...en trist historie...det er jo lige til at få tårer i øjnene af - kan godt forstå du ikke sådan lige kan lægge den oplevelse bag dig.

den 2.08.06 er det 1 år siden jeg mistede bonney...

jeg skulle ud og ride tur, gik ud på folden for at hente ham, så der lå eb fjordhest, troede den sov og at det ikke var bonney, da han ikke reagedere, gik jeg lidt nærmere og skreg på min søster, hun kom og fik set det var bonney, jeg for hen til ham og faldt ned over hans hoved og græd og græd, kunne slet ikke forstå hva der var sket... kan stadig ikk forstå vorfor og hvad der var sket...

men det er snart et år siden, og dette år har været meget hårdt uden den lille gule altid glade dreng, jeg havde trods alt haft ham som min egen i 6 dejlige år... Bonney blev 24 år...

her er han:

Bedre ven findes ikke, og jeg savner ham mere og mere for hver dag der går...

Jeg havde engang en dejlig pony..

Fik ham da jeg var 5 og han blev aflivet i 2003...

Jeg kunne gøre alt med ham, han var bare det bedste jeg vidste, elskede hans små bisse ting..

Sommetiden når det gik derud af i vild galop kunne han pludselig ligge sig ned, for nu gad han ikke mere..

De rytter der ikke kendte ham så godt eller red ham forkert blev smidt af..

Han var lidt en bisse, men kunne alligevel ikke andet end at elske ham..

Her er historien..

Ørn forlod denne verden d 20/7 03, jeg kom ud på folden og så ham ligge ned først troede jeg kan sov, men sener gik det op for mig at han ikke kunne mere, han havde givet op, han var gamel men alligevel altid med på sjov, bare ikke den dag han havde ikke mere den gnist, jeg løb grædende ind efter min far som straks ringede efter dyrlægen, dergik en 20 minutters tid så var han der jeg sad hos ørn da de kom, dyrlægen tjekkede ham og sagde det bedste for ham er at blive aflivet, jeg græd endnu mere, med ville jo det bedste for ørn..
Jeg holdte om hans smukke lille hovede, hviskede at alt nok skulle gå og han ville få det bedere bare ikke her hos mig og dyrlægen stak ham, han blev slap og det var over, han var væk, min allerbedste ven var død.
Jeg sad med hans livløse hovede i 15 min tog grimen af ham, kiggede på ham og sagde et sidste farvel..

Selvom hn ikke er her mere savner jeg ham stadig, der går ikke en dag ude jg skænker ham en tanke, han gime hænger stadig på sin faste plads i stalden, den er stadig fuld af alle han små hvide hår..
Jeg savner dig ørn, håber vi ses igen engang...

Han nåede at være på denne side i 33år..

Ja jeg kan så prale af at bedrage til statestikken om danske rideheste der kun bliver en 7-8 år gamle.

Verdi sådan som han huskes bedst:

Jeg købte ham da han var 1½ og gik så i næsten 6 år og ventede på at tilride min dressurstjerne.

Verdi var først udvokset sent og jeg begyndte at ride ham da han var 6 (også pga. udenlandsophold)jeg nåede at ride ham sådan on/off i lidt under et år.

4 dage før vores første stævne stod han stokhalt og blev aldrig rengående igen. Først mente dyrlæge at der var tale om en hovbyld men efter røngtenfoto blev det klarlagt at han havde knoglenydannelser i hoven der trykkede på en sene.

En regnfuld dag i november 2005 måtte min store dejlige hest lade livet.

Ja, fik min dejlige tinker hoppe aflivet d. 27/02-2005..

Hun havde fået en slem omgang tarmslyng, så hun blev aflivet på operationsbordet... ..

Savner hende mere for hver dag der går..

Hun var og er stadig mit ét og alt..

Calief blev aflivet tidligt 2002, han havde spat i begge bagben, til sidst var det så slemt, at han fik forkalkninger i ryggen, så han måtte sendes til slagt.

Med min mor på ryggen.

Mig og Calief i vores første LA

Min gamle hoppe Herzchen, måtte slagtes som 17 år pga hun havde fået for store lunger efter flere års allergi. Selvom det er mange år siden (1998) savner jeg hende utrolig meget.

Hende jeg har nu er efter Herzchen. Hendes liv hænger i en lidt tynd tråd. Hun har været halt i længere tid og i morgen (torsdag) skal hun røngtenfotograferes og så afgøres det om hun skal aflives.

Her er Mor og Datter (Herzchen bagerst)

Mvh Kit

Min elskede vallak blev aflivet for ca. 11 uger siden.

Historien er lang men prøver at forkorte den.

Staldpasseren på gården vågnede ved 1-tiden om natten ved pga. uro i stalden og gik ud og så efter. Min hest lå og rullede kraftigt i slemme koliksmerter.

Ejerne af gården kom ud og fik skiftet dækken og taget ham ned i ridehuset.

Desværre, desværre kunne de ikke få fat på mig på nogen måde, så de tilkaldte dyrlæge og han kom også ud.

Efter at have gjort hvad man normalt gør med kolikheste, kørte han igen. Først ved 5-tiden om morgenen fik ejerne af gården fat på mig og vi styrtede derud. Highlander lå sammensunket i ridehuset, helt udmattet.

(Ja, og nu begynder jeg for gud ved hvilken gang at tude. Det var det værste syn i mit liv.)

Jeg ringede til dyrlægen og bad ham komme ud igen for det havde intet hjulpet, men han ville ikke! Jeg skulle bare ringe ved 10-tiden om formiddagen sagde han.

Ejeren af gården fik dog fortalt ham at hesten var døende, og at han SKULLE komme ud, så det gjorde han. Intet hjalp og han sørgede for at vi kunne få plads på landbohøjskolen.

Der gav de mig valget at aflive ham eller forsøge med en operation. Jeg valgte det sidste. Desværre fik han ikke ilt nok til hjernen under operationen så ja..han blev aflivet.

Jeg græder stadig hver dag over tabet af ham og føler en enorm vrede på dyrlægen, der fra starten kunne have regnet ud af det var tarmslyng og at han dermed hurtigt skulle opereres. Derudover blev der ikke gået med ham, men tror også det havde udviklet sig på tidspunktet de opdagede det på, så det havde nok været for sent..

Jeg føler ikke at der blev gjort nok for hans liv, og vil altid have det svært over det...

Stol altid på dig selv og IKKE dyrlægen!

Siden den nat har jeg haft min mobil tændt, og lige ved min seng hvis det skulle ske igen.

Nu har jeg en ny hest, men der går så lang tid før man opnår bare halvt så meget tillid til hinanden.

Billeder af den gamle hest kan ses i min præsentation.

Snøft..

... blev aflivet d. 10. Januar i år - 16 år gammel.

Alt, alt for tidligt

Han sad fast i hegnet i starten af August 2005, og egentlig kom han sig over den skade. Til gengæld blev han aldrig rigtigt ridehest igen

Da vi var ved genoptræningen blev han pludseligt halt på det ene forben (skaden var højre bagben) og stod så i et par uger, hvorefter han blev rengående.

Han havde ikke været halt, bare lidt ømtået og jeg troede lidt det var fordi han lige havde lavet et eller andet gejl med de andre ude på folden, nså vi havde ikke dyrlægen ude, men gav benet ro.

Da vi var ridene igen blev han pludseligt halt igen.

Denne gang lod vi ham også stå, for igen var det ikke så meget, og han havde ingen hævelser og var stadig glad og fornøjet.

Da det dig ikke blev bedre efter 14 dage fik vi dyrlægen ud, og han mente at han burde stå 14 dage mere og hvis det ikke var bedre skulle vi ringe igen.

Det blev desværre ikke bedre og vi fik ham ud igen.

Nu ville de have Ramses ind til røgnten, og det kom han.

Der var dog intet at se, men de havde lokaliseret skaden til kodeleddet - en kodeledsforvridning.

Han kom i behandling, men efter endnu en måned var det ikke blevet bedre, og nu var han pludseligt også begyndt at blive øm i det ene bagben.

Så sagde jeg stop, men det tog mig hele julen at tage beslutningen endeligt. For han var min øjesten.

Ind imellem har jeg det stadig fårligt over at jeg ikke bare fik dyrlægen ud første gang, eller i det mindste med det samme anden gang.

På den anden side var dyrlægen jo enig i at han bare skulle stå i første omgang (med stå mener jeg boks, små trækketure og masser af fold - dog alene - for Ramses var heldigvis så rolig at han ikke løb rundt og tossede på folden og dermed gjorde skaden værre)

Nu sidder jeg her og tuder igen.

Savner min dreng så sindssygt meget...

Min kære lille pony på 25-26 år, som jeg har haft i 14 år blev aflivet akut her i aften (d. 28/6 2006) .

Hun fik et epileptisk anfald og dyrlægen kom og gav hende fred.

Vil altid huske og savne dig Lise

Amlet døde pludseligt d. 15 April 2003 af hjertestop.

Vi havde lige fået vores leaset hoppe hjem,

og hun kom i brunst dagen efter,

og vi tænkte fint lad os endlige komme igang, med

at bedække så vi kan få lavet det lille føl.

Alt gik godt Amlet fik ordnet det han skulle,

og han steg af, men da han kom ned på jorden

gik han fuldstændig besærk, stejlede, smed sig rundt

og var slet ikke til at komme i kontakt med,

og det lignede sku slet ikke Amlet

for han var min lille "hundehvalp"

han fulgte mig over alt og gjorde ALT hvad jeg bad ham om.

Og i det minut der føltes som flere timer,

vidste jeg bare den var helt galt

og bad hende der holdte hoppen om at ringe til dyrlægen

for jeg var sikker på han ville dø,

og han døde meget kort efter i mine arme,

da han var så medtaget af kampen for livet,

for opgive det ville han bare ikke.

Ikke nok med at jeg mistede Amlet

turde jeg jo ikke håbe på at hoppen var kommet i fol,

for han havde jo kun bedækket hende den ene gang

Ventede spændt på dagen kom til scanningen

og min dyrlæge kom for at kigge på hende

og glemmer ALDRIG hans ord, "Jette, hun er i fol",

og hold op hvor jeg bare hylede af glæde,

og så var der den lange vente tid tilbage og se hvad der så kom,

og Amlet efterlod mig hans eneste søn Al Ahmar Fahl.

Har altid derefter troet der var en mening med at han skulle herfra,

da han så giver mig lige præcis det føl jeg bestilte.

Kære Amlet.

Du er altid i mine tanker og jeg vil altid elske dig,

du er min drømmehest og ingen har kunnet tage din plads...INGEN

Æret Være Dit Minde.

Kram Jette

gamle pony Nuser. Han blev aflivet her den 28 december i 2005, han blev 36 år. ( billedet er fra 2004)

Efter 1 døgns sygdom, blev han aflivet kl. 2 om natten. Jeg har haft ham i 28 år, så det var en svær afsked, da vi jo altid ( i min verden)havde været sammen.

Men vi fik et godt og langt liv sammen, jeg står tilbage med mange gode og prisværdige minder!

Nuser´s mor

Smuksakken her måtte også lade livet alt for tidligt, i en alder af kun 9 år pga en skade i benet som gav kronisk halthed.

Tyson var en lille hest med en meget stor personlighed. Han elskede at springe og det var mest på springbanen vi førte os frem. Han var ejet af min veninde.

Jeg valgte at få Gabriella aflivet d.5/11-2003, da hun var kronisk halt i et forknæ, havde ondt i ryggen og var skæv i krydset. Dyrlægen sagde at hun kun måtte gå på fold resten af livet, og det var bare ikke det rigtige for hende. Jeg valgte at sige stop inden hun mistede glimtet i øjet, for hun var ikke skabt til ikke at blive brugt. Ville gerne have haft et afkom, men det kunne hun ikke bære pga ryggen og krydset. Hun blev kun 6 år, min smukke røde hest

Savner hende så utroligt meget, for hun var hesten for mig

Min gamle pony måtte aflives i 98 pga pludselig opstået sygdom. Jeg havde haft hende siden 86, så det var en trist dag.

Den 4 august 2005 kom turen til Victoria. Det havde taget mig 2 år at træffe den endelige beslutning om at hun skulle slagtes. Heldigvis nåede hun at få 2 føl. Så jeg har da lidt af hende tilbage.

forlod mig d. 5. april 2006 -Den værste dag i mit liv, for jeg elskede denne røde hoppe så meget og vi havde kun fået 1 år og 4 dage sammen. Jeg startede med at have part på hende d. 1. april 2005 og købte hende d. 1. februar 2006.

Historien om hvorfor jeg pludselig og total uventet måtte sige farvel til hende, er lidt svær at skrive, så jeg sakser lige lidt tekst fra min hjemmeside:

D. 5. april 2006

Zeli-tøsen, mine tanker er hos dig. Jeg håber, du ved, at hvis det var muligt ville jeg have været ved din side hele natten. Det er jo dig der er glæden, lykken -Du er jo det smukke røde lyn. Nu ligger du der og kæmper. Det var jo bare en tand der skulle fjernes, men du kunne ikke tåle narkosen. -Havde jeg dog bare vidst det.
Nu kan dine ben ikke bære dig mere -De ben som har båret mig langt omkring. Åh Zeli-tøsen rejs dig op. Det gør ikke noget hvis vi ikke kan springe mere. Det må bare ikke være slutningen dette her. Vi var jo først lige startet sammen.

Nu har de ringet. Du har kæmpet hele natten -Ingen bedring.
De vil at jeg skal sige farvel nu.
Zeli-skat undskyld, havde jeg bare vidst... Det var jo bare en dum tand.

Nu er du væk, mit elskede røde lyn. Du fik stille og roligt fred. Nu kan du løbe sammen med de andre deroppe og springe sådan som du elskede det.
Jeg håber blot, at du ved at du var en hest der berørte mange -Din fantastiske personlighed.
Jeg glemmer dig aldrig min skat!

Tiden uden Zeli er stadig meget svær Her er hvad jeg skrev d. 9. juni 2006:

/Anette

Hej.

