Hej med jer.
Jeg er en rigtig glad og stolt hundeejer, ja alle er vel glade for og stolte af deres hund, men jeg er ekstra stolt af min skønne basse...
Her er han - min Balto:

Han bliver 3 år til maj, og han er alletiders skønne drengebasse.
Jeg træner med ham i Dch Hjørring, vi startede på hvalpeholdet i 2003, og så er det ellers gået derud af. Der var først plads til os på C-holdet i juni 2004, men det gik nu godt nok, vi kom med til DM og blev nr. 2.
I får lige et billede mere af vidunderet:

Sidste år konkurrede vi så i B, og fik begge oprykninger til A i vores to første konkurrencer i foråret.
Vi var også med til DM hvor vi (kun) blev nr. 10. Jeg skriver kun, fordi det ene og alene var min fejl at vi ikke blev placeret bedre, Balto var totalt på vinderkurs, men mor her stolede ikke på ham og trak ham af sporet, selvom han gik perfekt - ØV!
Inden sporet havde vi kun smidt 3 point ialt i alle andre øvelser!!
Vi blev dog både Kredsmestre og Årets konkurrencehund, så det var ret ok...
Her er han i en fin trav:

Så i år er det A-klassen vi skal dyste i, og trods meget ringe træningsforhold pga. vejret, tog vi til konkurrence i går for første gang i år.
Vi havde ikke gået spor i et halvt år, og ellers kun trænet på hold en gang om ugen, så forventningerne var ikke så store, det var kun forhåbningerne der var det.
Og Balto viste endnu engang hvilken fantastisk hund han er, han er totalt cool, og ved så absolut hvornår det gælder.
Altså gik vi ud og vandt konkurrencen med 276,25 point ud af 300 og fik vores første oprykning til Eliteklassen. Jeg var nærmest ved at revne af stolthed..
Her er han lige igen - et rigtigt muskelbundt:

Og rigtig smuk:

Ja vi glæder os allerede til d. 6. maj hvor vi skal i ilden igen, håber vi får vores 2. oprykning, så kan Balto kalde sig Elitehund.
Håber på en lille kommentar om min hund - for mig er han jo den skønneste skabning...
Mvh
Winnie