Suk, på 2 år har jeg mistet så mange muler, at nu er det lige før jeg ikke vil ha' hest igen, er snart for meget.

Det her bliver meget langt, så er I advaret på forhånd.

Den 15. Januar 2004, mistede jeg min pony gennem 16 år, Rollo.

- Hun blev 35 år og blev aflivet pga. alderdom.

Hun havde et langt og smukt liv Men hvor jeg savner hende, hende havde jeg 100% tillid til. Hende kunne jeg galoppere rundt på uden at så meget som overveje at holde ved, hende turde jeg springe på, hun har lært mig alt det jeg kunne indtil da.

Jeg husker stadig min sidste tur på hende, skulle blære mig over for lillesøs, og galopperede op over markerne, med armene blafrende ud til siden og uden udstyr (eller hjelm )

Eller da vi til vores andet stævne, hvor hun var 32 eller 33 år, først red en dressurklasse, så en springklasse - hvor det bare ikke gik godt for os, selvom vi havde det skægt Og så tog vi lige en gang ringridning til afslutning og tæskede dem alle sammen!

Senere skrev Charlotte (Morgan) vist et indlæg om Rollo, fordi at... eherm Rollo havde gjort folk lettere opmærksom på hende Uden at Charlotte vidste mig og Rollo huserede herinde også. Var ret morsomt at læse om sin pony på nettet!

Rollo var bare helt unik Den dag i dag kan jeg stadig være lidt mobset over min mormor ikke lagde føl på Rollo da hun sluttede sin karriere som 18 årig, tænk at have en Rollo 2 eller Rollo 3 idag!! Ville være fantastisk.

Her er Rollo og jeg, den sensommer hvor vi købte vores gamle traver Max. Bemærk halen, den sad ALTID komplet skævt Hun ser svajrygget ud, og var hun også + ekstremt overbygget.

Rollo til dyreskue som 34 årig, hun ELSKEDE det!

Dengang jeg var 5-6 år, havde jeg fået en lille pony, Marie. Marie var en sur lille bisse, som jeg egentligt ikke fik glæde af før hendes og mine sidste år sammen, hvor jeg ikke red, og vi bare hyggede og nussede.

Hun ville følge mig overalt til sidst, og vi kunne sidde i stalden, eller på folden eller hvor som helst, og bare sidde med hoveder mod hinanden og sidde... Min pony!

Men desværre havde hun haft forfangenhed mange gange, så hendes ben var bare ikke optimale, og sidste sommer ('05) begyndte hun at stå med hovedet ind i væggen ved laden når hun var på fold, og reagerede ikke engang når jeg kom med en pose brød - SÅ var den gal Og jeg måtte tage den tunge beslutning, og aflive hende! Gosh det var hårdt, min lille pony!

Hun så også halvgammel ud til sidst, men stadig superfrisk!

Sidste maj gav jeg hende en "make-over", hun kom bare til at se SÅ godt ud!!

Mens min hoppe Chanell gik ifolet, fik jeg lov til at ride naboens OX araber Eln La Fame.

Hun var bare special men bare SÅ skøn! Godt nok var jeg + en araber ikke det perfekte rytter ekvipage, men who cares?

- Famen var dog en værre hypokonder og døjede med noget astmaværk så ind i mellem slæbte jeg hende lige over til min tante og fik hende "ordnet" lidt

Min veninde red den connemara hoppe som stod med araberen, og i løbet af sommeren fræsede vi rundt på de her to krikker uden sadel og red som en sindssyge. Specielt husker jeg engang vi red forbi Mosegården herovre ved siden af, de red alle dyyybt seriøst og koncenteret, både dressur og western - så godt ud! Og så kom mig og Pernille på de her to "ponyer", uden sadel, mens vi fjollede rundt og legede ta' fat og var generelt vel rigtig belastende mens vi red forbi

Og Fame ville bukke når man galopperede når det ikke gik hurtigt nok, haha... Åh hun var bare speciel, og når vi var færdige med at ride kunne vi stå og hygge mens Fame skulle kløes bare ørene og hænge med hele hovedet på min skulder og så ville hun falde helt i staver.

Men, naboens datter, som jo var Famen's ejer, ville gerne have sin hypper hjem til Sjælland, så sidste sommer rejste Fame til Sjælland

- Og har for kort tid siden, fået af vide hun blev aflivet pga. sin astma!!

Det var bare ikke fair. Hun skulle have levet livet i en løsdrift, langtvæk fra alt der hed ridehal osv.

- Men nu er hun i Himlen uden sin dumme astma.

Men hun var så skøn! Og ja man kan se hvor min "popo" har været

Smuk, men absolut ikke særlig fotogen!

