Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Så er vi kommet lidt videre
Forfatter: 
Dato:  11-06-2015 00:27

Halløj HN!

For noget tid siden, lagde jeg en kort video op af mit nye ridedyr. Hun er en skøn ung hest på 4 somre, som opfører sig som de fleste unge heste, når tilridningen startes. Hun er en skøn dame med Heartbeat til far ud af en ren xx hoppestamme.

Jeg har hende som part, det er hendes ejers plan at de to skal ud og starte jagter sammen - jeg rider hende i dressuren. Jeg er så småt begyndt, at tænke i at starte hende i military - hvis min krop kan holde til det.

 

Vi har haft lidt problemer med, at hun så spøgelser og sabeltigerer over alt. Hvilket kan gøre ridningen af en ung hest, ganske spændende på den, til tider, ufede måde. Men jo mere ridning desto mere fornuft er der kommet i damen. Vi er samtidig startet op på magnesium tilskud - og det har bestemt også hjulpet!

 

Den tossede kegle - uden tålmodighed!

 

Billede

 

Men hun er nu ganske køn, når hun lige tager sig sammen!

Billede

 

Vi har bøvlet lidt med, at hun hellere vil spænde op og gå med hovedet som en giraf, når vi har redet på banen. Men med et godt tip, selvfølgelig fra en HN-bruger, så er vi så småt på vej mod et resultat hvor hun svarer bedre frem og ned. Rom blev ikke bygget på en dag, og vi har ikke noget vi skal nå, så vi tager tingene stille og roligt. (Ridningen starter 1 minut inde, min kæreste startede bare med at film - og han ville være sikker på, at få det HELE med! )

Video

Det fede ved at få filmet sin ridning er jo, at man kan se hvor der skal rettes op henne. Samtidig er det også sjovt at se, hvad hun gør/hvordan hun reagerer når vi kommer ned i det faaarlige hjørne. Det er lidt anderledes, når man sidder deroppe. Hendes rejehop kom dog ikke med på denne video.

 

Billede

Hun var meget nysgerrig og opmærksom på, at min kæreste sad i hjørnet sammen med vores hund - som hun er knusforelsket i, det er dog ikke liiiige så intenst gengældt!

 

 

Og så er vi begyndt at løsspringe sylfiden - det synes hun er evigt skæg. Hun bliver dog en anelse varm, og så er alt farligt.

Video

 

Video

 

Video

 

Hun er nu en skøn hest og jeg er taknemlig for, at Jeanette har givet mig muligheden for at blive hendes rytter! :-)

 

 

(Og at det her indlæg har taget siden 20.30 onsdag aften at lave, det tager godt nok lang tid at få uploaded en film på HN, det synes jeg retfærdiggøre at folk lægger en lille kommentar )

 

 

 

 

\\ Pernille

9
0
Svar på denne tråd
 
 Smiler...
Forfatter: 
Dato:  11-06-2015 23:13

Ja unge heste, skal have tid og rum til at blive til voksne dygtige rideheste

dejligt med en kæreste der gider filme, det er fantastisk lærerigt at se sig selv ride.

som du skrev i min tråd, ja så er HN blevet rimeligt dødt, der skal åbenbart noget helt særligt, feks mega grim ridning eller andet til for at man får mere end en enkelt kommentar eller to.

jeg personligt kommentere heller ikke så meget som før i tiden, debatterne blir ofte lidt rigeligt polariserede eller bare til en rygklapper klub. Og så syns jeg så heller ikke, at der er så mange spænende billede eller video tråde med ridning mere.

jeg syns at nogen af de enormt LANGE BILLEDE tråde med 10-15 næste ens ridebileder, bliver for tunge at komme igennem, så der opgiver jeg ofte at kommentere.

din mule ser glad ud, videoerne med løs springningen kan jeg godt lide.

på ride videoen ser jeg en ung hest der bliver redet forsigtigt og uden at presse den for meget.

hvad sker der hvis du rider lidt mere til på hende?

Din opstilling ser da nydelig ud, men måske dine hænder kunne komme lidt mere op på højkant.

keep Up the god work

 


En rytter uden sin hest er kun et menneske, men en hest uden sin rytter er stadig en hest.

 

Nu med en smuk blå engel.

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Svar: Så er vi kommet lidt videre
Forfatter: 
Dato:  12-06-2015 10:04

 

Blå Brava: Tak for en lille hilsen!

