Personligt synes jeg schæferhunden.

Selvfølgelig kommer det an på hunden ikke racen. De schæferhunde jeg har haft i min tid (3 hanner og en tæve) de har fået nemme at opdrage på, de har været lydlige. De har passet på deres familie.

De har været gode til børn, til trods for et par af hundene aldrig før havde oplevet et barn.

Jeg synes ikke de har lugtet kraftigt af hund, emn det kommer også an på deres kost.

Pelsen, nu har jeg haft korthåret, så de skal ikke børstes nær så ofte som en langhåret.

min hund er sådan en...

hun er blanding. personligt synes jeg at gadekryds er bedst da de ikke har indarvl i sig..

min er schæfer / labrador og broholmer..

hun er den skønneste familie hund, vi går til agility og det er hun mester i

her er hun.. en blanding som virkelig kan anbefales, den er en sikker familie hund...

hun skal forresten ha hvalpe til foråret med en bokser-blanding (hvis det falder i interesse )

Jamen, det er jo min hund... Har ikke lige noget billede, men det kan jeg sætte ind på min præs. i aften.

Det eneste minus ved vores lille prinsesse er at hendes potter lugter og så har hun dårlig ånde (hun elsker at spise kattelort)

Hun er en ægte sort labrador...

Ja - i mine ører beskriver du en Curly. Jeg har selv en. Okay nogle (især hunde med rene udstillingslinier) kan have et mere skrøbeligt temperament og være lidt sky, men køber man en med nogle brugsgener bag sig, så har man hvad du beskriver.

Har selv en (mor: udstillingslinier, far: rene og meget stærke brugslinier).

Han er lidt ligeglad med små børn, men kommer de og snakker så accepterer han dette. Jeg har endda været ude for en som både hev ham i ører, hale og da jeg var uopmræksom også fik prikket ham i øjet... han sagde intet, og var også hamrende ligeglad 2. gang hendes finger nærmede sig hans øje... så er det man begynder at spekulere på hvor dum han mon er *LOL*

Hele vejen er en Curly nem at opdrage. De kan være lidt anderledes at træne da de keder sig hvis de skal gøre det samme igen og igen og så lige igen... det skal man passe på med, for så finder de på at lave mindre unoder i stedet (fx til markprøver hvor min så begynder at blive useriøs i det frie søg... hmmm... så LAV dog noget!! ).

En Curly er en apportør og det ligger i generne at de ikke må løbe efter levende vildt, men skal apportere det døde. Der ligger dog også det, at er en hare fx anskudt, skal denne findes før den dødskudte - og så må de selvfølgelig løbe efter den nær døde (anskudte).

Min er vokset op med katte, men desværre har en hvalp ude ved stalden fået lært ham at det er sjovt at løbe efter katte. Det var dog hurtigt overstået med det, da han hurtigt fik af vide af mig at det var "mine" = forbudt område for ham + han ved at en kat godt kan give ham klø!

En Curly lugter ikke, så skal man virkelig have ladet den gå uden at have set vand i over 1 år!! En tur på stranden får det værste fedt ud af deres pels og ellers vasker jeg min med shampoo ca. 1 gang årligt. Ellers skyller jeg ham kun under bruseren eller selvfølgelig kaster en bold ud i vandet på stranden (alt efter årstid og vejr).

Jeg klipper stort set kun min op til udstillinger eller hvis jeg bare lige får lyst. Men en Curly kan også gå helt uden at man klipper den. Man må aldrig børste en Curly, så skal det være med en kam under bruseren, så krøllerne sætter sig igen bagefter.

Fældningshår sætter sig i krøllerne, så man mærker det ikke så slemt.

Tæver skifter dog hele pelsen ved løbetider, hvilket godt kan svine en del - men det er jo heldigvis sjældent.

Hanhunde fælder ligesom alle andre hunde (sommer og vinterpels).

Curlyen var i tidernes morgen avlet som jagthund med havde et andet job som bestod i at være vagthund på de herregårde som de tilhørte. De har bevaret denne vagtsomhed, og det ses sjældent at de er aggressive (så er det som regel udstillingslinier med en brist i temperamentet!!).

En Curly har personlighed. De knytter sig ofte kun en person. Og så er det utroligt hvad de kan have af ansigtsudtryk!!!

