Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 International TREC debut
Forfatter: 
Dato:  27-04-2018 23:11

Så er vi vel hjemme igen og jeg bliver nød til at dele vores fantastiske oplevelse med jer!! - undskylder at det bliver lidt langt

 

Sidste år fik jeg lov til at låne tøsernes pony Strejfer til et par TREC stævner da min egen skønne hyp pludselig stod skadet. Strejfer er noget nær et naturtalent og vi havde nogle gode stævner i 2017.

 

Til TREC dommer kursus her i vinter bliver vi lokket til at kigge nærmere på at køre til Eersel i Holland - og mig der aldrig har startet i udlandet før!

 

En staldkammerat og hendes skønne hyp og Strejfer og jeg får tilmeldt os til stævnet i Eersel - og jeg får overbevist mig selv om at vi lige så godt kan tage springet fuldt ud - vi tilmelder os T4 - den højeste klasse indenfor TREC - gisp!

 

Hestene stod så fint i vores lejede transporter:

Billede

Og fra vores skønne overnatningssted i Tyskland lidt syd-vest for Bremen hos Pferdepension Beningshof - luksus forplejning, B&B, for både mennesker og heste :)

Billede

Selvfølgelig har hypperne eget vindue :)

Billede

Og en boks på størrelse med en mindre fold - med al det hø de orkede at spise:

Billede

Køreturen gik over al forventing incl. hedebølge og køer på autobahn - men hypperne tog det i stiv arm og vi kom vel frem til Holland - og Eersel torsdag aften.

 

Fredag red vi fire danskere en hyggelig tur i området for lige at se det lidt an - med sommerfugle i min mave - for lørdag var der POR (orienteringsridt med bare kort og kompas) - og jeg skulle ud på hvad jeg tror er det længste jeg har redet ca 45km!

Alle hypperne gik igennem dyrlægetjek fredag - så var det bare at vente på at det blev lørdag morgen......

 

Ponyen er klar lørdag morgen, min fantastiske datter er ponypasser:

Billede

 

Jeg var blandt de første i maproom:

Billede

Der tegnes ca 45km rute af fra Masterkort til eget kort - man har bare 20 min...

Nåede også at måle lidt af ruten op:

Billede

Fordi hverken ponyen eller jeg har erfaring på dette høje niveau havde jeg fra starten besluttet at jeg ikke ville kigge på tiden - at det vigtigste var at finde vej - frem for at holde tiden.

 

Vi er afsted - eventyret venter (tak for det yndige billede :):

Billede

jeg har ikke nogle billeder fra selve turen - men vi klarede det tilfredsstillende - jeg kan fortælle mangt og meget om koordinatøvelse og Aszimuut tur!!!

 

Ca 8 timer senere på vej mod mål:

Billede

 

Billede

Sikke en skøn tur - og vi havde stadig point tilbage :) :) - det er jo sådan i TREC at man kan gå i minus hvis man misser for mange kontrolposter, kommer forkert til dem og så oveni er der tidsfejl... - så at vi havde "plus på kontoen" er jeg meget stolt over :)

og dyrlægetjek indenfor 30 min efter mål gik også fint!

 

Lørdag aften skulle der så læres bane - for søndag var der MA (gangartstest - kort galop/hurtig skridt på 150m bane) og PTV (forhindringsbane).

 

MAen gik super fint - vi fik maks point 30 for kort galop og 10 point i skridt - som jeg er rigtig glad for da det er det vi synes er sværest - der skal VIRKELIG skridtes til for at få maks!

 

Vi venter på at komme på PTV banen - som dagens sidste rytter kl 17:

Billede

 

Jeg har desværre ikke fået lagt så mange billeder ind endnu, men kan fortælle at der var:

Billede

 

Spring (vi takkede nej), tilbagetrædning, ride gennem vand, kæmpe spring/træstamme på 110cm (vi takkede nej)!!, opstigning fra højre, lave grene, bro, trappe op, bakke ned, labyrint (som var placeret så man skulle ride under en bro og gennem vand - den lå ude i vandet), slalom, 8-tal, stå stille (hesten placeres og rytter går udenfor afmærkningen, føre labyrint, smal passage og til slut låge.

Strejfer og jeg fik lavet mikado i lave grene hi hi:

Billede

jeg må simpelthen lære at lege indianer og komme helt ned på siden af ham :)

Vi fik 15 tidsjejl - da jeg bevidst valgte at tage det roligt til start for at han ikke blev en loppe i de første øvelser - bak og opstigning fra højre - de to fik vi 10 for - første gang vi har fået maks i dem!! - og så endda opstigning fra højre side!

Vores point er nederst:

Billede

 

Totalt endte vi - over al forventning - ca midt i feltet som nummer 10:

Billede

Og vi fik en fin medalje og en drikkedunk for vores anstrengelser:

Billede

 

Sikke en fantastisk oplevelse - og hvor er jeg glad for at jeg lod mig "overtale" til at kaste mig ud i sådan en oplevelse.

Hvis du fik læst med så langt så håber jeg at min fortælling kan inspirere andre til at turde prøve noget vildt :)

Det er i hvert tilfælde ikke sidste gang jeg skal ud i det store udland og prøve kræfter med TREC på internationalt niveau - og jeg glæder mig til at vi kan være med i DK.

 

Vi havde også en god køretur hjem - overnattede samme sted - og det nød både hestene og vi - som vi blev enige om - når enden er god er alting godt!

Billede

 

Hilsen en Ponymor og Skønneste Strejfer


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

16
0
Svar på denne tråd
 
 Sikke en skøn tråd
Forfatter: 
Dato:  28-04-2018 04:49

Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg er inkarneret Strejferfan

Men hvor er i seje.

det må have været en fantastisk oplevelse.

tusind tak for at dele både billeder og historien.