 

Du har helt ret med mine hænder! De kunne godt komme mere op på højkant, og en anelse mere frem.
Hvis jeg presser mere til hende, så spænder hun op og falder ud over skulderen. Jeg kunne godt tænke mig noget mere tempo, men så kan vi ikke holde styr på for- og bagende.

 

 

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 skøn musse
Forfatter: 
Dato:  13-06-2015 21:56

Hvor er hun dog fin :)

 

Super god ide at du bliver filmet - så kan du følge med i forbedringer og se egne fejl :)

 

Super fin unghesteridning - du tager det dejlig stille og roligt - dog ville jeg - hvis det var mig - prøve at få lidt vinkel i albuerne - også må du evt korte tøjlerne lidt i stedet for at trække hænderne tilbage og ned. Tror hun vil blive roligere fortil hvis din arm/hånd bliver mere bevægelig og knabt så "stiv".

 

Men ja Rom blev ikke bygget på en dag - og synes det er godt at du er obs på ikke at ride hende på forparten :)

 


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 så får du lige et svar
Forfatter: 
Dato:  13-06-2015 23:18

Sikke en sød mule og dejligt at Magnesiumtilskud hjælper lidt! Jeg har jo 2 stk ren fuldblods, den ene har gået løb, den anden ikke men ens for begge er jo at ja, der ER spøgelser og sabeltandstigere på lur alle steder hvis man ikke passer på (læs: de GLOR!). Jeg er oprindeligt springrytter, men laver en del akademisk dressur fra jorden og lærer dem at slappe af og "lukke af" for omgivelerne. Fra ryggen eksperimenterer jeg med Blue Berry Hill-metoder og hold nu fast det virker godt for os og jeg kan meget bedre fastholde deres fokus og balancere dem i kroppen! Det er jo meget smag og behag hvad der virker for en, men prøv at finde ud af om du kan bruge noget fra de nævnte metoder/stile.

 

Jeg vil også sige at du bør bøje lidt i albuerne og have blødere håndled, da flexilibiten ryger når der rides med for lige albuer og "klaverhænder". Hvis så hesten er sensibel, så kan det hurtigt blive noget træls noget for hende og hun mister tilliden og lysten til at lægge sig frem til din hånd.

Nu ved jeg ikke hvilket bid du rider med, men mine er virkelig sensitive i munden og hovedet og det er stor forskel på om jeg rider med fx mit Myler Baucherbid og Micklemtrense eller en almindelig trense og bid. De kan rigtig godt lide at biddet ligger stille og at trensen ikke snerrer elle ligger på de følsomme punkter på og omkring næsen.

 

Sidst men ikke mindst kunne det være godt at opbygge noget tillid til hinanden og opbygge hendes selvtillid ved noget agility/TREC-agtig træning fra jorden. Derved kan du hele tiden guide hende og lære hende at tage stilling og håndtere uvante ting.

 

Men en sød og glad hest der helt sikkert synes det er sjovt at gå til springning!


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Svar: Så er vi kommet lidt videre
Forfatter: 
Dato:  14-06-2015 21:19

 

Svendsen: Jeg er så småt begyndt at korte tøjlerne, i momenter slapper hun af, og tager hovedet ned og så slækker jeg på længden. Det er en balancegang - og man får intet foræret når man rider hende. Udover en hest med super arbejdesvilje!

 

 

JP The Farrier: Hun har det fint med sit bid, det er et almindeligt D-ringsbid. Hun er gudskelov ikke specielt fuldblodssart når det handler om hovedtøj/bid eller besværlig at finde sadler til.

Jeg har fuldt tillid til hende (så meget som man nu kan, når man sidder på et flugtdyr ) - ellers så sad jeg ikke på ryggen af hende.

Vi rider i forvejen i skoven 2-3 gange om ugen, 1-2 fridage/løsspringsdage og 2-3 dage på banen. Det svinger lidt, vi har ikke et fastsat skema. Så forslaget du kommer med er fint - men det er ikke det vi har behov for. Hun mangler ikke selvtillid - tværtimod - hun har nogle gange for meget. Og jo længere vi kommer i træningen, desto lettere bliver det også at overtale hende til, at gå ned i det farlige hjørne.

 

Hun skal ud og gå jagter, og der er det vigtigt; at de er miljøtrænet i terrænet og skoven så de kan klare opgaven senere.

Vi springer også i skoven, hvor vi udnytter fremdriften og de lige strækninger. Vi springer hende endnu ikke på bane, andet end løsspring, da vi gerne vil være sikre på at alt det andet er på plads først. :-)

 

 

Tak for de pæne ord om "min" lille hest - jeg synes jo hun er det skønneste

 

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider