da blevet ramt i hovedet af en heste hov, men det var nu lige så meget min egen skyld. Jeg tænker da mere over hvor/hvordan jeg sidder, når jeg skal give gamacher/bandager på, end jeg gjorde, inden jeg blev ramt.

Det er nok meget naturligt, at man bliver ekstra opmærksom, men ligefrem at blive bange for min egen hest, det må jeg svare nej til. Er den meget urolig eller lign. siden du bliver bange?

Nu var dte ikk min egen hest der gjorde det, en hest der var et sted hvor vi hjalp, men hun blev jo ramt så hårdt at hun først vågnede 5 dage efter.

Jeg Har ikk rørt et bag ben siden den ulykke og når jeg longere min hest i ritunden kan hun godt bukke lidt fordi hun har dte sjovt men jeg går hele 4 skridt tilbage når hun gør det, og jeg er bange for alle heste, untagen en pony der hedder buster, en lille shetter jeg har et størkt bånd til.

Min hest er meget rolig omkring alt så det ikk fordi jeg er bange fordi hun er vild men er den roligste i hele stalden.

Men jeg ved ikk hvorfor men er bare blivet bange for heste i det hele og bliver mere bange for hver dag der går

Jo, jeg var for 6 år siden ude for en slags ulykke.

Min hest lagde sig ovenpå min fod i et styrt på asfalten og det var 500 kg ovenpå min fod.

Det resulterede i at jeg brækkede tæerne 7 steder og alle fodrodsknoglerne blev forskubbet. Efter en ikke vellykket operation har jeg stadig mén efter styrtet og har konstant ondt i foden.

Det gjorde også at jeg måtte kvitte min uddannelse som butiksassistent og har nu taget en anden uddannelse til et stillesiddende job.

Men jeg har stadig svært ved at tage mig sammen til at ride f.eks over vejen på asfalt - tænker hele tiden på at hesten kan skride igen. Det er blevet bedre med årene men ikke helt væk og det vil det nok aldrig gøre.

Så jeg kan kun sige at det bliver bedre jo længere tid der går.

Hej fra Lisbet

..for mig lyder det til at du har fået en slags traume over den ulykke, og at det vil følge dig og ødelægge dit liv fremover hvis ikke du får det berabejdet...bare det at du stadigvæk har det så tæt på et ½ år efter og græder - det taler jo for sig selv desv.

Kort sagt: du har virkelig brug for hjælp!!!

Kontakt din læge og fortæl det hele til ham/hende, og forhør dig om behandlings mulighederne (ofte er hjælpen gratis i sådanne siturationer!), for du har virkelig brug for at få det ud af dit system...!!!

Held og lykke med det.

Mvh.

TAS.dk, når du har det sådan så lang tid efter, så synes jeg også du skal søge hjælp!

en dansk varmblods 170 og jeg var 14.. var vildt glad for hende men en dag gjode min venidne hen meget meget forskrækket mens jeg var ved at spæbde gjord på hesten mens jeg sad på hende.. men ridelærer holdt hende også kom min venidne frem fra ingegn ting bag hesten hun blev bange og kunne ikke vende sig og gik så i panik og stejlede og bukkede og jeg røg af med meget høj fart.. kunen ikke bevæge mig og ligepluslig lå jeg under min hest som sparkede og trampede i jorden omkring mig har aldrig været så bange i mit liv jeg var mega heldig at hun ikke trampede på mig og slog mig ihjel.. men fik endelig rullet mig lidt væk efter min ridelærer råbte og skreg på mig min mor måtte komme og bærer mig op i bilen og køre mig hjem og lægge mig i seng kunne ikke gå.. efter nogle timer kunne jeg støtte på mine ben selvom det gjorde meget ondt efter nogle dage kunne jeg gå rigtig.. men jeg kunne ikke ride rigtig.. jeg var vidlt bange for at komme op på hesten uden ogle holdt den eller gik med den.. så fikjeg byttet hende med bella.. verden mest rolig og dejligste hest var meget bange først.. men efter lang tid blev jeg mere og mere sikker og hun hjælper mig stadig den dag idag nå der er noget jeg er bange for..

så find en hest som er idiot sikker og bevæg dig stille og rolig frem på et tidspunkt forsvinder dit billed.. eller det bliver lagt på hyllen og du kan komme vidre.. sådan gik det for mig..

