Puha. Jeg går og overvejer om jeg skal sælge min elskede hest.. Da jeg har et lille barn og er gravid igen, er det begrænset hvad jeg har og får tid til...
I det sidste år har jeg næsten ikke redet, men kun været ude og nusse om ham 1-2 gange om ugen. Jeg har heldigvis en super part, der gerne rider ham 5 gange om ugen, så han står heldigvis ikke stille.
Men jeg bruger ham jo næsten ikke selv og så synes både jeg og min kærste at det er lidt fjollet at bruge ca. 1500 kr pr. måned på hesten. Men jeg kan næsten ikke nænne at sælge ham. Jeg har haft ham fra han var 10 måneder og nu er han 7 år. Hulk!
Men når jeg så tænker fornuftigt, så har jeg altid været springrytter og er ikke så meget til det "kedelige" dressur. Men min hest er gået hen og blevet en lille dressurstjerne og har ikke det helt store mod i springningen..
Og så er det jo at jeg overvejer at sælge ham og så købe en springhest om ca. 2 år, når børnene ikke er babyer mere..
Jeg har kigget på nettet for at se hvad prisklasse han ligger i, men det er dælme svært. Og så er det jo at jeg har brug for jeres råd og erfaringer...
Han er en 7 årig DV vallak på 167 cm. Efter Andiamo og Fleuret. Fuksrød og rigtig smart og køn. Utrolig sød og kælen. Ingen staldunoder. 3 gode gangarter. LA1 dressur, med kappacitet til mere. LC spring, men kigger en del... Løsspringer 130 cm. Let at have med til stævner og nem at læsse. Sød i skoven. Har aldrig gået med sko. Passet med smed og dyrlæge. Stævne ID medfølger.
Han er lidt en "drengerøv", der kan blive bange for en jakke på barrieren osv.
Hmm, hvad mere skal en køber vide?
Der er lidt billeder af ham på min præsentation..
Hvad skal han koste???
Håber I kan hjælpe mig.
Venlig hilsen Ditten