I guder en dag igår. Ja ville have lavet indlægget igår, men det kneb sgu lidt med tiden.

Igår var jeg ude og ride første gang efter 14 dage uden ridning.

Har haft en masse nedture med familie og "kæreste" så jeg havde slet ikke haft overskud til parten. Jeg kæmpede som

en gal for at passe min skole og have ikke kræfter til andet.

Men SÅ igår kom jeg afsted. Min ridelærer skulle desværre bruge min part til undervisning om aftenen men så fik jeg lov til at ride hendes hest.

Den plejer jeg at være god til at ride, meen hun har

noget af nogle store bevægelser og man kan jo sige

jeg er liiidt ude af form, selv efter kun 14 dage.

Da jeg så kommer derud og begynder at sadle op, slår det mig. Hvor er hendes springsadel???

Finder så ud af at den ligger i min ridelærers bil da hun er

til springundervisning hver tirsdag. Og ja.. Bilen er der ikke.

Jeg har så valget mellem at ride uden eller med hendes dressursadel. Det måtte blive dressursadlen eftersom jeg sgu i skoven, det blæste og hun kan være noget af en tændt dame.

Fint nok, jeg har ikke redet i dressursadel i et halvt år og slet ikke på hende.

Da jeg så endelig har bakset færdig med sadel og tæppe og fundet ud af at stigremmene er mega lange så opdager jeg selvfølgelig at trensen heller ikke er der.. Nej selvfølgelig ikke.

Så jeg måtte være kreativ. Et styks gammel trense hang der, og så fandt jeg et bid jeg vist nok har set hun har gået med før. Jaja, jeg tog chancen.

Så ved jeg ikke hvad der gik galt for mig men martingalen kom altså heller ikke på..

Afsti afsted. Sandra op, prøver at spænde den skide dressurgjord. Saatans langt ned, og så syntes hesten den skulle begynde at trave med mig halvt nede på siden.. Jiiha..

Nåe.. Jeg ligger alt min tillid til hesten og at mine lårmuskler stadig er nogenlunde i form og sætter i trav med aalt for lange bøjler..

Hesten slår med hovedet, traver for fulde hammer, og jeg sidder som en sæk kartolfer og prøver ihærdigt at lave en nogenlunde acceptabel letridning mens mine ben klasker rundt i sadlen, stigbøjler ryger af.. Det blæser, en gren vil angribe min hest og jeg får et ordentlig fur ud af sadlen af en hest der springer til siden.

Men siddende blev jeg, takkede nej til galop og satte ned i skridt igen..

Jeg var flad af grin.

Kender i det? Man har ikke redet en uges tid eller to. Selvfølgelig ved man godt at man måske ikke er i bedste form men man regner da selvfølgelig med at man er den "toprytter" man altid har været.

En skam jeg ikke have en til at tage billeder, det må sgu ha lignet et værre cirkus..

Lige et billede af mig og hende i sommers. I den sadel jeg plejer at være lidt mere fortrolig med.