Jeg var ude for en ulykke sidst i november som kan læses om i dette indlæg: www.heste-nettet.dk/fo...98/936598/

Jeg er ikke blevet bange for Bowie nu, men jeg har en anden respekt for hans drengestreger.

Begynder han er blive pjattet når jeg kommer ud på folden til ham, ja så jager jeg ham hurtigt væk!

Og når jeg trækker ham ind fra fold holder jeg et ekstra øje med ham...

Men jeg tror det er vigtigt at man ikke bliver bange for dem, for bliver man det er det ikke længere sjovt for en selv men nok heller ikke for hesten.

Det er fair nok at være bange, det er ikke en skam.

Men samme dag jeg blev udskrevet var jeg i stalden og trække Bowie ind fra fold og jeg stod længe inde hos ham, og han var jo den samme skønne hest som han hele tiden har været.

Jeg er der oppe hver dag og trække ham ind, strigle, løfte ben, ordne mug osv, og det har jeg det fint med, men jeg er også på vagt, det skal man være

Jeg har været ude for noget ligene.

Min BEDSTE veninde og jeg skulle ud og hente heste ind fra fold.

Og hun går ind efter sin, men der kommer en anden hest.
De to heste bliver så uvenner og sparker ud efter hinanden.

Min veninde stod altså bare imellem.

Hun bliver ramt i hovedet og får en 18 cm lang flænge i hovedet,

og kraniebrud.
Hun kunne ikke andet end bare ig ligge i 3 måneder og i 4 dage svævede hun mellem liv og død.

Så jeg forstår dig udemærket.

- Laaang tid efter kunne jeg se billeder om situationen.

Hilsen Gabri <'3

i foråret sparket i hovedet af en af hingestene der hvor jeg arbejdede. Vi var på vej ud og ride og da jeg trak ham ud af stalden hørte han nogle andre heste og prøvede at løbe fra mig, da jeg så satte ham på plads, stejlede han og ramte mig. Heldigvis slap jeg billigt, skulle tage den med ro i 5 dage og måtte kun se tv/pc en time ad gangen.

Siden den dag var jeg bange for hesten, men kunne efterhånden godt trække ham ud på fold, i starten med hjelm på. Dog har jeg ikke haft problemer med andre heste og deres hove.

Hvad skete der med din veninde?

Jeg har selv prøvet at få en hov i hovedet. Min veninde og jeg skulle holde frederiksborgerne - 5 hopper vi passede - mens de fik "smed" (min venindes far). Det gik okay, vi havde bremse på de fleste. Til sidst nåede vi til Regitze, og bedst som vi begge stod og holdt hende, rejste hun sig på bagben og knaldede sin ene forhov ned i mit hoved. Det gjorde satme ondt, men jeg gik nu bare ind og tog ridehjelm på og fortsatte med det samme. Da vi var færdige fik jeg is på, så kørte jeg hjem og tog ud at ride... har faktisk ikke rigtig tænkt over det siden...

Jeg synes også du skal prøve at opsøge hjælp, evt. hos nogen der også har oplevet noget grimt og dernæst er blevet bange for heste - dem er der mange af!

- Heidi

Det lyder da ik sjovt. har lig læst nogle af historierne...

Jeg ville da nok passe ekstra på nuhh... ! Pu ha !

Ville lige sige tillykke til min farmor og farfar !

Guld Bryllup. ! ja det idag !

Anne-Mette

Jeg blev sparket i hovedet af min 4 års i september i år.

Han havde stået med en seneskade og vi havde genoptrænet efter planen og dyrlægen kom ud for at se om han var helt rask.

Det var han ikke og han gik igang med at lave bøjeprøve på ham, først en gang, hvor der ikke var noget.

Anden gang, da vi løber tilbage, kan jeg se at Cadeau kommer lidt foran mig og det næste jeg kan mærke er smerte og alt bliver sort. Jeg kan dog høre dyrlægen skrige NEEEJ.

Han løber hen til mig og siger at jeg skal blive liggende og han løber op til huset, hvor min søster er. Vores forældre er på ferie.