 


Hilsen Nana

0
0
Svar på denne tråd
 
 Årh...
Forfatter: 
Dato:  28-04-2018 08:30

...det lyder som en fantastisk tur.

 

Var det ikke svært at finde vej i POR delen?


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

0
0
Svar på denne tråd
 
 TREC stævne
Forfatter: 
Dato:  28-04-2018 12:55

 

Nej, hvor lyder det til at have været en god og hyggelig oplevelse. Det er også noget af en præstation af en hest i hans alder, eller husker jeg helt forkert?

Strejfer lyder til at være sådan en hest som skulle klones.

 


 

 

~ Anette

 

 

 

www.vind-alarm-danmark.eu

0
0
Svar på denne tråd
 
 skønneste Strejfer
Forfatter: 
Dato:  28-04-2018 15:47

Nana: tusind tak - han er virkelig en ener - en utrolig dejlig pony og jeg er taknemmelig over at kunne få sådan en unik oplevelse sammen med ham

 

Mette: Jeg synes faktisk det gik ok med at finde vej på selve POR-delen - havde netop valgt ikke at ride i højt nok tempo - dels for at være sikke på at vi begge havde overskud til hele turen - dels for at kunne finde vej :)

Så selve ruten havde enkelte dele hvor det var lidt svært, og missede også en enkelt kontrolpost fordi jeg red på en parallel sti ca 10-20 meter ved siden af den der åbenbart var den korrekte.

Det meget svære var de to kontrolposter hvor vi fik en ekstraopgave: den første var at finde 3 koordinatpunkter på sit kort - finde dem i virkeligheden og vende tilbage til kontrolposten indenfor 30 min! - jeg fik stresset meget over en af de andre ryttere som fløjtede frem og tilbage, så endte med at burge for meget tid på at komme ud til nr 2 - som jeg derfor valgte at droppe og istedet gik efter nummer 3 - så fandt nummer 1 og 3. - og fik nogle tidsfejl fordi jeg ikke var hurtig nok.

Den næste var en "retning afstand" - her gik jeg voldsomt i sort - indrømmet!!! - der var bare tegnet en sort streg på hvod baggrund:

Billede

Og rid så med 8 km/t og du ved ikke hvor mål ligger på turen! - misser du mål er det 50 i straf - kommer du galt ind i mål er det 30 point i straf :) - vi klarede den heldigvis med "kun" tidsfejl :)

Men generelt synes jeg turen var ok :)

 

Anette: Tusind tak! - det er rigtigt husket at han er en moden herre på 23 år :) - faktisk red hende, der blev nr 3 på en pony på 24 :)!!! Han er en rigtig "ja-hats" pony -som bare lekser at lavde noget - og ja kunne man klone ham var det gjort for han er en ener!


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 Det lyder som...
Forfatter: 
Dato:  02-05-2018 09:20

... en fantastisk tur!

 

Jeg sad jo og "fulgte" jeres oplevelser på facebook, men der får man mere billeder og ikke så meget tekst - så fedt med lidt mere beskrivelse!

Jeg kan godt forstå at du ikke tog springene - jeg så billederne og fik højdeskræk!

Men jeg fik også lidt en inspiration til at "det skal jeg prøve en gang" - det bliver ikke en T4, men mindre kan jo også gøre det! Måske en T2 en gang i fremtiden - når jeg har en hest der er lige så god som SuperStrejfer!


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har kun et ord...
Forfatter: 
Dato:  02-05-2018 14:59

...SUPEROVERMEGATOTALTVILDTSEJT!!!

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 TREC Holland
Forfatter: 
Dato:  03-05-2018 21:39
Tak Lisbeth - det var en FANTASTISK oplevelse!!!

og så store var springene da heller ikke (ironi kan forekomme)

Du skal bare klø på - I er da også ganske skrappe synes jeg :)

Trine - tusind tak! - jeg er i al beskedenhed også lidt stolt over at vi ikke faldt helt igennem i klassen :)
Er pave stolt over at vi har så fantastisk en Pony der bare er med på legen :)

pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 og nu med flere billeder
Forfatter: 
Dato:  03-05-2018 21:55

Til ære for Lisbeth måtte jeg lige finde et billede fra vores banegennemgang - af den "lille" stamme:

Billede

 

Og af vinderen af klassen - fantastiske Jakob - muld

dyret - som bl.a. let sprang stammen ovenover!!!

her på vej over broen efter laybrint i vand, herefter op ad trappe - og nu på vej til ned af bakke

Billede

- Trappe op så således ud:

Billede

 

Og Labyrinten i vand således, og der blev fyldt efter med mere vand.... så først ud i vand og under broen og så Labyrint:

Billede

 

Opstigning fra højre var lagt inde i en "køreforhindring" Labyrint af en slags - og med en kæmpe overdækning over:

Billede

 

jeg kunne blive ved :)



pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

5
0
Svar på denne tråd
 
 Den træstamme...
Forfatter: 
Dato:  07-05-2018 12:46

... ville jeg sandsynligvis være nervøs for selv hvis den lå på jorden - som detn er ville der ikke være tale om at tage den!!

Opstigning fra højre - og uden skammel.... det kommer ikke til at ske!

Men trappen og labyrint i vand er fede forhindringer - dem kunne jeg godt tænke mig at prøve. (helst til træning til at starte med - men det er vist heller ikke noget der hører hjemme i de lave klasser hvor jeg er)


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  03-07-2018 14:52

Du er SÅ sej!!!!!!!!!!!!!!!!!!!...!!!!!!!!!!

 

Tak for en skøn, dejlig og livsbekræftende tråd!!!!!!!!!!!!!!!


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider