Dette er et opslag, jeg har tænkt mig at hænge op i vores nærområde, i håbet om at finde en lille ven til denne nuttede pony... Er der andet jeg kan gøre for at skabe blikfang, - andet jeg skal skrive? Er der nogen der har haft held med at finde små ridepiger på denne måde? VIL DU VÆRE BOBS VEN?

Bob er en krydsning mellem islænder og shetlænder. Bob er 10 år. Bob er pony for en lille dreng, der ikke kommer så ofte, og derfor trænger han til en ven, der har tid til ham nogle gange om ugen. Bob vil gerne have en ven, der kan ride, enten på banen eller ude. Han vil også gerne hygge-nusse-trækkes ture, - og så vil han nok gerne have hjælp til at muge sin boks, når du er her. Til gengæld forventer han ikke du betaler noget for det. To piger (eller drenge!) må gerne hjælpes ad, - Bob har mange shetlændervennner, der gerne vil have en tur med børsten, men pt er Bob den eneste, der er ridevant. Hvis du har lyst, så få dine forældre til at kontakte Christina på telefon xx xx xx xx