Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Rideferie i Andalusien
Forfatter: 
Dato:  28-11-2017 19:50

 

Er lige kommet hjem fra en skøn rideferie i solrige Andalusien. En uge på en hyggelig lille Finca med det skønneste hjemmelavede mad hos det engelske værtspar med 5 dages ridning i La Brena nationalpark og på stranden med frokostpauser på små hyggelige lokale barer undervejs.

De første to dage red jeg en spansk vallak; Pitou. En lidt tungere type, så derfor ikke så hurtig, men havde de mest behagelige gangarter. Fantastisk rolig, modig og sikker på benene, men også meget sensitiv og lydhør - en sand gentleman. Han var forholdsvis ny i stalden og derfor endnu ikke i form til at gå med rytter alle 5 dage i løbet af ugen.

Billede

Første dag ved nationalparken, en forholdsvis rolig dag, så vi kunne lære heste og terræn at kende. Solen skinner fra en skyfri himmel og broccoli-træerne (pinjetræerne) er meget karakteristisk for La Brena nationalparken.

 

Billede

Anden dag rider vi på stranden og nyder nogle gode spurter i det våde/hårde sand i strandkanten.

 

Billede

Pitou har ikke tid til at posere for fotografen, der er jo masser af grønt, som skal nås at smages på under den korte pause vi holder!

 

Billede

Først en afvaskning og så en dejlig rulletur tilbage hos vennerne i stalden efter dagens ridt.

Dag tre skifter jeg til brunskimmel araber vallak Shukran. En væsentlig lettere model, som er forrygende hurtig i galoppen. Opmærksom, følsom og energisk med lette bevægelser, typisk for arabere, men samtidig dejlig rolig i skridt, så man kan nyde udsigterne. Shukran betyder tak på arabisk og jeg følte også trang til at sige tak for at han var fantastisk lydhør - også i spurterne og lyttede, når jeg bad ham holde tilbage for ikke at overhale ekvipagerne foran os.

Billede

Shukran er ikke den perfekte "mellem hestens ører" foto-hest. Han er så opmærksom at kameraet konstant skulle følges med ørerne.

 

Billede

Men udsigten over Trafalger under en pause fik ham til at glemme lyden fra kameraet!

 

Billede

Brandvejene i nationalparken, hvor vi kunne tage nogle gode spurter med mulighed for at overhale hinanden - Shukran kigger bagud, han ligner én der er klar til en frisk spurt mens piloten dog ser ud til at være noget mindre klar

 

Billede

Shukran har også helt styr på at gemme sig fra paparazzi!

 

Billede

Efter dagens ridt for alle heste i stalden ormekur - i morgen er det deres fridag og gruppen tager til Jerez de la Frontera for at besøge Fundación Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre

 

Billede

Fin statue i Jerez de la Frontera

 

Billede

Ankommet i Fundación Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre i Jerez.

 

Billede

Vi måtte ikke tage billeder under showet, så derfor et billede fra opvarmningen - bemærk storkereden på skorstenen over stalden i baggrunden.

Fredag er vi tilbage på hesteryg. I dag rider vi til stranden og har taget en professionel fotograf med, som skyder nogle billeder i løbet af dagen.

Billede

Gruppen undervejs langs strandkanten med Trafalger i baggrunden

 

Billede

Først tager vi en rolig galop

 

Billede

Afgang for en fuld spurt tilbage

 

Billede

Fuld gas mens bølgerne slår mod strandkanten

 

Billede

Vi drejer ind over stranden...

 

Billede

Piloten vinker kækt til fotografen...

 

Billede

Og stopper med udsigten til nationalparken.

 

Billede

Efter frokost tager vi en "Rollercoaster" galop langs en af brandvejene i nationalparken

 

Billede

Det er supersjovt og virkelig svært ikke at smile!

 

Billede

Lørdag, sidste dag på hesteryg, er jeg tilbage på Pitou. Han har fri ugen efter og jeg får fornøjelsen af at nyde endnu en dag gennem skoven på denne skønne gentleman - dog savner de regn i Andalusien, så der er meget støv - mens vi forberedte os til en galop, vendte én af medrytterne sig om, hun fik næsten et chok, da hun så hvem som skulle følge efter hende i galoppen!

Tak for at følge med så langt gennem billederne, håber at de var værd at se - det var en fantastisk ferie.

Mange hilsner
Melina


Rid & Rejs

www.ridogrejs.dk
Oplev verden på hesteryg

Facebook: www.facebook.com/ridogrejs

YouTube: www.youtube.com/user/RidogRejs

5
0
Svar på denne tråd
 
 Video...
Forfatter: 
Dato:  28-11-2017 19:58

Hov der var også lige denne korte GoPro video fra vores første galop og spurt på stranden

 

Video

 

Mange hilsner
Melina


Rid & Rejs

www.ridogrejs.dk
Oplev verden på hesteryg

Facebook: www.facebook.com/ridogrejs

YouTube: www.youtube.com/user/RidogRejs

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider