Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Hempfling, heste og kropsbevidsthed
Forfatter: 
Dato:  20-03-2020 22:24

Hvad synes i om denne video? Kender i Hempfling? Hvad synes i om kropsbevidsheden og de fysiske øvelser han arbejder med i videoen?

https://youtu.be/Zd3myvRpouo

0
0
Svar på denne tråd
 
 Danse med heste
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 10:29

Han forstår at vise sit budskab med mystik og spænding.

Man skal ikke glemme at han er uddannet indenfor reklamer og medier.

 


Hestevrinsk


1
0
Svar på denne tråd
 
 fiduser
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 19:09

Tjah.. tjoh...
Jeg vil ikke afvise at han kan noget med heste... NOGET må han kunne...
Når det så er sagt, så undrer jeg mig over at han i sine reklamefilm bruger de samme oldgamle klip (nogen af dem er langt over 10 år gamle..)
Noget andet der slår mig, er at han oftest ses i forbindelse med ganske udtryksfulde, hingstetyper... Jeg kan også tåge lidt rundt og få en ganske underholdende respons ud af den type heste... og især få enkelte videoklip hvor det ligner at jeg kan noget fantastisk fordi hesten "danser rundt om mig"

I min optik, er der noget uldent ved at manden på ingen måder fortæller åbent hvad han gør... ja, han har skrevet en bog (to?) om hestepersonligheder, og hvis man læser den kan det være ganske svært at bruge den til noget, selv med den mest positive indstilling - tro mig, jeg har VIRKELIG forsøgt at placere samtlige af mine heste i en personlighedskasse.

Når nogen har brug for hans "ekspertise" har de bare at have fulde lommer (og dér snakker vi IKKE om lommeuld), han forstår at fremvise sin kunnen omhyllet af en så vanvittig mængde af mystik, overbevisende musikalsk underlægningsmusik, slowmotion og selvhøjtidelighed at ingen rigtigt forstår noget som helst alligevel.
Ja jeg gør i hvert fald ikke, og jeg har aldrig mødt nogen der gjorde...


Juelsgaard Shetlandsponyer
* Med ponyerne Hjalte, Anastacia, Excalibur og Madam Mim *

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hempfling, heste og kropsbevidsthed
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 19:09

Jeg synes det er en bemærkelsesværdig video. Jeg hører gerne flere meninger omkring indholdet. Del gerne videoen. Jeg synes at videoen indeholder så meget mere end heste og at den viser en enorm kropsbevidsthed. Hvad tænker i når i ser den?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjaaa...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 21:11

jeg tænker: Hvad er budskabet..?

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hempfling, heste og kropsbevidsthed
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 23:34

Mange tak for en udførlig kommentar. Når du siger at Hempfling ses med udtryksfulde hingstetyper i videoen er der dog mere i det synes jeg. For eksempel er der klip med Janosch, den lille røde vallak han rider på, som også er imponerende idet den bevæger sig frit, kraftfuldt og meget present synes jeg og ikke fordi det er en hingst. Det er jo nærmere en pony. Den sorte hingst i videoen der er meget anspændt er slet ikke Hempflings hest, men en andens hest i et seminar og her synes jeg tydeligt man kan se hvor anspændt og kæmpende hesten er i modsætning til alle Hempflings heste som er extremt afslappede, blide og "runde" i hele deres fremtræden, men selv denne hest når den møder Hempfling falder til ro.

 

Det du skriver med at han ikke er åben forstår jeg slet ikke, da jeg jo synes at han giver alt også her i denne video hvor han viser virkelige klip fra sine personlige trænings sessioner offentligt. Også det faktum at han har en enorm hjemmeside med endeløs info, billeder og videoer af såvel nye som gamle videoer synes jeg er enormt informativt. Der ligger over 80 videoer på youtube hvor han viser og forklarer i timevis, plus 5 bøger han har skrevet (www.hempfling.com/international- publications/) som er gået verden rundt. Bogen At danse med heste er oversat til 20 sprog, så jeg vil ikke sige at han ikke er åben og ikke giver noget fra sig.

 

Jeg er meget enig i at det ikke er så ligetil med heste-karakterisering og med selve hestearbejdet, for det kræver virkelig noget af personen at gøre disse ting på den måde som ham, så jeg mener bestemt at det er en udfordring for Hempfling at forklare til andre hvad der i virkeligheden forgår imellem ham og hesten, men det helt nye klip viser jo netop at han hele tiden arbejder på det og her synes jeg han viser en hel masse krops øvelser som blandt andet ligger til grund for hans hestearbejde.

