Har også oldenborg for første gang og det bliver bestemt ikke sidste gang

dejlig dreng du har dig

Rider ham her, en Oldenborger på 179 cm i stang - mener han er 75%.
Han er virkelig rolig som du også beskriver - meget omgængelig, gør ikke en flue fortræd og kan være lidt i slowmotion ind imellem.

Men hold nu kaje en pivskid på tur han kan være - pust mig her og pust mig der, slalom uden om det, " jeg vil ikke hen til det der " - han er lidt så stor en pivskid som min araberblanding på 147 cm. Men ham her har jeg bare svært ved at tage seriøst, når han står og trutter over en sten på størrelse med en fodbold og han selv er den størrelse han nu er :p

Fra jorden er han super kølig og rolig og man ville også fint kunne lade et barn sidde på ham ( selvom alle bare kigger op og siger " Hold kæft den er stor!!! Hvordan tør du! ) - for han er super rolig og velopdragen. Men sten, træstammer og den slags - det er ikke lige hans favorit

Nemlig Heidi en gang oldenborg altid oldenborg

Hold da kaje MRJN en langbenet fyr du har dig der. Hvor er han en Smuksak

he....he..... Kan lige se det for mig, kæmpedyret der blive skræmt af en den mindste lille mus

Gilberts mor var også sten rolig og en meget modig hest, men der var dog en enkelt gang på en skovtur, sammen med min dengang 4 års vallak Gandhi, Gilberts storebror, og hendes første føl, her blev hun vildt bange for en pige fra vores egen stald og hendes fjordhest, de kom gående, trækkene i mod os på stien, fjorheste havde et lammeskind, longegjord og fluemaske på, pigen en sommerhat, dette gjorde åbenbart at Brava ikke kunne se hvad det var for et mærkeligt to hovedet uhyre der kom hen i mod os

så hun som ellers aldrig blev forskrækket, vente lige rundt på en talerken ( jeg var helt uforberedte) så hun nåede at styrte den modsatte vej, forbi Gandhi på 4 år, som slet ikke lod sig påvirke, han stod og lignede en der tænkte " hvad i alverden skaber du dig for, det er jo bare en pony og en pige" før jeg fik stoppet hende og vendt rundt igen.

Her stod hun så, helt oppe på neglene og truttede og stirrede mod uhyret, indtil den søde pige, kaldte på hende " det er altså bare os Brava"

he.....he..... Jeg sværger at Straks var det som om hun nærmest trampede hen i mod "uhyret" og hele hendes krops sprog udstrålede "jeg var da overhovedet ikke bange, jeg vidste da godt at det bare var dem, jeg skulle bare lige tjekke om piloten ( mig) og babyheste bag ved, var vågen" ha....ha.... Jeg siger dig, vi Grinede af hendes forsøg på at genvinde værdigheden hele vejen hjem.