Beklager at klasser og fordringer samt point system er blevet mast sammen, håber i kan hitte ud af det alligevel. Der mangler også et link til mere distanceridning, kommer her:
http://www.distanceridning.dk/
MVH Hanne

KLASSER OG FORDRINGER
Hastighed KM/T.
Klasse Sværhedsgrad Max. Ideal Min. Dist.Km
LC 0 12 8-11 7 15-35
LB 1 13 8-12 7 36-55
LA 2 14 9-13 8 56-69
MB 3 15 10-14 9 70-79
MA 4 FRI - 10 80-99
SB 5 FRI - 10 100-129
SA 6 FRI - 10 130-170


POINTSYSTEM

Sværheds-
grad 1. Pl. 2. Pl. 3. Pl. 4. Pl. 5. Pl. Øvrige

1 5 4 3 2 1 0
2 10 8 6 4 2 1
3 15 13 11 8 6 4
4 40 32 25 20 13 8
5 50 40 30 25 20 15
6 60 48 38 30 26 20



Mange hilsner Hanne

Hej Hanne

Rigtig flot indlæg, du glemmer dog noget vigtigt. Hvis man får mod på at forsøge distanceridning, er der en ret stor risiko for, at man bliver bidt af det.

Indtil nu har jeg kun været med som "forsyningstropper" for min søn, og jeg har glædet mig til at skulle af sted hver eneste gang. Vi har holdt pause i år grundet syg hest, men han er lige begyndt tilridning af en 4-års, så vi regner med at være på banen igen næste år.

Jeg håber det en dag bliver min tur, til at ride i et distanceridt, men indtil videre må jeg nøjes med at være vandbærer. Og selv om det betyder, at vi af og til skal op ved 4 - 5 tiden om morgenen, er det rigtig sjovt og hyggeligt.

Vi mødes måske til et distancestævne næste år, selv om det nok varer et par år eller 3, før sønnens hest er klar til de længere distancer.

Alice

Det har helt klart fanget min opmærksomhed.
Hvor får man råd ang. træning til dette?

hej lulu,

Forlaget Levade har netop udgivet en lille bog, der er tænkt som en introduktion til distanceridningen. Bogen koster 59,- kr og kan bl.a. købes i Zoo City eller hos Skolen for Akademisk Ridekunst ved henvendelse på 4040 5319,

Venligst,
Tanja

Har faktisk gået og tænkt på at prøve det, så det er jo meget belejligt at du lige skriver lidt om det:) Jeg kunne bestemt stadig godt tænke mig at starte, men jeg kan desværre ikke lige umiddelbart finde nogle stævner i nærheden af os her til efteråret. Så det har lidt lange udsigter for os, da vi nok må vente og så forsøge at holde formen indtil Dronniglund ridtet næste år:-(

Men jeg kender igen der starter til disse stævner. Skal jeg bare forsøge eller er det godt at få hjælp af en med noget insiderviden? Når man læser proportionerne igennem står der tit at min. hastigheden f.x. skal være 8 km/t og at idealen er 10 km/t. Hvordan ved man at man overholder denne hastighed? Udregnes det blot efter pr. tilbagelagt km. og ens tid?

Men prøves, det skal det ihvert fald:) Og så synes jeg det er skønt at læse at man til opstaldning også kan leje folde! (y)- for det!

Hej Tornado

Ja, jeg synes du bare skal kaste dig ud i det. Det gjorde min søn, og selvfølgelig lavede han nogle klumrefejl, men det lærer man forhåbentlig af.

Ridehastigheden beregnes som et gennemsnit på turen. Hvis du f.eks. skal ride 20 km og idealtiden er 10 km i timen, skal du forsøge at gennemføre på nøjagtigt 2 timer. Undervejs har du på nogle strækninger redet hurtigere og på andre strækninger langsommere. Du skal lægge mærke til at 1 km før mål må du kun ride frem. D.v.s at du kan ikke komme i god tid og så stå og vente foran mållinjen til tiden passer.

Der vil være et skilt der viser at der er 1 km. til mål, du må gerne stå og vente FØR du passerer skiltet, hvis du er i god tid. En tommelfingerregel siger, at det tager 10 minutter at skridte 1 km.