Hun kommer ned og beder mig om at åbne mine øjne. De var vist bange for at jeg skulle glide hen i bevidstløshed.

Jeg har så mange smerter i mit venstre side af hovedet.

Ambulancen kommer og de kører hurtigt afsted.

Jeg har dog været meget heldig, intet brækket, intet sket andet end slaget.

Jeg skulle dog på hillerød dagen efter og tjekkes af en øre, næse og hals læge.

Men igen, intet var sket med mit øre. De var bange for, at mit kæbeben var skubbet op i øregangen.

Jeg ligende bare en der havde bokset. Jeg var blå og min overlæbe var kæmpe stor.

Jeg har ingen men idag andet end oplevelsen og min hest gjorde det ikke med vilje.

Han var bare glad og lavede et bukspring, heldigvis blev jeg ramt af et udstrakt bagben. Havde jeg stået 10 cm tættere sad jeg ikke her idag.

De er sku nogle farlige dyr de heste .

altså den hest min venindeblev sparket af var idiotsikker.

Er blevet tilbudt psykolog men de siger det er for lang tid siden at det er sket så vi skal selv betale det hvis jeg skal have,

Nu er min hest også idiotsikker, og er stiller og rolig men er stadig bange for den, ved ikk hvad jeg skal gør, jeg bruger meget tid på min hest for at prøve at overvinde det men det bliver bare værre.

Også haft en ulykke med min venindes hest.. Den skred rundt i et sving og landede oven på mig , så jeg røg på sygehuset i 3 dage med en hofte der var gået afled. Jeg er lige begyndt at ride igen, og jeg kan da godt mærke jeg er lidt bange for at galopere hurtigt fordi det var i galop det skete, så engang imellem så rykker jeg hende lidt for meget i munden fordi jeg bliver bange, men det er ved at gå over

Håber for dig det blivet godt igen (:

Jeg røg af en pony sidste år, som var ude at prøve.

Det var en pony fra Esbjerg, som hedder Murgab.

Jeg startede med dressur, og det gik rigtig godt. Så skulle hende der havde ham springe, og hun sagde hele tiden: "to huller op".

Jeg tror den sprang 135-140. Så skulle jeg prøve, og vi havde glemt sikkerhedsvest, men de havde HELDIGVIS én.

Så satte de springet ned, så der var et kryds. Og jeg red hen imod det... og så kan jeg ikke huske mere. Men min mor fortalte at, jeg havde ramt den ene støtte og ponyen var gået amok, og jeg røg lige ind i væggen, med sådan et rabalder(?).

Bagefter kom jeg op på ponyen. Min mor havde også spurgt om jeg ville på hospitalet, men det ville jeg ikke.

Men kan kun huske det første. Jeg vågnede op i bilen på vej hjem, og forstod ikke noget som helst.

Det eneste jeg ''fejlede'' var lidt ondt i halebenet, så måtte ikke ride i en uge, tror jeg. Men jeg er frygtløs, og begyndte at springe med det samme igen.

Men jeg har lært at man ALTID skal springe med sikkerhedsvest, selvom man ikke gider at tage den på!!!

Det må have været en grim oplevelse !!

Som de andre siger, søg hjælp, og det er virkelig noget underligt noget med at du skal betale for en psykolog ??

Jge har selv prøvet og blive sparket - det var dog udelukkende min egen skyld.