 

Og JA, jeg er enig i at han forstår at være højtidelig omkring de ting han laver og omkring sig selv og sætte sig selv på et højt niveau,men hvorfor ikke lyse op, når man har noget at give og fremvise der skaber diskussion og inspirerer andre? og hvorfor ikke inspirere andre mennesker til også at nå deres højeste niveau og være i en enormt god kontakt med deres egen krop og forblive i bevægelse. Jeg synes det er ekstremt forbilledligt at han er 63 som der står i videoen og at kroppen stadig er så smidig og stærk og at han udstråler karakterstyrke og livsgnist i stedet for at blive gammel og ubevægelig som mange mennesker tror de er nødt til, når de når op i alderen?

Igen, jeg synes det er en enormt spændende video.

Jeg ser i videoen en levende legende og jeg synes det er inspirerende at dette er virkelighed både med hesten og kroppen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hempfling, heste og kropsbevidsthed
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 23:54

Hempfling har lige udgivet videoen og på hans hjemmeside så jeg faktisk lige at der også er en introducerende tekst til denne nye video: https://www.hempfling.com/

Han kommenterer også på Corona krisen... så det er virkelig en tidsnær og aktuel video. Fortæl gerne om du får mere ud af videoen efter at have læst denne intro på hjemmesiden?

 

Som jeg forstår det handler det om råstyrke indefra ligemeget hvad der kommer udefra og han giver hints til hvad man selv kan gøre for at være fit og modstandsdygtig.

 

Jeg tænker også at Hempfling fremstår mystisk og spændende da han hellere vil give hints i stedet for firkantede, kedelige instruktioner, da den virkelighed som han repræsenterer er nærmest ubeskrivelig og enhver kategorisering og overforklaring ville forfladige det der virkelig ligger bag de billeder vi ser. Jeg tror hans bedste chance for at forklare noget og give noget videre på hans niveau er at vise det i billeder og poesi som han gør her for at give bare tilnærmelsesvis et indtryk af det der reelt foregår imellem ham og hesten.

 

Kommentér gerne.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det...
Forfatter: 
Dato:  22-03-2020 19:41

...må være en smal målgruppe, han taler til.

 

Jeg forstod simpelthen ikke budskabet i videoen. Går man videre ind på hans hjemmeside, så ser det ud til, at han er er dyrt bekendtskab.

 

Umiddelbart er alle mine alarmklokker gået i gang. Nu er han gammel i hestekredse, men jeg mindes aldrig at have mødt nogen, som faktisk havde set eller mødt manden live.


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hempfling, heste og kropsbevidsthed
Forfatter: 
Dato:  23-03-2020 08:55

Jeg kender nu egentlig mange der både har set ham live og været på kurser hos ham.

Han har også indimellem lavet gratis shows og givet billige tilbud.

Her fandt jeg et lille klip fra 2017 hvor det var gratis i naturama i Svendborg:

https://youtu.be/ovMdl9-EjBA

Mange tak for at i deler jeres tanker her. Det er meget værdsat.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hempfling
Forfatter: 
Dato:  02-04-2020 10:00

Jeg var engang inviteret af ham selv med min pony, ponyen var på daværende tidspunkt til salg og han havde spurgt på ann. jeg havde en del issues med den og dens adfærd.

 

Han gav mig nogle gode råd til ponyen og den var da også nogenlunde afslappet i hans hænder.

 

Manden er meget intemiderende, med en meget stærk aura jeg følte mig en anelse hjernevasket på vej hjem :O jeg var en smule blændet af ham og de folk der var på hans kursus som iøvrigt kostede spidsen af en jetjager !

 

Han kan noget men er ikke en mirakelmager

 

PS. jeg har stadig ponyen og adfærden er stadig den samme :P


 

 

 

 

 

 

 

 

STALD HARBOGAARD

Avl af New Forest Ponyer

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Klaus Ferdinand Hempfling
Forfatter: 
Dato:  04-04-2020 09:50

Hej,

mange tak for kommentaren.

Jeg har oplevet hans intense arbejde med hestene, og da det virkelig kræver noget af mennesket, at arbejde på den måde som Klaus gør, er det også meget normalt, at de problemer en ejer har med sin hest vender tilbage, da det jo er mennesket det kommer an på. Hesten reagerer jo kun ud fra mennesket og hvis hesten ændrer adfærd hos Klaus, når han arbejder med den, så er det kun på grund af hans måde at omgås den på, så hvis du siger at ponyen og adfærden stadig er den samme, så synes jeg det er meget forståeligt.

 

Det er også ofte vanskelige vilkår for Klaus, at træde ind i en arena med en hest han ser for første gang og forbinde sig med den på et dybere niveau. Jeg synes det er fascinerende hvordan hestene altid forbinder sig med ham, selv i offentlige foranstaltninger, hvor også hestens omgivelser er uvante. Jeg synes det er utroligt inspirerende at følge Klaus og hans principper og for mig er det en altid igangværende process, hvor jeg altid, hver dag, skal arbejde med mig selv for at blive mere afbalanceret og neutral, så jeg bedre kan mærke mig selv og også mærke hvad for eksempel hesten har brug for.