Nærmer man sig målstregen lidt for tidligt, er det tilladt at ride sik-sak, så længe man bare rider fremad. Det ser ret underligt ud.

Min. og max. hastighed fortæller hvor langsom eller hurtig du må være for at blive godkendt. Rider du innden for den tilladte tid, og bliver godkendt af dyrlægen, er dit ridt godkendt. Det fine ved distancestævner er, at alle der er godkendt får et diplom med hjem. Det er jo i fin tråd med mottoet: At fuldføre er at vinde.

Alice

Ja, Alice. Du har helt ret: Man risikerer at blive bidt af det.

Det er en sport, hvor alle, uanset fysik kan være med,ialtfald i de små klasser. Bare man har en sund og rask hest/pony.

Iøvrigt skelnes IKKE mellem hest og pony, så man kan godt starte på en pony, selvom man er voksen.
Bare størrelsesforholdet er iorden!

Sidst i august afholdes et langdistancestævne i Knuthenborg Park på Lolland. Det er bare DOBBELT-SKØNT, også at ride i den flotte park oveni.

Spring ud i det. Du vil ikke fortryde.
Dog skal man nok have en hest med en god portion araberblod, hvis man vil op i de høje klasser (fordi de har nemmere ved at komme af med varmen).

Tænk iøvrigt at hænge på en hest 150 km. på én dag!!!!

Annette B.
En Pony-mor

Hej Annette

Jeg går ud fra, du også er med som forsyningstropper.

Du har ret, Knuthenborg er noget særligt, og vi har vi et helt specielt forhold til netop det stævne.

Èt af de første stævner min søn red, var Knuthenborg i 1999.

Han skulle ride 25 km. Vi havde sørget for vand til hest og rytter efter de 15 km, så der manglede bare 10 km. Da tiden var ved at passe tog mutter opstilling ved mållinien. Der gik 1 time og der gik 2 timer. Jeg var efterhånden ret nervøs og travede frem og tilbage mens jeg kæderøg, Ingen af arrangørerne havde hørt noget og til sidst blev der arrangeret en eftersøgning.

Lige som en større flok mennesker skulle til at køre ud og lede, dukkede han op. Han havde glemt hvilken farve mærker han skulle følge, og var kommet til at følge LA-ruten!! Nej hvor var både hest og rytter trætte.

Året efter red han LB 45 km. Ved vet-gaten udbrød de, Nej hvor er vi glade for at se dig, alle kunne huske episoden fra året før.

Ved rytterfesten om aftenen vandt han i lodtrækning på billetten, og da han gik op for at få præmien blev der sagt: Her er en ung mand som vi er særligt glade for at se her i aften, og så fik alle deltagere i rytterfesten historien fra året før.

Han blev også mindet om det ved diverse andre stævner.

Kan man ikke blive kendt for sine fantastiske sejre, må man jo finde en anden måde at blive kendt på.

Heldigvis har han selv været i stand til at grine af det. Og han har efterfølgende været mere opmærksom på, hvilke markeringer han skal følge.

Vi ses måske i Knuthenborg næste år.

Alice

Hej
Det lyder bare vildt spændende... Har i længe gået og tænkt på at jeg godt kunne tænke mig at prøve det. Men så er der jo lige det med at man skal have en hjælper... Desværre er der ingen i min familie der deler interressen for heste, så hvad gør man så???
Hvor meget hjælp skal man have?
Hvad er hjælperens opgave egentligt??

Heste-hilsen fra Jane & Laban af Frøsanggård

På de korte ruter, dvs LC og LB (15-55 km) er det ikke strengt nødvendigt at have hjælpere.

Du kan evt. selv pakke de ting sammen du skal bruge og køre dem ud på ruten eller i vet. gaten.

I de længere klasser er det dog nødvendigt at have hjælpere.

Jeg har sakset lidt om hjælpernes opgaver fra distancerytterforeningens hjemmeside:


Hjælperens opgave

At deltage i distanceridt giver fantastiske oplevelser, uanset om man er rytter eller hjælper. Kontakten med hesten og samværet med ligesindede er dejligt. Man oplever så meget i naturen, ser så mange forskellige steder og møder så mange mennesker med samme interesse, som man aldrig ville have mødt på en almindelig weekend eller ferierejse. Men hvad indebærer det?

