jeg har lige skrevet en dansk stil til skolen, men ved ikke rigtigt, om jeg synes om den.. jeg synes ikke helt, den er på niveau med mine andre stile, så ville lige høre andres meninger..
hvad synes I om den?? hvad kan der gøres bedre?? hvad mangler der? og hvad er der for meget af??
(kommaer og orden bedes ikke kommenteres, da der er styr på det i min stil inde i word. her ser det bare lidt anderledes ud)
__
opgave lyder som følger:
@dskilt
her har du nogle oplysninger, der skal bruges i en novelle:
- To personer der kender hinanden godt, er i en periode langt væk fra hinanden.
- de holder forbindelsen vedlige blandt andet ved at skrive emals. til hinaden.
- i løbet af perioden sker der noget meget uventet for den ene person.
skriv novellen.
i din novelle skal der indgå eksempler på de emails, som de 2 persiner skriver til hinanden..
__
@dskilt
Jeg nåede aldrig rigtig at forstå, at hun var væk, før hun var tilbage igen. De år syntes så hurtigt, og da hun kom hjem, var hun ikke til at kende. Det var sket så meget i mit liv i løbet af de år, og jeg tror simpelthen, at jeg var vokset fra hende. Glæden ved at se hende igen var stor, men hun blev hurtigt omklamrende og for kontaktsøgende. For hende bestod verden af hende og jeg, men for mig var det anderledes. Da hun tog af sted, åbnedes verden for mig, og jeg fandt ud af, hvem jeg i grunden var.
Da hendes forældre besluttede at flytte til USA i nogle år, gik min verden i stå. Jeg kunne ikke forestille mig en verden uden hende, som i hele mit liv havde været ved min side hver dag. Hun var den eneste, som virkelig forstod mig, og jeg forstod ikke, hvordan hun kunne tage det så roligt. Hun havde altid været den åbne af os to, den mest populære. Det bekymrede hende ikke at skulle finde nye venner derovre, hvorimod jeg var angst ved tanken om nye venner.
I løbet af året sendte vi e-mails til hinanden, og i starten var hun glad for at bo derovre:
"Fra: <jordegern@hotmail.com>
Sendt: 00. måned 200? klokken 00:00:00
Til: <jordbærhjelm@hotmail.com>
Emne: USA- nu er jeg her
Kære Jordbærhjelm <3
Du kan tro, verden her på den anden side af havet er spændende. Alt er større, selv bilerne og husene. Vores hus ligger i en lille by lidt uden for New York. Der er ikke så meget at lave, men det tager kun femten minutter med tog til NY. Byen er rigtig fed, og hvis du synes strøget i København er stort, så kan du slet ikke forestille dig NY.
Jeg er startet i en ny skole, og selvom jeg ikke taler sproget flydende, synes jeg, det går meget godt. De andre elever er rigtig søde, og de har taget rigtig godt i mod mig. Men der er den her pige i den anden klasse, som tror, hun er noget. Det virker som om alle er bange for hende, men hende skal jeg nok sætte lidt på plads ;P
Vi skrives ved. Kærlig hilsen Jordegern.
P.S. hvordan går det for resten med dig? Har du fået nye venner?"
I starten lod jeg mig ikke mærke med hendes til tider nedværdige kommentarer i slutningen af hendes e-mails. Jeg var glad for, hun havde det godt, og jeg havde altid været vant til at være nummer to i rangordnen. Mens mit liv blev bedre og bedre, forandredes hendes til værre:
"Fra: <jordbærhjelm@hotmail.com >
Sendt: 00. måned 200? klokken 00:00:00
Til: <jordegern@hotmail.com >
Emne: Fest i lørdags 
Kære Jordegern.
Jeg bliver nødt til at komme af med det, og jeg ved ikke, hvem jeg ellers skal skrive til.
I lørdags var jeg til min første fest. Jeg blev vildt glad, da Nana spurgte, om jeg ville med. Jeg havde aldrig turde drømme om, at blive inviteret til noget, og havde aldrig drømt om, hvor fedt det var. Og som en lille bonus oveni, snakkede jeg vildt godt med Dennis, og han er faktisk rigtig sød 
Vi skal til fest sammen næste lørdag, så det glæder jeg mig til.
Jeg ved ikke, om du ved, hvad jeg mener, for du blev jo altid inviteret til alt ting, og det gør du sikkert også derovre? Jeg glæder mig, til du kommer hjem, så vi kan gå i byen sammen, nu hvor jeg er ved at lære at være ung.
