Som nogle måske husker, fik prinsesserne sidste søndag et partytelt, fordi togvognen først kan komme sidst i september.
Partyteletet fungerede ok, lige til i nat, hvor det blæste helt vildt op! Jer, der har haft partytelte i blæsevejr, vil vide, at uanset hvor godt man har sikret sådan et, vil det uværgeligt ligne en skamskudt edderkop med vind i håret.
Og det gjorde prinsessernes også. Naboen kom klokken 7 og meddelte, at prinsesserne havde det fint, men at partyteltet var omkommet.
@!#$! Jeg vidste det egentlig godt, men HÅBEDE at det kunne holde den lille måned, det drejer sig om.
Så var vi ude i noget med lamel-læhegn, - men de kan ikke være i bilen. Og jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke ville give en bondegård for et midlertidigt hus.
Så det blev Silvan, 4 stolper og 69 1/2 brædt a 2.10.
Og det ser sådan ud!


Billederne yder det ikke fuld retfærdighed, for det virker større IRL. Jeg ved godt, der ikke er plads til de store udfoldelser, men der kan snildt stå to prinsesser i læ for blæst og regn uden at træde ørerne af hinanden, og det er det vigtigste, indtil de får deres luksus-sovevogn.
I øvrigt er jeg sikker på, vi har slået en rekord. Vi var i Silvan 13.30 og klokken 17 var vi hjemme - og Skuret var færdigt!
Jeg ville gerne have haft det større og bedre - men igen; der kommer en vogn til dem.
Så partytelt festen er altså udsat lidt!
Nu jeg er her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke min tålmodige kæreste, der jo er ham, der pisker afsted hvergang der er noget ang. prinsesserne, der forstyrrer min nattesøvn!!!