Ifølge DRF’s reglement afsnit 821, er det tilladt at modtage hjælp i distanceridt, vær opmærksom på, at der kan være andre regler ved ridt i udlandet samt ved deltagelse i FEI ridt.

821. Hjælp

Deltagerne i et distanceridt må ikke overlade til andre at trække eller ride deres hest fremad på ruten, og hest og rytter må ikke lade sig transportere undervejs.
Undervejs på ruten må rytteren modtage vand og andre forsyninger, hjælp til afvaskning af hesten og direkte overleverede informationer fra hjælpere, når han møder disse.
I forbindelse med uheld, fald eller styrt er det tilladt at modtage hjælp til at få hesten indfanget, få sadeltøj og anden udrustning i orden og atter komme i sadlen. Efter fald/styrt skal ridtet genoptages samme sted, hvor fald/styrtet skete.
Deltagerne må ikke modtage hjælp til at drive eller pace hesten frem.
Hjælpere til fods må ledsage ekvipagen op til ca. 50 m. før og efter et mødested.
Ridende eller kørende hjælpere må ikke ledsage ekvipagen mere end få meter på ruten.
Kun rytteren må drive eller opmuntre hesten ved forsøg på passage af hindringer.
Rytteren må ikke være i radiokontakt eller anden form for elektronisk kontakt med deres hjælpere eller andre under ridtet
Det betragtes ikke som ulovlig hjælp, hvis flere deltagere i ridtet rider sammen og derved giver hinanden en form for pace.
Ved kontrol- og hvileposter må ekvipagerne modtage enhver form for hjælp fra det tidspunkt deres ankomst registreres, til de atter får starttilladelse.
(Distanceudvalget har endvidere besluttet, at det er tilladt at ride med en slukket mobiltelefon efter følgende regler: Der må kun foretages opkald til stævnesekretariatet, og opkaldet vil blive bedømt således:

Selv i nød, opkald efter hjælp = diskvalifikation.
Andre i nød, opkald efter hjælp = ingen diskvalifikation.)


At være hjælper til distanceridt kræver udholdenhed og en positiv indstilling til stort set alt.

Som hjælper skal du:

pakke bilen, så du ved hvor du kan finde:
ekstra udrustning
foder og vand til hesten
mad og drikke til rytteren
mad og drikke til dig selv.
hjælpe til med forberedelserne
finde dyrlægekontroller og gode hjælpersteder på ruten, og være der til tiden
vande og hjælpe hesten
opmuntre og opvarte rytteren
kunne køre bil også på smalle veje
kunne læse kort, og hvis du er alene også finde vej samtidig
møde din ekvipage for hver 5 til 10 km.
Der kan sagtens sættes flere punkter på, og når du så møder rytteren og er glad og positiv, hjælpsomheden selv, får du måske en sur mine for noget som er forkert. Heldigvis mener rytteren det ikke så slemt, så glem det, de fleste uoverensstemmelser skyldes stævnenervøsitet eller at rytteren er træt, eller det er et hårdt ridt.

I distanceridt er det nødvendigt med en eller flere hjælpere, ikke mindst til at hjælpe hesten men også som opbakning for rytteren.

Vær opmærksom på hvordan hesten har det undervejs, og hold øje med om rytteren følger den plan, som evt. er lagt inden ridtet. Tænk altid på hesten først, den stiller jo op i al slags vejr, og det er jo trods alt hesten der bærer rytteren.

Alt dette er en stor præstation, og alle ryttere burde værne om deres hjælpere. Det er i øvrigt en fordel at have den samme hjælper hver gang, man lærer at dele arbejdsopgaverne og få et godt team.

Mød velforberedt til konkurrencen, der er ingen der bekymrer sig om hvordan du klarer dig så længe du er der, bliver du væk melder problemerne sig med det samme.

Forberedelser inden ridtet

Som hjælper er det vigtigt at du sammen med rytteren planlægger sæsonen, og at du kender rytterens mål. I de korte klasser er der ikke så meget at se til, men efterhånden som klasserne bliver længere stiger behovet for hjælp, måske er det ikke nok med en hjælper.