Du kan evt. læse mere på min hunds hjemmeside (se signatur).

Jeg skal gerne fortælle dig en masse hvis du er interesseret! Desværre vælger mange jo Curlyen fra fordi de enten har hørt rygter (dem er der vist mange af) og fordi de ikke kender racen - men ét besøg hos en Curlyejer, så ved man nogenlunde hvad man har med at gøre. Jeg åbner gerne dørene. Vi har 6 Curlyer herhjemme, hvor den ene er min.

Nå ja - og så kan min hund med alle andre hunde - desværre er der jo nogle hunde de rbare ikke kan lide ham, men dem vil man jo altid møde.

nikke godkendende til alt det du stiller som punkter..
Hannibal er blandning, men ville tro at det er meget labradour og schæfer der går igennem i hans sind.. MEN.. han har kropsbygning efter rottweileren og dovenskaben fra en stor skt. bernard.. Han jagter aldrig vores katte... Ser han naboens, som han ved ikke er så velset inde i vores stald, så vuffer han efter dem... tror dog ikke han har til hensigt at gøre dem fortræd, han vil lege.. Når hannibal sover, sker det med killinger på maven, når der blir tigget, står han og lusker sammen med vores katte.
Børn elsker han, har han altid gjort.. som hvalp besøgte vi tit x kærestens søster, der havde en datter på ca 1 år.. De havde det mægtigt sjovt sammen.

Nem at opdrage er/var han også, husker de ting han har lært.. Nu er han ikke den store cirkushund, men han kan det en hund nu helst skal kunne.. (dække, sidde osv)

Lugter gør han heller ikke... eller jo; hvis han er rigtig rigtig våd.. udover det så er han sådan en hund man kan ae uden at få fedtede fingre der lugter af vovhund..

Størrelsen på ham, gør ham perfekt som vagthund, han er heller ikke bange for at sige Vov når han hører der kommer nogen. Men når man kender ham ved man at der intet ondt er i hans krop...

bortset fra lydigheden så lyder det som en bull terrier Meen...det er nu ikke den mest lydige (læs: behagesyge) race, men til gengæld synes jeg heller ikke at de laver ballade i forhold til andre hunde.

Jeg har altid anset mine belgiske hyrdehunde som utroligt nemme hunde, lydige er de i hvert fald og mine elsker børn og mennesker generelt, men må da indrømme at de ved siden af min bull terrier kræver meget.

Iøvrigt kan du sikkert sagtens træne med en bull terrier; den skal bare motiveres af noget andet end feks mange hyrdehunderacer, der er utroligt behagesyge. En bull terrier "skal have noget igen" og det skal helst smage godt

købe en i Fætter BR

Hilsen Helle

Ej, det gør jo det hele meget nemmere De er nok heller ikke så dyre i foder? Mange tak for dit gode råd...

Jer andre: Nyder at læse om jeres dejlige dyr, og får da lige lært lidt. Jeg glæder mig så meget til jeg får mulighed for at få hund

Herligt med en herinde der her humor

Hilsen Helle

Jeg har et enkelt svar der opfylder alt.

Labrador retriver. Nem at opdrage, og derfor også kan opdrages til ikke at jagte katte osv, den har jagt instinkt, men det har mange hunde, og det handler om opdragelse.

Den er en af de mest brugte familiehunde, har ikke nogle krav om pels osv. Skøn skøn hund.

da og det er jo en boxer.. Her kun 2 uger gammel

Det er nogen meget høje forventning du stiller.

INGEN hunde bliver lydige uden arbejde - lærenemme eller ej. ALLE hunde kræver arbejde, kærlighed, konsekvens og tålmodighed. Jeg vil dog alligevel give mit bud på en sådan hund - nemlig min egen Ricco. Han er VERDENS dejligste, men kræver dog stadig MEGET konsekvens, arbejde, stimuli, opdragelse og opmærksomhed. Det er dog min erfaring, at "hesteejeres" hunde har det suverænt. De får brugt en masse krudt og får en masse motion, når de er med i stalden, på marken osv. Motion som "lejlighedshunde" på 3. sal har meget sværere at få.