Jeg havde haft min hest i nok 1 års tid, og hun var virkelig en próblem hest- men det en anden sag. Mig og min daværende veninde ville ud og ride en lille tur. Og min veninde med min mindst pony red afsted, så sagde jeg hun lige sku vente fordi min begyndte og stejle og skabe sig, det gjorde hun så. Der hvor jeg bor har vi et styk træ hvor vi kan binde hestene ved, det forbinder så os indhegningen sammen, og jeg havde lagt hegnet (der hvor man åbner) ned på jorden i en lille lykke, da hun så ikk gider og gå, går hun ind mod det træ, men begynder så og gå godt nok, og jeg får lige set mig tilbage , og jeg ser at hun har fået bagbenet i lykken og hun står og tripper, jeg siger stille og rolig at hun skal slappe helt af (da hun er en meget tændt hest er det ikke nemt, da hun går helt i panik), jeg får set mig lidt omkring og tror godt at jeg kan nå ned og hjælpe hende, i det samme jeg hopper af hende, vender hun 180 gr. og jeg huske bar at jeg bliver smidt direkte ned i jorden. Jeg råber til min veninde so godt jeg kan at hun skal alde min mindste pony løbe også gå ind efter min moster, min moster kommer og løfter mig ind, og får ringet efter en ambulance, mni veninde blir hos dagplejebørnene (hun er dagpleje mor gudskelov) jeg har problemer med at trække vejret, og falder hen engang imellem, det næste jeg husker er to falckmænd som spørger hvad der er sket, men da de ser jeg hele tiden mister bevidsteheden køre de mig afsted mod hjørring sygehus, og ja det viser sig at jeg har brækket ribbene (kan ik huske hvor mange). Jeg ligger i sengen den første dag, men skal derefter op og gå, og det gør så forbandet ondt. Min moster (som jeg bor hos) siger at nala (min hest) står derhjemme og venter på mig. jeg begynder og græde og sige at hun skal sælges. Jeg ligger på sygeuset i 5 dage, og da jeg kommer hjem, er det min den mindste pony jeg snakker med, når jeg ser den store er det med angst, en dag sidder jeg ude på marken, Nala kommer hen og snuser, og puffer til mig: som om hun siger: er du okay nu?

Jeg valgte og give mig selv skylden for det var det udelukkende !!

Jeg blev bange for hende, da hendes stejleri blev ved, og hun blev sendt ud til en berider. Det ændrede hende lige en tand for meget, da de kun red dressurheste, så kunne slet ik kende hende da hun kom hjem Men idag har vi fundet hinandens veje som man siger

Det var min historie

Jeg passede en lille nordbagge som på en eller anden måde fik væltet mig ned bagfra, så jeg slog hovedet i asfalten og derefter trampede krikken henover mig. Jeg "slap" med hjernerystelse og en meget øm kæbe samt nogle kæmpe blå mærker der hvor hesten havde trådt. I dag har jeg stadig et stor hårdt og næsten følelsesløst område på underbenet, men det var da heldigt at den ikke trådte mig i rygsøjlen eller sådan noget. Jeg er også blevet sparket i hovedet af en unghest som ikke synes jeg skulle have lov til at sætte mig op på den. Heldigvis havde jeg hjelm på, ellers var jeg nok ikke her i dag.

Jeg kom for 4 år siden ud for en meget alvorlig ulykke. Jeg blev slået bevidstløs, blev ramt af en stejlende hest- kom på sygehus- fik fjernet milten (som var slået i stykker), havde skader på den ene nyre, brækket ribben, og havde fået trykket ribben. det skete den 9 dec. og jeg kom hjem til juleaften- Jeg måtte ikke lave noget i 3 mdr. Det er mit livs værste oplevelse!

Da de tre mdr var gået sad jeg igen på en af mine heste- men tiden derefter var lidt svær- og det bliver aldrig det samme før før!

Dette var en ultra-kort verson af det.. men galt kan det gå, når man har med heste at gøre..

mvh louise

Godt med denne her opsang til alle os der ofte er lidt for frygtløse.. Men trist at der sker så mange ulykker!! Men dett gælder squ om at passe på sig selv og tage sine forholdsregler!!

Har godt nok selv haft en del ubehagelige oplevelser, men er altid sluppet heldigt.. Og har aldrig været særligt bange bagefter..

Et af de værste var første gang jeg blev sparket af en hest..

Jeg skulle ud på folden med en hest.. problemet var at der stod en hel flok heste oppe ved leddet, men jeg tænkte at de heste havde gået ude hele sommeren sammen, så det var vel intet problem.. men jo det var det! Hestene omkring mig begynder at hvine, lægge ører og bide efter hinanden og det næste jeg husker er at jeg sidder 50 meter længere henne i folden på hug og græder og at en pige kommer løbende imod mig. Gudskelov har hesetn kun ramt mit lår, men hvis den havde ramt 5 cm længere nede var det gået ud over mit knæ og så havde jeg måske ikke kunnet ride i dag.. Har dog stadig et lille hak i min lår muskel formet som en hestehov som evigt minde om min dumhed.. Jeg var i skole dagen efter og oppe at ride igen ugen efter, men dette fik lært mig at have respekt for hestene på folden og man ser mig sjældent bevæge mig ind i en flok af heste og flytter mig også helst hvis for mange heste af gangen kommer hen for at se om jeg har godbidder..

