Hej Nadia
Uhaa.. stakkels dig
Jeg ved godt hvordan det er, og jeg var langt tid, om at komme mig, over tabet af min vallak. Der gik langt tid, hvor jeg drømte om ham om natten, og det gjorde det meget hårdere, at komme over ham. Det er jo svært, at miste sit kæreste eje.
Det er lidt over et år siden nu, og jeg er stadig ikke kommet over det (det gør man vel aldrig helt). Men Jeg har nu fået mig en ny hoppe, og det har hjulpet en helt del, da jeg så stadig har en hest, som jeg kan kaste min kærlighed på.
Min hest Gido:
Den 18/2 2004, blev min dejlige traver Gido aflivet (han blev kun 5 år)... savner ham bare mega meget. Han blev ikke brugt til trav, da han ikk ku holde til det.( dem der havde ham før, havde prøvet a behandle ham i hans knæ nogle gange, men uden resultater).Jeg købte ham så, for a se om han kunne holde til, a være ridehest. Han klarede det virkelig godt, både dressur og lidt spring. Vi fik opbygget det dejligste forhold, som jeg aldrig vil glemme. Men så begyndte han a være halt, og der var ingen vej tilbage. Dyrlægen sagde at en operation måske ku være en mulighed, men a det langt fra var sikkert, a han ville blive halt fri igen. Så efter lange overvejelser valgte jeg, a få Gido aflivet. Jeg sys ikk a han sgu gå, i en fold og glo hele sit liv, og slet ikk når han havde ondt i sit ben. Da dagen kom, var jeg helt knust. Jeg spurgte dyrlægen flere gange, om han nu var sikker på, a min hest var halt, men desværre. Lig inden han blev aflivet, lagte han sit hoved på min skulder, og så brød jeg sammen. Da han var aflivet, sad jeg sammen med ham, i en time. Følte simpelthen ikk, a jeg ku forlade ham. Men tilsidst blev jeg nød til det, for kambas ville jo komme og hente ham. Jeg sagde farvel til ham, og tænkte på alle de dejlige oplevelser, vi havde haft sammen. Der er aldrig nogen hest, der vil overgå Gido. Han var min første egen hest (nåede kun at have ham 1 år), og han vil altid, have en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg kan næsten ikk fortælle om ham, for savner ham bar så enormt meget... snøøft...(billeder på min præsentation).
Men jeg vil bare fortælle dig, at jeg ved hvor ondt det gør. Håber at du kommer over det...
Mange tanker fra Camilla