidste gang der trådte Sonne på hans hjelm. (Godt han havde hjelm på!)

Den ene gang Jeg var ikke så gammel 10 eller sådan noget..

Jeg var til ride undervisning, jeg red på en araber der hedder Junik. vi skulle galoper, og det ord kunne den jo godt..

Så da ridelæren sage at jeg skulle gå i galop, satte hesten i galop. hvor jeg ikke var helt med, med 2 sek efter den havde sat i gang (skal siges at den er meget glad for at galoper) Får den krydset benene. Den laver en koldbøtte, kommer til at ligge oven på mig. Jeg fløj af @!#$ til, da den var kommet hele vej rundt. Men jeg blev liggede, og det gjorde den også. Først da jeg var kommet op at stå rejste den sig, den skulle se om jeg var kommet til skade. SØD HEST !!

Jeg havde rigtig meget ondt i skulderen, så vi kørte på skade stuen. Men jeg havde kun fået et tryk på skulderen.. Hvor heldig kan man være.

Den anden gang, var jeg 7-8 år gammel.. Jeg red ikke galop den gang, min søster red normalt på denne hest. Vi syntes at det ville være sjovt hvis vi byttede hest en enklet gang, og det havde ridelæren ikk noget mod. Nå jeg var igang med at skridte, men så skulle jeg jo trave. Jeg kunne ikke få den i trav, så min far sagde at jeg skulle "spake" lidt hårde. Det gjorde jeg så, jeg kom så også til at tage benene lidt for langt tilbage. Så jeg sparkede til den, og det satte ikke i trav men galop. Det ska siges at jeg aldrig havde prøvet at galoper før, men jeg holdte fast 4 rundter på ridebanen. Der efter blev jeg kyldet ud gemmen hegene, og var 10 cm fra at knalde hovedet ind i en stolpe. Jeg fløj ud på grus og sten, nej hvor det gjorde ondt.

Jeg kom ikke tilskade, andet end nogle skrammer og en masse hund afskrabninger havde jo t-shrits på.

Undskyld stave fejlne, er ikk så godt til det.

Min værste oplevelse var da jeg skulle lukke dem på fold.

Plagen havde et knæ, som havde det med at gå af led. Der så ikke ud til at være noget i vejen den dag, så jeg lukkede ham ud som aftalen var. Dårligt havde jeg sluppet ham før hans knæ gik af led. Han galoperede bare rundt af kådhed med et ben der blev ved med at gå af led, så det slæbte efter ham for hvertandet skridt. Jeg kunne slet ikke klare at se på det og han var helt umulig at få fat i igen.

Heldigvis blev han aflivet ret kort efter, for det ville aldrig være kommet i orden.

Anna-s Tak for et godt grin i alt det alvorlige. Jeg har lavet næsten det samme. Skridtede stille og roligt da der kom en gren på tværs. Jeg prøvede at dukke mig men km ikke lige langt nok ned. Der var kun en løsning. Lægge sig helt fladt bagover. Heldigvis gik han bare roligt videre, ellers var jeg blevet fejet af ham.

Min værste oplevelse, var da jeg sidste vinter, skulle klippe min nuværende hest.. Det gik fint, og han tog det rigtig pænt.. (han havde ikke prøvet det før)

Pludselig flyver jeg igennem luften, og er meget få cm for at slå min baghovede ind i en ret skarp kant.. Men ikke nok med det, da jeg så vil rejse mig op, knækker mit ben sammen, og kan altså ikke rejse mig... Der blev ringet til en ambulance, hvor de måtte bedøve mig, for at få mig på en båre, og derefter klippe begge par bukser jeg havde på op...

Det er en oplevelse jeg har, som virkelig sidder fast i mig...

Til alle jer der ude... PAS PÅ DE BAGBEN!! Man regner ikke med din søde rare hest gør sådan, men de kan finde på det.. Ikke engang for at ramme dig måske.. Men det kan gå voldsomt galt...

Det tog mig tigtig langtid bare at nærme mig bagdelen igen, og skulle have folk til at rense baghove for mig i flere måneder,.. Havde virjelig fået et chok...