Nå, men nok om det. Her er mit vidunder - et dejligt gadekryds, med en god portion labrador, hentet fra internatet som en fortvivlet ½-års stor hvalp - nu som en afbalanceret, glad og tilfreds 5-årig charmetrold.

Jeg vil meget gerne slå et slag for, at man ikke behøver at købe fine racehunde. Køb dog unge hunde på internaterne og giv "kasserede" hunde en ny chance! Man præger jo selv sin hund, og selvom det i vores tilfælde var lidt hårdt at få ham rettet op det første halve år, så har vi i dag verdens dejligste og mest hengivne hund, som dog snorker lidt om natten, men det er vel kun en ekstra charme...

Skulle der forøvrigt være nogen, som kender hans frtid, så hører jeg meget gerne fra Jer. Han er hentet på Ringe Hundeinternat i sommeren 2001. Han er født 16. dec. 2000.

vil jeg sige er en Sct. bernard.

Vi er i hvert fald rigtig glade for vores.

Har tre børn på 4 år, 2 år og 3 mdr. og de kan gøre ALT ved hende.

På billedet er det Emil på 2 år, som leger med Tilde.

Ved godt at man skal sige at han ikke må, men hele situationen var nu lidt sød.

Den er måske lidt tunghør, men på grund af dens rolige måde at være på mærker vi det ikke så meget.

De kan dog lære stort set alt, men det tager lidt længere tid, end f.eks. en schæffer.

Pelsen er´nem at passe, skal kun børstes engang i mellem.

Og så er den jo enorm dejlig som hvalp

du kommer med passer da bare 100% på en boxer

Ved det da jeg selv har to eksempler af racen og uden tvivl vil fortsætte med denne race i mange år

Pøj pøj med det

Jeg har en blandings hund: Halvt korthåret collie / schæfer, labrador, golden retriver, og så den der kæmpe hund (kan ikke huske hvad den hedder)

Men det er i hvert fald en rigtig god blanding. Den er utrolig lærnem. Knytter sig MEGET til sin ejer. Vagt hund men ikke sådan at man er bange for den... I det hele taget en dejlig vuffer

Men som Helle skriver... Hvis du skal have den "perfekte" hund så er det nok lettest at gå i Fætter BR

Men her er mit vidunder så:

mit bud. 1 labrador/schæfer blanding. Nemme at opdrage, gode til børn osv. Min datter på 11 måneder kan stikke en hel hånd ind i munden på ham uden at han gør noget. Hun kravler rundt på ham når han ligger og sover. Jeg kan have ham med på tur uden snor, han kan være med i stalden og opføre sig ordentlig. Det kræver arbejde, men ikke mere end det til at overleve.

Baloo, labrador/schæfer på 3 år.

her er min hund! min nevø og niece sad en dag begge 2 og kravlede på hende, min niece på det tidspunkt 8 mdr. og tog fat i hendes snude, mens min nevø sad med en mariehøne på hjul og legede motorvej på hendes ryg, da hun var 3 mdr. gammel gik hun uden snor, en træner vi have sagde da hun var en jægers drøm, hun er meget renlig og lugter faktisk ikke ud af munden, og hun skal bare børstes lidt når hun er i fælletid og det er så det..

hun løber kun efter katte, ræve, harer osv hvis hun får lov..

og hun er en glimrende vagt hund, hun stiller sig op og gør hvis der kommer nogen ved døren, og hun virker tilsyneladende meget farlig, men hun har kun en gang bidt efter en som truede mig.. da var hun 6 mdr. gammel.. faktisk utroligt at en lille hvalp kan være så farlig.. hun bidder kun på komando, men så bidder hun til gengæld osse rigtig til!!

Her er den FAAARRLIGE hund:

emma juleaften 2004

det er hårdt at være sort hund om sommeren!!

Lige umidbart ville jeg mene at en Labrador(eller bare Retriver) er den bedste familie hund, men det er jo smag og behag, og afhænger jo osse meget af hvordan den bliver opdraget..

Vi har altid haft rottweilere

Dejlige, børneglade og meget medgørelige hunde.

Jeg tror det er ligemeget hvilken race i vælger,

bare den hund i vælger har et godt sind, og et godt temperament.

Så er resten opdragelse.

Jeg ville anbefale dig at købe en labrador af den gamle race...

Men uanset hvilken race du vælger er det selvfølgelig opdragelsen, der er det afgørende..

Vi har haft flere labradorer de sidste 14 år, og de har alle været dejlige hunde. Vi har aldrig haft problemer, når der har været børn på besøg. Vi har haft ca. 40 hvalpe gennem årene, og vi har kun modtaget ros og glædelige henvendelser fra dem der har købt hos os.

Vi har 2 nu. Mor og søn, og de er begge enormt dejlige.. Altid glade

Held & lykke med hundejagten..

Carina

princippet lige meget om det er en Alm. lab eller en formel 1ér.. det er jo samme slags hund alligevel.. min er en alm. lab men hun er helt ens med hendes bedste veninde der er formel 1 ér..

Jeg har erfaret at formel 1 er mere aktive.. Formel 1 er avlet til jagt, så vidt jeg er blevet informeret..Ved ikke om det er rigtigt.

Der er da også lidt forskel på kropsbygningerne.. Formel 1 er slankere og ofte lidt højere..

Sådan var det i hvert fald med vores formel 1. i forhold til vores lab. af gamle race. Stor forskel på temperament og udseende. Begge ægte, så det skulle ikke være det der kunne snyde.

Men det kan da godt være at nogen har andre erfaringer..?

Carina

Min gamle veninde havde en labrador.

Den ødelagde hele huset (Overdrivelse medføre forståelse)

når de ikke var hjemme, og den STANK forfærdeligt at hund.

Jeg siger ikke at det er alle labrador's, for jeg har da mødt andre af den race som ikke stank på den måde..

Har ALDRIG før lugtet noget som det den lugtede af, og den var uopdragen (Nok deres skyld self)..

Ville bare lige bidrage

der er så stor forskel på dem.. det sys jeg ikke der plejer at være.. det er nok rigtig nok at en formel 1 er udviklet til at være mere adræt når den skal med på jagt,den er som oftest lavere, spinklere, og atletisk bygget, min hund ligner en formel 1 men det er hun ikke.. hun er bare meget lille.. men tror ikke de er mere aktive og anderledes i sind end den alm. lab.. men skal ikke gøre mig for klog på forskellen, for så meget ved jeg ikke om dem.. men jeg tror det er underordnet om det er en alm lab eller formel 1..

så er en labrador tæve faktisk nr. 1 på hitlisten over populæreste familiehunde..

Mange har den forkerte opfattelse af hvad der gør en labrador til en formel 1!! Mange tror det er udseende/størrelse, eller at den blot er lidt mere aktiv. Alt er forkert.

Ja - en formel 1 er som regel mindre i størrelsen og i nogle tilfælde også mere spinkle og spidssnuede

Ja - en formel 1 er i de fleste tilfælde mere aktiv

MEN - det der gør en labrador til formel 1 er forfædrene. En formel 1 er udelukkende af brugslinier, hvilket hverken definerer udseende eller aktivitetsniveau - blot det at den er avlet specielt til arbejdet i marken på jagter.

Her en meget god tekst taget fra Labrador-hjemmesiden:

www.labrador-retriever.dk/

Hvad er "Formel 1 Labrador"