Har også prøvet at en hest sprang over mig efter jeg var røget af den, men mærkede jeg kun fordi den lige snittede min ridehjelm med hoven.

Og har også prøvet at en hest travede hen over mig også efter jeg var røget af en anden hest. Men dette ved jeg kun fordi hende jeg red sammen med (var på en ridelejr) fortalte mig det nogle år senere, den havde simpelthen ikke så meget som rørt mig!

Ja jeg har været heldig!

Men min værste ulykke og den der gav mig mest respekt for heste var engang hvor jeg styrtede med hesten, hvilket egentlig ikke var så slemt, da den kun landede på mit knæ (var til lægen bagefter som sagde at det kun var slaget, har dog stadig en bule efter det.. igen et godt minde om hvad jeg ikke skal gøre!) og jeg på mit haleben (som også gjorde ondt længe efter). Det værste var da jeg var ved at rejse mig op og rakte ud efter hesten sparkede den mig i brystkassen fordi jeg havde rørt det sted den var faldet ned på, hvilket slog al luften ud af mine lunger. nåede kun lige at få trukket 2 store mundfulde luft før jeg ikke kunne få luft ordentligt.. Og så var det på en terræn tur, så min næste tanke var at få fat på hesten, med armene over hovedet og alt det man nu får at vide er godt når man ikk kan få vejret. man blir bare så træt oven på sådan et styrt og får ondt i hele kroppen så var ret hårdt at holde demder oppe, og da jeg heller ikk fik nok ilt begyndte det også at sortne for øjnene, så måtte sætte mig ned til jeg havde fået lidt mere luft, hvilket kun gjorde at hesten kom endnu længere væk fra mig, så da jeg havde fået vejret igen begyndte jeg at løbe efter den og ku godt mærke at knæet måske ikke havde skide godt af det, men skulle bare have fat i den hest! (den sku krydse en vej hvor man må køre 80 for at komme hjem) og fik da endelig fat i den tilsidst. og blev bare SÅ vred på den! har aldrig været så vred på en hest eller nogen som helst anden før.. den ku jo selvfølgelig ikk gøre for det, men man tænker jo bare ikk i sådanne situationer! og det viser måske også hvor meget jeg stoler på heste, for hvordan kunen den dog overhovedet nogensinde finde på at sparke mig når jeg ligger end på den måde..

Men en del dage efter gav det et sæt i mig hver gang hestene rykkede deres bagben eller kom for tæt på mig med dem.. har jeg ellers aldrig gjort! så var virkelig en chokerende oplevelse for mig, især at opdage hvor mange spor den havde sat i mig bagefter.. Men kort tid efter blev jeg igen den samme rolige person når jeg omgåes heste, der ikke er så let at skræmme eller flytte rundt på..

Men den episode fra hvor hesten rammer mig og til jeg igen sidder på hesten på vej hjem er nok den allerværste i hele min tid som rytter.. Både mht til ulykken og dens følger og mht. til min egen reaktion.. Kan bare huske hvordan jeg ligger der på jorden efter jeg er blevet sparket og tænker det der skete bare ikke! som om det ikke var slemt nok at vi gled og styrtede.. og frygtede for at der var sket noget seriøst med mig, mens jeg kunne se hvordan hesten var på vej hjem.. der kører squ mange tanker gennem ens hoved på sådan et tidspunkt..

Men har lært altid at ride med hjelm meget tidligt.. Min moster styrtede nemlig oz emd en hest da det var glat i ridehuset (og hendes hjelm var den billige type der røg af fordi elastikken hang slapt ned..) hun slog hovedet og lå bevidstløs i 16 dage, sad i kørestol et halvt år efter og måtte starte helt forfra med at lære alting.. Og næsten værst af alt, så fik hun at vide at hvis hun nogensinde faldt af en hest igen så ville hun højst sandsynligt blive slået ihjel, så lægerne ville på det kraftigste fraråde hende at sætte sig op og ride igen..