Nå men efter jeg på én sommer havde mistet Fame & Marie, og Chanell havde fået sit dejlige føl, mente jeg jo at Chanell skulle have sig en selskabshest. Bare en lille diskret en!

Eller?

En stor 17 årig DV'er på 169 i stg - det er altså stort, når det STØRSTE man har redet var Famen på 154

Alme'ti Z hentede jeg helt nede på Lolland/Falster, og alt det bøvl og hans sygdomme, orker jeg ikke at fortælle om. Har bestemt mig for at prøve at ligge den møgtøs bag mig. Og håber hun i al evighed har dårlig samvittighed.

Men det her store lokum kom så til, og der skulle virkelig ligges arbejde i ham!

- Han skulle i den grad fedes op og fixes op generelt!

I starten var han meget nem og medgørlig at ride ud, men som vægten steg og han blev mere og mere frisk, så steg hoplaerne også

Meti var VIRKELIG en hest man skulle lære at ride, og da jeg fandt ud af det, havde vi mange dejlige ture Han var bare min store fjollehest!

- Når han ikke troede han var en 3 års vildhingst, så var han ret overbevist om at han var en mini skødehund lige til at tage i lommen!

Han elskede at slikke på alting, ens hår, ansigt, trøje, sko, bilen, boksdøren, katten osv. - ALT! Han var bare en stor blid kæmpe, og ham og mit føl var bare de bedste legekammeratter!!

Oh min store dejlige Meti! Hvor jeg savner ham, begynder helt at tude så uhyggeligt meget savner jeg ham.

Han blev aflivet d. 27 april 2006, pga. hans sygdomme.

For pokker hvor var det hårdt, jeg savner min store dreng så uendeligt meget. Har aldrig haft det så dårligt som efter vi kørte fra slagteren.

- At der kom en anden og tog min hest og, skød ham. Og jeg fik set ham bagefter, hvilket også var hårdt men jeg havde bare behov for det.

Vores sidste søndag sammen,

Han var bare mit store godmodige fjolledyr som jeg kunne gøre alt med!

To sekunder efter jeg tog det her satte han i fuld løb hen og angreb guf posen - han havde sguda luret mig

Da Rollo i år 2004 blev aflivet, stod jeg jo pludselig uden hest og med en lille Marie som ingen selskab havde.

Så den store hestejagt gik ind. Jeg ledte oprindeligt efter en fjordhoppe, med papire, over 140 i stg og som var tilredet.

Jeg endte med en dejlig haflinger/frederiksborger hoppe, uden papire, på 151 i stg (Nu målt til 154 hos Hanne )

- Da jeg var oppe og se på Chanell var jeg bare solgt, den hoppe MÅTTE jeg eje!

Der havde været nogle andre ude og kigge, så kunne bare ikke gå for stærkt med at ringe og sige jeg ville have hende, og fik jeg heldigvis lov til!

D. 30 januar 2006 hentede jeg min dejlige Chanell. Tror ALDRIG jeg har været så stolt som da jeg trak hende ud af traileren da vi kom hjem, MIN skønhed!!

Jeg kunne gøre ALT med hende og hun var bare helt fantastisk. En rigtig hoppe med stort H, men blid som en engel også - hun var "PædagogHesten"

Jeg tror aldrig jeg har trisset så meget rundt på en hest uden sadel og bare hygget mig, mig og Chanell var bare 110% HYGGERIDNING!!!

Hun har aldrig været det store nusseputte hoved medmindre man gider klø hende imens, så kan hun godt overveje det. Og rider man alene, så snaaakker hun, hun har altid evnen til at sætte sig i centrum

Men d. 13 marts i år, blev Chanell solgt.

- Pga. tid (Da vidste jeg ikke Meti skulle væk) og penge.

Jeg ved hun har det godt og at Hanne passer godt på hende, og jeg er mindst ligeså spændt som Hanne, på når Chanell skal til hingst nu her snart! Blir så spændende - suser snart op og besøger dem ja jeg gør så.

Mig og Chanell 28. januar 2006, ta' ikke fejl af hendes "skræmte øjne", det var ren og skær; "GALOP! NU!"

Åh det dejlige blik

Jeg valgte det år jeg købte Chanell, at sende hende til hingst. Og det kom der jo noget ud af!

D. 18 juni 2005, folede hun det smukkeste hingsteføl! Jeg var der til hele folingen, og hun småsnakkede ind i mellem til os for lige at sikre sig vi var der. Var SÅ utroligt at få lov til at være med til!

Der kom en lille Krogens Jealouse Guy ud af det, som hurtigt fik kælenavnet, UFFE! For han var sgisme en værre UFFE!

