Jeg bliver så grådig når jeg ser Klavs, han har et dejligt udtryk og minder jo om Charlie i farve og alting, de kunne blive et glimrende to-spand når jeg en gang er for affældig til at sidde på en hesteryg! (eller noget)
Men jeg HAR jo ikke tid og plads til sådan en ung sag hvis ikke Charlie arter sig, for jeg skal bare have noget at ride på og der er 1 boks ledig. Og det er han åbenbart meget længe om at beslutte sig til om han gør. For en måned siden var det håbløst, jeg var efterhånden helt sikker på jeg måtte se mig om efter en grydeklar afløser. Men nu er fyssen super positiv og så bliver jeg nervøs for, om jeg har tid til to fuldtidsrideheste lige nu, hvis jeg køber sådan en.
Sidst jeg var tæt på at købe en gik min ankel af led gentagne gange. Nu har den længe været ok, jeg har luret lidt på en anden og aftalt tid - siden i går har mit ene dårlige knæ bare været helt vildt ømt. Man begynder næsten at tro på varsler!
Er der nogen som har en krystalkugle?
:Pia