Det har gjort at jeg næsten aldrig rider uden hjelm..

plus det at jeg en dag jeg overvejede ikke at tage min hjelm på da jeg bare lige skulle skridte en kort tur faldt af og slog baghovedet ned i en frossen grusvej (intet skete fik kun lidt ondt i hovedet af slaget, men hvis ikk hjelmen havde været der ), samt at jeg, i et forsøg på at komme op på en hest som løb idet jeg satte af, slog baghovedet imod noget hårdt (ved ikke om det var grusbanen, en jernlåge eller den træstub jeg stod på). I hvert fald fik jeg sådan et underligt lys for øjnene resten af dagen, lignede lidt en regnbue.. og ved at centeret for synet sidder i den bagerste del af hjernen.. såeh.. har heller ikk været helt godt.. men også der var hjelmen på..

Blev vist temmeligt langt..

Og lige her til sidst før jeg slutter af vil jeg bare sige tak til linda-m for en virkelig øjenåbner af et indlæg! som hun skrev, hun kunne slet ikke forstå at det var så slemt, det var jo hende!! Kan genkende den tanke fuldstændig.. det sker jo ikke for mig..

Jeg har også været ude for noget.

Jeg havde lige fået min halvpart, og det var første gang jeg skulle ride tur på hende.

Min veninde og jeg red forbi en fold hvor der står andre heste.

På vej hjem var der kun en hest på folden, og da vi så kommer forbi den kommer den jorende imod os ( det skal lige siges at jeg ikke havde prøvet at galopere på min halvpart endu og hun er 168 cm.) Jeg prøvede at tage det roligt, men blev selvfølgelig lidt bange, og det kunne min halvpart mærke. Da heste kom helt tæt på os jorede den væk igen, min halvpart satte i fuld galop, og jeg kendte ikke hendes rytme så jeg sad og svingede frem og tilbage i sadlen. Da hun endelig stoppede stod hun og prustede som en tyr, ponyen galoperede så væk igen og min halvpart skulle til at følge med, men der var det for meget, jeg steg af og trak hende resten af vejen mens hun dansede rund ved siden af mig, med højtløftet hoved. Da jeg kom tilbage til gården var jeg så sur og ked af det på samme tid at jeg måtte bare op og ride igen, så jeg satte mig op og travede rundt.

Det var en væmmelig oplevelse for mig og jeg var vildt bange for at ride ture derefter. Men i mandags besluttede jeg mig for at overvinde min frygt så jeg red forbi igen, og hun var bare SÅ sød. Jeg blev så glad inden i mig selv og jeg roste hende meget.

Så mit råd er:

Overvind din frygt. Ha en til at stå og berolige heste mens du stille og roligt kører din hånd nedad hesten bagben. Imens kan du tale til den så du beroliger den, og den samtidig ved at du er bag den

Det er mit råd. En masse held og lykke, og håber du overvinder din frygt, det har hjulpet mig

Mange hilsner

Her kan jeg også være med.. blev dog ikke ramt i hovedet. - MEN- Var i hallen med denne skønne unghoppe (magic, se præs.) og skulle bare lige lade hende hygge lidt rundt. Hun blev bange og sparkede bagud. Det var hendes venstre bagben der ramte, nåede heldigvis at dække mit hoved med min hånd.. så brækkede kun min lillefinger.. kan ske det ikke lyder slemt. - Men nu er det over et år siden, og den er stadig lam! Magic er en rolig og glad hest idag, men vil alrdig kunne fx rense hende bagben. Så ved hvordan du har det. Det tog mig en evighed at komme op på en hest igen, og først nu kan jeg ride.. næsten uden frygt.

Men tro mig, du skal nok klare den.. du oplevede noget der satte sig fast, og det skal du os ha lov til.. men husk, du kommer over det.. lyder måske som en kliche.. men du klare den. - Mit råd er at du er så meget ved heste som muligt.. og overskrider dine grænser, et lille skridt af gangen!