I starten måtte jeg sidde ned og snakke med ham, ellers var han bange for mig

- Jeg kunne slet ikke lade ham være, han var så sød. Han var lidt tilbageholden, men fandt snart ud af at jeg vel var ganske morsom alligevel.

Jeg nåede at have ham hos mig i 9 mdr, og han var bare min Babyhest Specielt da han var yngre kunne jeg stå og holde hans hoved som var det en baby, i mine arme, og han ville bare stå og blive salig og hænge der.

- Gad han ikke altid når han blev ældre, "Eeej Mor2, du ugler min frits ligesom!"

Han var en værre bandit med sine egne meninger, og ind i mellem havde jeg ham groft mistænkt for at være halv æsel! Men for pokker hvor var han en dejlig dreng!

Han blev solgt d. 13 april i år, til Ute, som bor ikke så langt herfra. Skal snart ud og besøge ham, og se om han er blevet venner med æslerne Og de tossede fjordheste!

Det er hårdt at sælge sine heste, men gør det langt nemmere når det er til nogen som man bare ved vil være god ved dem, og når man får lov til at besøge dem, og høre lidt fra dem i ny og næ! Hjælper altså på det!

Selvom jeg bestemt stadig savner mine muler så sindssygt meget. Må jo nok tilstå jeg savner Meti mest, nok fordi jeg ikke lige kan suse ud og besøge ham :/

Men I skal ikke snydes for billeder af 'min' lille frækkerist.

Gran er sundt!

"Smil til fotografen" - hvorfor er det lige jeg sagtens kan tiltro den knægt at gøre grin med mig her!?

Lidt ben aktion her!

Og værste er, i sommeren 2003, lige inden jeg begyndte på efterskole, solgte jeg min islandske hoppe.

- Hende leder jeg desperat efter den dag i dag

Hun er endt som jeg frygtede, som kastebold.

Hun var en speciel lille pony, utrolig stædig, stejlede og bukkede og hvad ved jeg. Når du red hende - arbejdede du med hende fra jorden ville hun følge mig som en hund!

Jeg solgte hende til en familie nærved, de har så ifolet hende så hurtigt som de fik hende, så snart hun folede har de solgt hoppe og føl til Falster, og derfra blev hoppe og føl så solgt hver for sig - Lóa som hun hed, er nu endt et sted i Sverige og her stopper mit spor.

Jeg har så dårlig samvittighed over det, og ville ønske jeg kunne købe hende tilbage den dag i dag.

Lóa, ca. 139 i stg, særligt kendetegn er en hvid plet lige mellem forbenene under maven.

Det blev efterhånden langt, men lige for tiden er jeg bare så sart hvis folk snakker om heste.

- Alle siger til mig at, "Det var til det bedste" for alle 3 heste og mig, og "Du får jo ikke tid med studierne!", og "Du skal ikke have hest igen foreløbig!"

Og jeg har bare fået nok, ingen forstår egentligt hvor hårdt det er. Efter 18 med heste og ponyer, er der bare ingen nu?

- Jeg griber stadig mig selv i ind i mellem lige at smutte hen til folden i Metis hjørne og småkalde efter ham.

- Eller vågne om morgenen og tænke "Guuud jeg har glemt hestene" og styrte ud, og så er der bare ingen heste jo.

Jeg har stadig den der følelse af ind i mellem når vi kommer hjem fra arbejde/skole, at "Nu skal hestene ud", eller man lige kigger hen til folden hvor der ALTID stod mindst 2 muler og vrinskede efter en.

Det er bare så tomt nu. Jeg kan ikke vente med at flytte, jeg har ikke været i stalden siden jeg tømte den efter Meti, har slet ikke lyst.

- Må nok tilstå, at jeg ikke føler jeg har noget at blive hjemme for længere. Jeg vil bare væk herfra og fra alle minderne og savnet.

Jeg er møghamrende sensitiv lige pt. og ingen skal sige for meget om hestene herhjemme, bare nogen snakker om hestene er jeg ved at sætte mig til at tude, nok mest fordi min familie er lidt, "Get over it" som jeg fik af vide.

- Bare fordi DE ikke kunne lide Meti.

Mange har tilbudt mig rideture på deres heste, og evt. en part m.v. og det er superflinkt og dejligt.

- Men det er bare ikke det samme som at have sin EGEN mule. Det er bare ikke Rollo, Fame, Chanell, Uffe eller Meti... Ved godt det lyder egoistisk, men er bare ikke det samme som at have sin egen rendende i "baghaven" :/

Utroligt så meget man kan savne sådan en stort "møgdyr"

- Og jeg værdsætter alle de dejlige minder jeg har med dem utrolig højt, al den tid jeg fik med dem som stoppede for hurtigt af enten den ene eller anden grund.

Hvor jeg savner dem alle sammen og elsker dem utrolig højt.