Begrebet "Formel I" indenfor labrador retrievere kan forklares med meget få ord.: Det er ganske simpelt en hund der er avlet på engelske/irske markprøvelinier.
Den almindelige opfattelse er, at det er en ny slags labrador der er kommet til indenfor de sidste 20 år, og at hvis en labrador er lille, spidssnudet og grim, er det en Formel I.
Ingen af delene er rigtig.
Den kan godt have mange fejl og afvigelser i forhold til racestandarden, men det kan labradorer af anden avl også. Den kan også være stor, og stadig være en "Formel I" hvis den har den afstamning der skal til.
I år 1954 importerede Carl Baron Iuel-Brockdorff, daværende formand for Dansk Retriever Klub, en labradortæve, Greatford Tale, efter F.T.Ch. Greatford Teal.
Denne hund var en Formel I af ypperste karat, ligesom mange andre af de importer der var i klubbens spæde start. Nok også fordi det var grever, baroner og godsejere der importerede dem til dem selv og deres skytter, og de kontakter de havde i England var fortrinsvis også til godsejere og gamekeepers i England. Betegnelsen "Formel I" var blot ikke "opfundet" på det tidspunkt.
I løbet af årene blev der importeret og avlet mange andre og meget forskellige avlslinier i Danmark, hvor langt de fleste importer var af udstillingslinier. De fleste danskere har dog altid lagt vægt på at det var fra linier man vidste kunne arbejde.
I 1976 blev Importeret 2 hanhunde, Staindrop Tarquin og -Tipler til Danmark, og så begyndte det at gå stærkt, årene efter kom Staindrop Saprine, Blackharn Brett, Swinbrook Boss, Sandringham Sidney, Hedenham Park Flint og mange, mange andre.
I den sidste del af '70erne og først i 80èrne mødtes mange af de personer der havde importeret engelske markprøve- og jagtlinier, de trænede sammen og afholdt prøver efter det engelske mønster, på helt privat basis. Til en af disse sessions var der en journalist med for at se hundene, og han blev så begejstret at han lavede en artikel til et jagtblad, Jagt og Fiskeri, og overskriften lød "Er dette labradorens Formel I??" Og således opstod betegnelsen for den type labradors.

Jeg er personligt overrasket over hvor få der rent faktisk ved hvad en formel 1 er - og jeg er ikke engang labrador-menneske!

som mine to hunde...

De er af racen islandske fårehunde. Jeg faldt for dem netop fordi de har de egenskaber du beskriver. Vi havde aldrig hørt om den race før, men mødte en ved et tilfælde. Vi var klar over med det samme at det var hunden for os. Og en blev jo så til to!!! Og så gør det jo ingenting at det samtidig også er en meget køn hund.

Jeg kan godt lide en rotweiler og den kan godt indgå i de 8 ting du har skrevet . Men det er jo en stor hund og de kan godt være lidt agressive man skal druge meget tid på den og det ville være en god ide at gå til hundetrænning på en politi skole men sådan en hund.

Min mor gjorde det og det bliv bare verdens bedste hund !!!

Den skal bare tages med lidt hård hånd da det er en meget hård hund . Men nok min yinglings hund!!!

Hejsa. Min erfaring siger mig at alle korthårs racer vil kunne leve op til din beskrivelse, i de rigtige hænder...Man skal vide meget mere om jer som familie, jeres rutiner, ønsker til hunden, forventninger til træning osv?

det er helt klart en tysk hønsehund, (jagthund) har selv sådan en, den hedder Liva, den er virkelige et pragt eksemplar! den er børnevenlig, rolig, legesyg selvom den nu er 9 år, dygtig til jagt osv, opdragen osv. for mig at se den ideelle hund.

En Labrador , (:

De er bare søde * finder sig i alt * Gode ved børn ,

Sådan en Labrador er super dejlig . <'3

Helt klart en rottweiler...

Det er sempelhen den perfekte familiehund hvis man altså kan finde udaf at opdrage den, men det er personligt min ynlings hund, men dog ikke en hund for alle!!!

En Flatcoated (?) Retriver

Vi gar sådan en, og hun er skøn!

Godtnok ikk den bedste til småbørn, men det handler vel igen om opdragelsen!

Hvem kan stå for hende?

tja, altså,

i min familie har vi altid haft hund,

og da min far er i politiet er hundene trænet derefter.

i politiet bruger de jo normalt shæfer hunde, (som vi hyar)

men de finder sig somregel ikke i at feks blive hevet i øret af et lille barn.

jeg anbefaler en LABRADOR

det er en meget kærlig, lærenem og somregel ikke agressiv hund.

alle hunde kræver træning, men en labrabor er meget nem at have med at gøre.

held og lykke!

Kh. Nanna.

prøv at tage en test på: www.pedigree.dk/

Nanna, nu ved jeg selvfølgelig at det er forskelligt fra hund til hund, men de schæfer jeg har haft og dem kæresten har haft, dem har du kunne gøre alt med, også børn. Samt andre schæfer jeg kender, kan børn let omgåes med.

Derimod ville jeg ikke være stolt over at lade vores labrabor, være alene med børn. Den er utrolig tungnem.

Min nabos labrabor tæve måtte skydes fordi den gik til angreb på deres børn.

Nej labraboren er bestemt ikke en hund jeg vil have igen.

Men smagssag

En dobbermann passer rigtig godt efter min mening. Den fælder ikke så meget, lugter ikke kraftigt. Det er en god vagthund og kan SAGTENS opdrages pænt. De er rimelige lydige. Og de er mange gange blevet "fortalt" hehe om at de var en super god familie hund...

..opfylder også alle dine krav!

(lynlåshundens "rigtige" navn er: Rhodesian Ridgeback )

De får min varmeste anbefaling!

Jeg vil bestemt også anbefale en labrador til en som dig, altså førstegangsejer som dog godt ved at en hund skal opdrages og som har nogle krav (omend ikke voldsomme) krav til hunden.

For labben er en super førstegangshund og familiehund, når blot man er opmærksom på at den (ligesom alle andre racer) ikke er født som den perfekte hund. Men racen er markant nemmere at opdrage og gøre til en fornuftig og venlig hund end så mange andre racer, men det kræver altså lidt arbejde.

Derfor er det også vigtigt at købe hunden hos en seriøs opdrætter, som gør meget ud af at præge sine hvalpe. Det dur ikke at hvalpene har gået i en stald med for lidt menneskelig kontakt i de første 8 uger. For selv den mest venlige race (som f.eks. labradoren) kan blive skræmt (og dermed måske aggressiv) overfor f.eks. børn hvis den ikke er præget ordentlig. Så det er altså vigtigt at hvalpene er opvokset med masser af menneskelig kontakt og har prøvet en masse inden de flytter fra opdrætteren.

Dernæst mener jeg jo også at man bør købe en hvalp med stamtavle, for på den måde kan man jo undersøge forældrenes temperament og ikke mindst tage på udstilling og markprøver og se eventuelle halv- og helsøskende til hvalpen og dermed få et indtryk af hvordan en kommende hvalp kan forventes at blive.

Og så er der jo sundheden som er vigtig at tjecke, men det kan jeg skrive en hel stil om, så det må blive en anden gang.

Til slut et par billeder af mine labber, som jeg til enhver tid er 100% trygge ved uanset om de er sammen med vidt fremmede børn eller hvilken som helst anden situation jeg putter dem i.

Med venlig hilsen

Hvad med sådan en?

Vores er nem at holde i pelsen, vaskes efter behov og børstet når han fælder. Lugter ikke af hund.

Er god til alle mennesker både voksne og børn elsker mennesker.

Nem at opdrage på/lærenem - specielt med guffer i nærheden

Fungere fint som vagthund til trods for den ringe størrelse for hvem er ikke bange for en Jack?

Dog er der det med katte og harer... Nogle er sikkert ligeglad, men katte bliver jagtet op i træerne og er så ikke længere interessante, og han forsøger at løbe en hare op i ny og næ, men opgiver hurtigt, da de er ham for hurtige...

Endvidere er det en dejlig nem og overskuelig model, som nemt skylles i en håndvaske efter en tur hos hesten, tages med i bus og tog, nemt at få passet, som hele familien holder af...

kan i større eller mindre grad være familiehunde, det kommer jo bare helt an på hvordan de er blevet opdraget!

men som sagt tidligere så er en labrador tæve danskernes foretrukne familiehund.. det kan jeg osse godt forstå, for de har jo ry alle steder for at være en så godmodig hund, jeg snakkede lige med en mand der stod i indkørslen med sin søn på 2 år, og jeg kom gående med min lab den lille dreng var vant til store hunde, så han styrtede lige ud i hovedet på min hund, som er ret nem at skræmme, men da hun så at det var et lille barn satte hun sig bare ned, og lod ham kramme hende, indtil hun sys det var nok, så gik hun videre.. manden fortalte mig så at de havde haft labrador i familien siden hans oldeforældre, og hans mormor havde på nuværende tidspunkt 6 labber, og der havde aldrig nogen sinde været nogen form for adfærdsproblemer med så meget som en eneste af dem! selvfølgelig er der en enkelt ud af jeg ved ikke hvor mange, der har adfærdsproblemer, men det er så få! det er jo lige som os, langt de fleste af os, kan godt finde ud af at omgåes andre mennesker, men der er nogle en gang i mellem der er til fare for sig selv og andre..