Lad mig se. Jeg begyndte at træne hende op efter en skade sommeren 2012. Jeg købte hende omkring april 2013. Og sidste besøg til dyrlægen var 20. juli 2015. Så vi må have haft omkring 3 år sammen. Jeg har nu redet i 6 år, så det er stadig halvdelen af min ridetid der har været med Nuser.
Noget af det jeg savner mest er når hun tog mulen hen på ens skulder for at spørge om vi ikke skulle klø. Det krævede to hænder. En til at blive kløet foran mulen og en der kløede.
Og, ja jeg har været rigtig priviligeret at få lov at ride Nuser. I al den tid har jeg redet den hest jeg helst ville ride, hvis jeg kunne vælge mellem alle heste i hele verden. Mit mod voksede når det var som om Nuser sagde: Hej Fuzz, det her er jeg rigtig god til, nu skal jeg vise dig hvordan. Og så var hun nem at have med at gøre i det daglige, når man kendte hendes få særheder.
Verdens sødeste hest, savnet hun er.