Som mange hestepiger, så er ridning og kærligheden til hestene kommet gennem min mor. Hun startede hestetosseriet i vores familie, og da hun var ung kom hun i lærer som berider ved Robert Johansen. Hun blev senere bidt af en gal fuldblodshest, og fik både sin egen fuldblod og amatørlicens til at starte den på Klampenborg.

Min mor var mit store idol da jeg var barn, og jeg kunne bruge timer på dagdrømme om, at jeg selv kunne ride så pænt som hende. Et af mine første ord var hest og da jeg som 3 årig spurgte min mor om jeg kunne få en hest at "ide" på i fødselsdagsgave, så fik jeg det. Min mor spinkede og sparede, for som enlig mor til to børn, så var pengene ikke mange til at købe hest for. Men en hest det fik jeg!

Vi har altid nydt de smukke dyr sammen, og igennem tiden har vi været på mange ture sammen.

Forskellige grunde, blandt andet sygdom, gjorde at min mor var mindre og mindre at finde på hesteryg.

Den 4. december 2014, fik min mor en blodprop i hjertet, og efterfølgende en triple bypass operation. Jeg troede jeg skulle miste min mor, min helt og min klippe i livet. Sådan gik det gudskelov ikke - jeg fik lov at beholde min mor. Men en triple bypass, er ikke noget man sådan lige kommer sig over. Min mor knoklede på, og genoptrænede sig tilbage til livet. Og her kommer hestene ind i billedet igen.

Vi startede ud i det små, i maj, med skridtture, hvor jeg gik ved siden af med hesten i tov. Så kunne min mor bare sidde og nyde turen. Efter den første tur, der tudede min mor af glæde - indrømmet det gjorde jeg også. Min mor fik blod på tanden, og ønskede at komme på ridebanen og ride selv. For 3 uger siden, gik alt op i en højere enhed da min mor red. Hun fik redet samling ind i hesten, den begyndte at bære og tog min mor med i traven. 2½ omgang samlet trav blev det til. Og så var min mor grædefærdig af lykke.

For 3 måneder siden, kunne min mor dårligt ride en omgange i trav, uden hun var fuldstændig færdig bagefter. Men i dag, 9 måneder efter den gennemgribende operation, var vi på tur ud i det blå på hesteryg sammen.

Jeg er ovenud lykkelig over, at jeg stadigvæk har min mor at dele hestene og livet med. Det der kan være hverdag for nogen, er en meget stor ting for min mor og mig. Vi glæder os allerede til den næste tur vi skal på sammen!

En lille historie at gå på weekend på - husk at del jeres tid med nogen I holder af.

\\ Pernille