 

Derfor synes jeg også at hans nye klip:

www.youtube.com/watch?v=Zd3myvRpouo

giver vanvittig meget information omkring kropsarbejde og indfølingevne. Han arbejder meget ud fra at man som menneske kan udvikle sig hele sit liv.

 

Mange hilsner

Vivian

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har bogen. Danser med heste.
Forfatter: 
Dato:  10-04-2020 20:00
Men jeg har heller aldrig kunnet finde svarene i bogen. Jeg savner at komme fra det ene trin til det næste. Men skal da prøve at kigge lidt video. Er lang tid siden, jeg sidst har "nørdet".

Og så må jeg lige høre,,,, Er Vivian og Lisbeth en og samme person ?

...100% Oldenborg ... 100% hest...

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har været
Forfatter: 
Dato:  13-04-2020 21:34

Jeg blev for mange år siden inviteret til et arrangement med Hempfling på Fyn, og det var på mange måder interessant. For der er slet ingen tvivl om at der ikke findes ret mange problemheste, men der findes masser af problemejere.

 

Jeg kan stadig huske den sidste der kom med sin hest til det arrangement, jeg tror faktisk hun fik ret meget for pengene, han kiggede bare på hende og sagde nu har du set mig arbejde hele dagen, så du ved hvad du skal gøre, sæt igang. Det gjorde hun så og efter lidt tøven fulgte hesten hende som en skygge.

 

Jeg har også set Michael Peace i Herning for mange år siden, han er elev af Monty Roberts, og det er meget mere voldsomt, går meget ud på at dominere hesten, der kan jeg meget bedre lide Hempfling. Med MP stod alle beriderne rundt om banen og måbede, for han lavede grundlæggende intet, som de ikke også gjordei deres arbejde med unge heste.

@oxalia, hvis du kigger på Lisbeth's præsentation, så står der Vivian øverst oppe, så ja.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  09-05-2020 12:57

Jeg var med på Hempfling-fan-bølgen midt i 00'erne. Jeg giver dog ikke længere en hujende fis for "dominering" af hesten (men det er vist en lidt anden diskussion ;) )

 

Skal jeg være helt ærlig, så ser jeg efterhånden Hempfling som én af de mange andre, der har forsøgt at opbygge en sekt. Jeg husker, der var noget ballade med en hustru, han på et tidspunkt havde. Udnyttelse og manipulation.

 

Derudover har jeg ladet mig fortælle, vistnok af folk, som har deltaget i kurser eller haft et ophold på hans sted på Ærø (var det? Én eller anden lillebitte ø), at han vist ikke er særlig etisk i måden at holde heste på (lidt som Nevzorov), fordi han isolerer hestene enkeltvis og derfor gør dem mere eller mindre tryghedsafhængige af sig.

 

Han er tidligere blevet diskuteret herinde på HN, og det er vistnok også derfra, jeg har oplysningerne.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dominering???
Forfatter: 
Dato:  10-05-2020 09:35

Nu har jeg set Hempfling og Michael Peace arbejde med heste, Michael Peace (og Monty Roberts) dominerer hestene, det var absolut ikke mit indtryk af Hempfling. Jeg fornemmede at han meget hurtigt fik hestene til at stole på sig, og det var hvad de heste havde savnet i måske mange år?

 

Men sekt? Jo, det kan der da nok være noget om. Nu læste jeg om en af udsendelserne med "Min sindssygt sunde famlie" og der var nogen hvor børnene gik i Rudolf Steiner skole og de spiste biodynamisk, så kan man tale sekt, det ligger på linje med Scientology, der er Hemfling vist ikke nået til?


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  16-05-2020 23:07

Nu fik jeg lånt min udgave af At Danse Med Heste til en klassekammerat i 10. klasse og aldrig fik den igen, så jeg kan ikke huske den konkrete ordlyd, men jeg mener ret bestemt, han snakker om dominering og førerhingsterollen i den.

 

Om det sådan ligefrem blev til en sekt, kan jeg naturligvis ikke vide, men det var vist noget lidt skummelt/ulækkert noget. Han skulle efter sigende vist anse sig selv som en tilbedelsesværdig guru...

 

Hvorom alting er, så virkede hans metode i hvert fald ikke her, og om det var mig, der var noget galt med, fordi jeg ikke har tilstrækkelig karisma, skal jeg ikke kunne sige (men det var det nok), men min hoppe syntes i hvert fald det var aldeles frastødende. Havde hun haft én, ville hun have givet mig fuckfingeren. Vi har det meget bedre (og sjovere!) sammen med klikkertræning ;D

Og i min optik beder de der sindssygt sunde familier jo deres børn om at udvikle spiseforstyrrelser (Men det er vist igen en helt anden snak...)


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider