come_on ja for at gøre den lange historie kortere, så fik han jo en skrue i hoven for 2,5 år siden. og blev så halt at den ikke kunne gå på det ben, og han røg direkte på kvl.
de troede så at det var fordi den var gået i knoglen, men det var den heldighvis ikke.
de kunne derfor ikke forstå at han ikke blev haltfri hurtigt.
og fik specialister over fra sverie over at kigge på ham, og de kunne intet finde.
de prøvede så at lægge ham i narkose, og skylle 15 liter vand ind gennem benet på ham, for at skylle evt. genstande ud.
intet.
og så fik jeg der efter at vide at nu havde de gjort alt hva de kunne og han ville blive aflivet om mandagen, det var så lørdag jeg fik det afvide.
mandag blev jeg ringet op og fik afvide at nu havde han det så lidt bedre så han fik lov at leve videre.
der gik 3 dage og så blev han endu en gang dødsdømt, og endu en gang fik han det bedre på dagen.
hvorefter han så endu en gang blev dødsdømt, fik det bedre..og denne gang skete der så store fremskridt at jeg fik lov at tage ham med hjem.
det var præsis en måned efter han var ankomet på kvl.
og på min fødselsdag.
vi gik så yderliger 7 måneder før vi kunne genoptræne.
og det gik så også fint, og han begyndte at gå stævner, og ligepludselig en dag var han halt igen...og endu en gang stod han 9 9 måneder før han kom i genoptræning. og så blev han trænet op igen. denne gang gik han lidt military som han virkeligt elskede (jeg var ikke så vild med det dengang, men hesten fik lov at bestemme)
efter et halvt år blev han halt igen, det var så lidt at det KUN var mig der kunne se det..og han fik derfor fri..men det blev kun være og dyrlægen kiggede så på ham og han kom i røgten.
men intet, derefter kom han så i scaning som viste en gaffelbånds skade, som 99% sikker var kronisk.
men han skulle gå 8 uger yderligere før man kunne dokumentere det, og det kunne ske at han blev ok.
denne gang blev det så kun være, men for første gang var han også rigig trist og sur, så det har nok også betydet meget.
det blev så vist at det var kronisk, og han derud over har betændelse i den dybe bøje sene.
som hun sagde så har det nok været hans livs glæde der har holdt ham oppe så længe.
d 5 oktober i år og mange mange tudsinde kroner fatigere, blev så
den sidste dag jeg så min lille hest i øjnene, og han endelig fik fred.
jeg fortryder slet ikke at jeg købte ham, selv om min bank hader mig.
selv om jeg samenlagt kun har kunne ride ham i 18 mdr.
han var den hest der har kunne give mig mest modspil og vi forstod hinanden som ingen andre, selvom de fleste jeg mødte mente min hest burde få en kugle for hovedt, så var han den eneste rigtige for mig.
og det var kærlighed ved første blik, jeg så ham jo aldrig med rytter på da jeg købte ham..og havde jo heller ikke prøvet ham.
Ooo...