Aftal inden ridtet hvad rytteren forventer af dig.
Træn mønstring med hesten, hvis det er dig der skal løbe med den i dyrlægekontrollen.
Hjælp med at sadle hesten af, så du kender rutinen når I står i dyrlægekontrollen.
En pakkeliste er uundværlig så alt udstyret kommer med hjemmefra, lav også en checkliste over det udstyr der skal bruges i dyrlægekontrollen.
Tag kopi af ruten, og find gode hjælpersteder med 5 – 10 km mellemrum, der hvor ruten krydser offentlig vej. Ved nogle stævner er der allerede en anbefalet hjælperrute. Kør ruten igennem og mål om det er muligt, at nå frem til næste hjælpersted inden rytteren har passeret. Noter vejnavne og andre kendemærker, så det ikke er svært at finde vej under selve konkurrencen. Brug evt. et stopur til at måle tiden fra rytteren rider fra hjælperstedet til du når frem til næste sted, det kan hjælpe lidt i stressede situationer, hvis man kører forkert eller rytteren rider hurtigt.
Undersøg hvordan dyrlægekontrollerne er indrettet, hvor der er mål/start, hvileområde vand og evt. toiletter.
Aftal evt. at rytteren altid skal bevæge sig fremad på ruten i tilfælde af tabte sko, halthed o.lign. I tilfælde af uheld er de andre ryttere som regel flinke til at give besked videre til hjælperne længere fremme på ruten.
Vær hjælpsom overfor andre, hvis din rytter følges med andre, så tilbyd deres heste vand.
Dyrlægekontrollen

Inden den indledende kontrol skal hesten varmes op.
I dyrlægekontrollen er der kun en person der må følge hesten. Holdleder og holddyrlæge må også gå med ind, men alle andre skal blive udenfor.
Vær opmærksom på hvornår det er Jeres tur og tag evt. dækken af inden hesten går ind.
Aftal som tidligere nævnt hvilket udstyr, der skal bruges i dyrlægekontrollen, ankom i god tid og ha’ alt parat. Tiden fra rytterens ankomst til etapemål til hesten er meldt klar til puls medgår til ridetiden.
Hvis pulsen er længe om at falde, skal hesten trækkes lidt rundt, så den ikke bliver stiv. Brug dækken efter behov.
I pausen efter kontrollen, skal hesten have mulighed for at hvile, spise og drikke, brug tiden til at ordne udstyret og gør klar til afgang.
Sørg for at rytteren også får noget at spise og drikke.
Efter målgang gøres hesten klar til afsluttende dyrlægekontrol, sørg for at den bliver holdt varm over krydset og skridtet ordentligt af.
Efter ridtet

Når hesten er vel igennem den afsluttende dyrlægekontrol, er der stadig meget arbejde til rytteren og hjælperen.

Hesten skal gøres i stand, benene skal måske køles og alt udstyret skal pakkes sammen igen.

Efter ridtet er det vigtigt at observere hesten, hvis den eftersveder, skal den trækkes rundt, tilbyd græs eller hø og når alt er normalt igen, skal hesten have tid til at slappe af. Efter korte ridt kan hesten transporteres hjem samme dag, men efter længere ridt er der som regel først udsyning af hestene næste morgen.

Kontroller hesten flere gange efter ridtet/hjemtransporten, mål pulsen evt. respiration og temperatur og se om den spiser og drikker den normalt, vær opmærksom på om mavelyden er normal og at hesten har tisset. Træk en lille tur og se på almentilstanden og tilbyd electrolytter og evt. ekstra foder efter behov.

Denne kontrol er vigtig så gør den til en rutine, det tager ikke så lang tid, men aftal hvem der skal sørge for hesten efter ridtet. Hvordan arbejdsopgaverne fordeles er helt op til hvad der er aftalt, og arbejdet er ikke slut når hesten har passeret målstregen.

Held og lykke med opgaverne.

MVH Hanne Birkegaard

Hej...

Kan man gå til det lige som man kan gå til spring og dressur...??? uden at have egen hest/pony..?? Hvis ja..... Hvor henne..??

Knus Lea..

Jeg tror ikke at der direkte findes undervisning i distanceridning her i Danmark.