Lea. Den dejligste fjordhest i Jylland døde d. 13. marts. Vi havde et skønt år sammen, og blev så gode venner. Hun var mit liv.

Når jeg kigger på de mange billeder jeg har taget af hende, kan jeg stadig ikke forstå at jeg faktisk havde en så smuk hest til rådighed, det samme som jeg tænkte nogle gange når jeg hentede hende på folden. Hun var den flotteste fjordhest, og oven i det den dejligste.

Men jeg ved hun har det bedre, der hvor hun er nu. Dejlige Lea.

Juni sidste år

Dressur sidste sommer

Trense på sidst i juli 2005

Sommer 2004, en af vores første dage sammen. Hun var drægtig og folede godt 14 dage efter.

Glad og afslappet i august

En kold januardag, inden vi trak os en rigtig dejlig tur.

Det sidste billeder der nogensinde blev taget af hende. Det er fra vores sidste tur d. 26. februar.

- Heidi

I tirsdags d. 27-06-06 mistede jeg pludseligt min elskede lille shetlænder Whisky.
Han sad fast i hegnet der var ikke meget ben tilbage og ingentingat gør. Læs det hele her www.heste-nettet.dk/fo...42/403642/

Jeg svaner ham uendelig meget han blev kun lige 2 år gammel.

Det er så hårdt at miste ham kan slet ikke forstå det...

Ja min første hest blev aflivet da han havde kronisk lidelse i bagbenene, han nåede at blive 12 år...

En hest man aldrig finder en erstatning til...

Jeg måtte sige farvel til min hingsteplag den 7. april i år. Han blev knap 11 måneder gammel.

I et øjebliks kådhed løb han ind i væggen af løsdriften og brækkede nakken. Var død på stedet

Jeg savner ham utrolig meget. Han var min første føl af egen avl.

Ultimo (her 3 måneder gammel):

Mvh. Janne

Ja...alle de dejlige heste...der var vores bedste ven...vi savner dem og vil mindes dem til evig tid...

uha sikke en tråd.

vi har aflivet for mange til at der er tåre nok til at fortælle om dem alle.

Ulla, Fjordhest.16 år

Samantha, Araber. 14 år

Simpson, Paint.7 år

Nobody, Blanding.4 år

og lidt flere desværre!

Jeg har desværre også mistet.

Sanne, min oldenborg hoppe blev aflivet i november 2005 på grund af galoperende spat i begge bagben. Hun blev 12 år.

Som erstatning for hende købte jeg et vidunderligt hingsteføl Mikado, på blot et halvt år. I feb. får han hævet kodeled og jeg ringer strakt efter dyrlæge. Han mente det var en kodeledsforvridning og han skulle stå en uge i boks. Det blev ikke bedre og jeg fik ham indlagt. Så viste der sig et 3x3 mm sår, og kodeleddet var fyldt med betændelse. Han kunne ikke reddes. Der triller stadig en tårer når jeg tænker på ham. Han blev aflivet d. 21.02.2006

Nu er jeg hesteløs, og tør næsten ikke købe en igen.

Min dejlige oldenborger/fuldblod Milton blev kun 5 år , d. 3 december 04 blev han kørt ned efter at være løbet igennem hegnet , han havde brækket benene og blev aflivet .

Jeg fik ikke lov til at sige farvel til ham , for den dumme politi betjent og det gør stadig ondt på mig , det sidste blik jeg fik af ham var da han løftede hovedet fra asfalten da jeg prøvede at komme over til ham .

Jeg føler med dig, jeg mistede også min første hjemmeavlede følle.

Hun var et halvt år da hun blev aflivet pga. spiserørsforstoppelse. Hun havde fået en udposning på spiserøret af spiserørsforstoppelse pga. et bestemet mærke foder, og udposningen gjorde at hun fik forstoppelserne oftere og oftere, til sidst hver dag, og derfor valgte jeg at få hende aflivet. Hvis hun skulle overleve skulle hun leve af søbemad resten af sit liv, og det kunne jeg ikke byde hende, da det højst sandssynligt ville betyde mange gange kolik pga. manglende struktur i maden. Det er noget af det værste jeg nogensinde har oplevet, og endnu værre end da jeg mistede min dejlige dressurhoppe, der som 8 årig pludselig en dag bare lå i folden og var død. Hende har jeg desværre ingen digitale billeder af.

her er Legacy

Som nyfødt


Som 4 mdrs


Som 3 mdrs

Hejsa

Min Travhoppe Felicia blev aflivet i oct 2003 hun brækkede skulderen på folden, min stakkels pige.

Og min Dv hoppe Fleur blev aflivet aug 2004 hun blev 30 år, og hun blev aflivet p.g.a gigt.

Hilsen Mia