Håber det går godt. Kærlig hilsen Jordbærhjelm."
"Fra: <jordegern@hotmail.com>
Sendt: 00. måned 200? klokken 00:00:00
Til: <jordbærhjelm@hotmail.com>
Emne: RE: Fest i lørdags
Kære Jordbærhjelm.
Måske har jeg ikke udtrykt mig tydeligt nok i mine foregående mails, men faktisk kører det ikke så godt herovre. Min far er aldrig hjemme, og når det engang imellem sker, at han kommer ind af døren, skændes han hele tiden med min mor. Det har stået på i et stykke tid, og det er ikke til at leve med. I skolen går det heller ikke så godt. Jeg kan ikke følge med i timerne, da jeg ikke forstår halvdelen af, hvad læreren forklarer os. Der er aldrig nogen i klassen, som vil være sammen med mig til gruppearbejde, fordi jeg ikke kan skrive eller tale sproget rigtigt. Derfor er læreren nu begyndt at bestemme, hvem der er sammen med hvem, og det er meget rart. Så kan de ikke vælge mig fra, selvom det nok ikke er så rart for dem. Men så kan de lære det.
Der er ikke nogen som gider være sammen med mig efter skole, så jeg sidder bare herhjemme og stener TV. Min mor siger jeg skal lave lektier, men jeg gider ikke, for jeg forstår det ikke alligevel.
Der er rigtig mange fester i min klasse. Det er næsten hver lørdag. De snakker om festen mandag og tirsdag, og onsdag begynder de så at tale om den næste. Sådan er det uge ind og uge ud. Men jeg er IKKE blevet inviteret til en eneste af dem.
Kærlig hilsen Jordegern.
PS. Dennis er en idiot, og han er kun sammen med dig, fordi der ikke er noget bedre lige nu."
Jeg skulle lige til at droppe Dennis, men jeg begyndte efterhånden at forstå, at hun ikke ønskede det bedste for mig, men derimod kun for hende selv. Hun var ikke længere den person, som jeg kendte engang. Det viste sig, at hendes far var moderen utro. De gennemgik en hård skilsmisse, og moderen blev aldrig sig selv igen. Hun begyndte at drikke, og alt væltede om ørene på hende. Børnene blev tvunget til at bo hos faren, som ikke ønskede dem. Efter moderens begravelse, skrev faren under på, at mormoderen kunne få forældremyndigheden over børnene.
Det var nu, min veninde kom hjem til Danmark. Jeg valgte at acceptere, at hendes liv havde taget en skarp vending, og jeg besluttede at starte forfra og glemme de ting, som hun havde skrevet i hendes e-mails. Men det var svært at leve, som vi gjorde engang. I løbet af de 4 år, hun havde været væk, var vores forhold vendt på hovedet. Jeg var nu nummer et med kæreste og venner, mens hun var nummer to, som aldrig sagde noget. Hun var en plage, som bare fulgte efter mig, hvor end jeg gik. Jeg følte, jeg blev nødt til at tage hensyn til hende, selvom hun ikke havde gjort det mod mig tidligere.
Vores forhold ebbede ud. Vi skrev sammen nogle gange om året, men det var ikke meget hun fortalte. Som svar på invitationen til mit og Dennis' bryllup kom en e-mail:
"Fra: <inga_hermann@hotmail.com>
Sendt: 00. måned 200? klokken 00:00:00
Til: <jordbærhjelm@hotmail.com>
Emne: Svar på invitation til bryllup.
Kære Naja.
Jeg er desværre nødt til at meddele dig, at det ikke er gået så godt med Tanja. Efter hun vendte tilbage til Danmark, kom hun ud i noget snavs. Hun endte i fængsel et år tilbage. Desværre kunne hendes personlighed ikke klare dette, så da hun fik muligheden, tog hun sit eget liv. Troede du havde fået besked.
Kærlig hilsen Inga (Tanjas mormor)"
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare hende, og fik aldrig gjort det. Jeg følte, det var min skyld, fordi jeg ikke accepterede hende, som hun accepterede mig. Det kan være svært at bedømme, hvem af os, der var den egoistiske, men jeg tror måske, det var os begge. Vi så forud for vores egen lykke, og glemte verden omkring os. Men vi er jo kun mennesker og lever kun en gang. Livet skal derfor udnyttes, mens det stadig kan.
